DTU advarer mod ny byggemetode i Grønland

Konstruktion og mekanik Bygningskonstruktion Indeklima
En ny byggemetode kan medføre alvorlige kuldeproblemer, hvis ikke den udføres ordentligt. Det viser en evaluering fra DTU Byg.

Selv om boligbyggeriet på Unaaq er under to år gammelt, har Illuut A/S, Grønlands Selvstyres boligselskab, modtaget mange klager over kulde og træk i de 48 lejligheder. Derfor har boligselskabet bedt lektor Tove Lading og professor Eva Møller fra DTU Byg om at undersøge byggeriet.

Resultaterne af undersøgelsen er blevet offentliggjort i en evaluering fra DTU Byg. Den peger på, at hovedårsagen til kuldeproblemerne er en ny byggemetode, som ikke tidligere har været anvendt i Grønland. Klimaskærmen er udført med facader i insitu-støbt beton, hvorpå isoleringen er fastgjort udvendigt. Konstruktionen er udført uden egentlig vindspærre, hvilket kan være både lettere at udføre og mere økonomisk end traditionelle konstruktioner. Det stiller dog store krav til udførelsen. Bagvæggen skal være meget plan, så der ikke opstår hulrum bag isoleringen. Hvis der er hulrum bag isoleringen, og samlingerne i isoleringslaget ikke er tætte, vil konstruktionen heller ikke være vindtæt. Kold luft kan blæses om bag isoleringen og gøre væggene kolde. Det er særlig kritisk i Grønland, hvor klimaet er præget af hyppige og høje vindhastigheder.

”Vi kunne konstatere, at betonfacaderne i Unaaq-byggeriet er for ujævne til denne isoleringsmetode, og at isoleringslaget ikke er tæt overalt,” fortæller Tove Lading. "En vis ujævnhed i betonen er ikke et ukendt fænomen i byggerier i Grønland, men denne nye byggemetode stiller høje krav til væggenes jævnhed. Man kan jævne betonoverfladen med afslibning og puds, men så ryger nogle af fordelene ved netop denne metode."

Forventningerne til byggemetoden i Grønland er store, da den både kan være billigere og simplere at udføre end andre metoder. Desuden er metoden blevet anvendt både i Danmark og Island, men under helt andre forhold. Island har adgang til billig energi, og det kan ofte kompensere for dårlig isolering, mens det danske klima ikke er nær så udfordrende som det arktiske.

Tove Lading og Eva Møller kan ikke anbefale, at man bygger i Arktis uden vindspærre. De peger på, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at klimaskærmskonstruktioner uden vindspærre kan modstå arktiske vindforhold.  

Advarsel til igangværende byggerier

Der er dog allerede flere igangværende byggerier i Grønland, som er projekteret med samme konstruktion som Unaaq-byggeriet, og for nogle er det for sent at ændre kurs. Derfor råder de to forskere bygherrer og entreprenører til at være meget opmærksomme på udførelsen. De mener, at det både vil være dyrt og besværligt at udbedre fejl i konstruktionerne efterfølgende.

”Hvis man bygger på denne måde, er det vigtig at udføre konstruktionen helt korrekt. Bagvæggen skal være plan og samlingerne tætte. Man skal være opmærksom på de udfaldskrav, der er nævnt i producenternes anvisninger, og det stiller store krav til tilsynet. Det er også værd at nævne, at nogle fastgørelsessystemer er bedre i forhold til vind end andre,” forklarer Tove Lading.

I Unaaq-byggeriet har man forsøgt at undgå organiske byggematerialer i en forventning om, at det kan minimere risikoen for skimmelsvamp, som er et stort problem i nogle boliger. Derfor har man i en del af Unaaq-byggeriet anvendt et metalskinnesystem til fastgørelse af isoleringen i stedet for specialfremstillede træplanker. 

De to forskere fremhæver, at uorganiske materialer ikke er nogen garanti mod skimmelsvamp. De anbefaler, at man fokuserer på sikre og korrekte konstruktioner frem for at undgå organiske byggematerialer.