(Photo: Signe K.D. Engelsholm)

Hjernens signaler kan både styre kørestol og slukke lyset

Med en ny metode har forskere på DTU som de første i verden formået at styre en kørestol via elektroder, der måler hjernens signaler. 

Forskere på DTU har som de første i verden anvendt en ny metode, der gør det muligt at styre eksempelvis en kørestol via et par elektroder, der måler hjernens signaler. Det åbner for et kæmpe potentiale, bl.a. fordi metoden giver mulighed for at styre flere apparater samtidig.

Det har i flere år været muligt at bruge optagelser af hjernens signaler til eksempelvis at styre en kørestol eller anvende en staveplade, hvis man har mistet evnen til at tale. Teknikken kaldes Brain Computer Interface.

Metoden bygger på EEG teknikken (Elektroencefalogram) som input til en kontrolapplikation på en pc. Via tre små elektroder, der anbringes på hovedbunden, modtager pc’en signaler fra hjernen, som den analyserer og omdanner til de kommandoer, personen gerne vil have eksempelvis en kørestol til at udføre: Køre frem, til højre, til venstre osv. 

Der findes flere metoder, som kan anvendes til at omdanne hjernesignaler til kommandoer. Forskere på DTU har gennem de sidste par år arbejdet med en af de mest lovende metoder, c-VEP, der er en forkortelse for pseudorandom code modulated Visual Evoked Potentials.

Metoden bygger på aflæsning af de synsindtryk, som behandles i hjernen. På en skærm vises forskellige felter, der repræsenterer mulige handlinger – eksempelvis at køre fremad. Systemet genkender synsindtrykket for det felt, der fokuseres på og udfører en tilhørende handling. 

Denne metode har de danske forskere som de første nu bevist kan anvendes til at styre en kørestol, ligesom de har arbejdet videre med at forfine metoden. Det betyder, at de nu også har fundet måder til meget hurtigt at kunne implementere metoden og tilpasse den i forhold til netop den person, der skal anvende den. Disse resultater er løbende offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter, senest med en artikel i tidsskriftet PLoS One.

Kræver ikke lang tids træning

”Metoden har en meget høj grad af præcision, da det skal være sikkert at kunne styre f.eks. en kørestol præcist derhen, hvor man ønsker det. Derudover har metoden den fordel, at den meget hurtigt kan tilpasses den person, der skal bruge den – og ikke først kræver lang tids træning og tilvænning. Det er vigtigt, da mennesker læser de ’mønstre’ eller sekvenser forskelligt, som metoden bygger på,” fortæller Sadasivan Puthusserypady, lektor på DTU Elektro.

Han er en af verdens førende forskere på området og har sammen med en række medarbejdere udviklet metoden.

Netop det, at mennesker tolker de samme sekvenser forskelligt er centralt i forskernes seneste resultat. Der findes nemlig et væld af forskellige sekvenser, der kan anvendes i c-VEP systemer, og det har hidtil ikke været muligt at forudsige, hvem der har bedst gavn af hvilken sekvens i deres personlige c-VEP system.

”Vi har udviklet en metode til på få minutter at sætte det optimale c-VEP system op for en person – førhen ville det have taget flere timer,” forklarer Jonas L. Isaksen, der er medudvikler af metoden.

Skifte kanal på radio og TV

Den metode, de danske forskere arbejder med, har samtidig den fordel, at den kan bruges til at styre flere forskellige apparater på en gang.

”På den måde kan metoden i stor udstrækning hjælpe handicappede til et liv, der minder mest muligt om normalt fungerende personers. Man vil kunne skifte kanaler på radio og fjernsyn og køre ind i stuen med kørestolen blot ved at kigge på en skærm. Det vil forbedre livskvaliteten betragteligt. C-VEP metoden, som vi har arbejdet med at forfine, giver i forhold til de øvrige metoder, der anvendes til Brain Computer Interface, mulighed for, at man kan styre flere forskellige apparater på en gang,” forklarer Ali Mohebbi, en anden af de forskere, der har været en del af projektet. 

Stort potentiale 

Forskerne arbejder i øjeblikket med en almindelig pc til at styre apparaterne. Men med den nuværende teknologiske udvikling, kan det inden længe i stedet ske fra eksempelvis en smartphone. 

”Vi ser et enormt potentiale i at anvende metoden til at afhjælpe de udfordringer, som særligt handicappede, der har mistet deres motoriske evner, kan have. Teknikken er til stede, og jeg kan godt forestille mig, at produktet kan være kommercialiseret og klar til anvendelse i løbet af de kommende par år,” forudser Sadasivan Puthusserypady. 

Testperson med 3 elektroder monteret på hovedbunden styrer lille robot igennem en bane på pladen til højre ved at kigge på forskellige felter på en skærm. (Foto: Signe K.D. Engelsholm)

Foto:
Testperson, med 3 elektroder monteret på hovedbunden, styrer lille robot igennem en bane på pladen til højre ved at kigge på forskellige felter på en skærm. 
Fotograf: Signe K.D. Engelsholm

Deltagende forskere

Den sidste del af forskningsprojektet, der er offentliggjort i tidsskriftet PLoS One, er udført af Sadasivan Puthusserypady, Ali Mohebbi og Jonas L. Isaksen.
 
Den første del af forskningsprojektet, hvorfra fotoet stammer, blev udført af Sadasivan Puthusserypady, Ali Mohebbi , Signe K.D. Engelsholm, Helge B.D. Sørensen (alle fra DTU), Troels W. Kjær, Roskilde Universitetshospital og Carsten E. Thomsen, Københavns Universitet.