De to DTU-studerende, Marios Masouridis og Alajdin Rustemi, ved MR-skanner på Hvidovre Hospital.

Studerende sikrer større præcision af skanningsbilleder

Elektroteknologi Sundhed og sygdomme Medicinske apparater og systemer
Hvidovre Hospitals forskningsenhed for MR-skanning vil takket være to studenterprojekter fremover kunne modtage billeder af leveren og hjernevæv i langt bedre opløsning end i dag.

To studerende fra DTU Elektro med speciale i højfrekvenselektronik har de seneste måneder arbejdet på hver sit projekt, der i sidste ende skal bidrage til at gøre billeder fra MR-skanninger mere præcise.

Det er sket i tæt samarbejde med med forskningsenheden Danish Research Center for Magnetic Resonance, DRCMR, på Hvidovre Hospital, der er i besiddelse af Danmarks kraftigste humane MR-skanner, en 7 tesla MR-skanner, som udelukkende anvendes til forskning.

Alajdin Rustemi og Marios Masouridis har arbejdet med sammenhængen mellem magnettæthed og frekvenser som en ny metode til at forbedre billeddannelsen fra MR-skanneren. Lidt forenklet sagt har de udviklet sensorer, der ligesom en transistorradio kan indstilles på den rigtige frekvens for at fange den ønskede radiokanal. Sensorerne optager de informationer, de modtager på denne frekvens, der for MR-skannerens vedkommende er 300 MHz, og genererer efterfølgende billeder af det skannede.

Forskning i diabetes
Alajdin Rustemi har udviklet en ny såkaldt spole til brug ved skanninger af leveren. Det er en slags ’ramme’, som bliver placeret over kroppen, før skanningen gennemføres. Leveren er interessant i forbindelse med flere sygdomme, ikke mindst diabetes, hvor leverens omdannelse af glukose er helt central for forståelse af sygdommen. Den nye spole er todelt og giver dermed mulighed for at se leveren fra to sider - i modsætning til de nuværende spoler, som kun kan skabe billeder af leveren fra en side.

”Samtidig sikrer den metode, jeg anvender, at opløsningen af billederne bliver kraftigt forbedret, mindst tre gange bedre end det i øjeblikket er muligt,” siger Alajdin Rustemi, der har gennemført opgaven på andet semester af sin kandidatuddannelse.

Alajdin Rustemi har fremstillet og designet spolen på DTU og efterfølgende testet den på MR-skanneren hos DRCMR på Hvidovre Hospital. Her er de utrolig glade for samarbejdet.

”Meget af det udstyr, vi anvender i vores skanner, skal udvikles og fremstilles til vores specifikke formål. I den forbindelse er det fantastisk at arbejde sammen med de studerende fra DTU, der har indsigt i det snævre felt, som billeddannelse fra MR-skanninger er,” siger Anouk Marsman, Research Fellow hos DRCMR.

Øget viden om hjernen
Magnettæthed og frekvenser er også udgangspunktet for Marios Masouridis’ projekt med at udarbejde bedre sensorer til brug for en helt anden type skanninger. Marios Masouridis har udviklet en meget lille spole på 5 mm i diameter til brug for skanning af små animalske vævsprøver.

"Det er fantastisk, at vi som studerende får adgang til at arbejde med Danmarks stærkeste MR-skanner og udvikle sensorer, der kan fremme den fremtidige forskning,"
Marios Masouridis

Spolen skal indeholde små prøver af hjernevæv fra eksempelvis mus og skal bruges af forskerne til at udvikle bedre biofysiske modeller af celler og nervebaner i hjernen. Størrelsen er væsentlig i den forbindelse, da billedet forbedres kraftigt, jo mindre spolen er.

”En af de største udfordringer har været at sikre mekanisk stabilitet, så den lille spole ikke bevæger sig under skanningen, og billederne dermed bliver ødelagt. Det har Marios Masouridis sikret på bedste vis, så vi nu er i besiddelse af en meget lille spole, som kan anvendes i arbejdet med at øge vores viden om hjernen,” siger lektor Tim Dyrby, DRCMR.

Både Alajdin Rustemi og Marios Masouridis er enige om, at det har været spændende at arbejde med projekter, der i sidste ende kan finde anvendelse og bidrage til bedre diagnosticering og på sigt sundhed hos eksempelvis diabetespatienter.

”Det er fantastisk, at vi som studerende får adgang til at arbejde med Danmarks stærkeste MR-skanner og udvikle sensorer, der kan fremme den fremtidige forskning,” siger Marios Masouridis, der er på sit tredje semester af kandidatuddannelsen.

Det er da heller ikke umuligt, at de to studerende vil arbejde videre med sundhedsteknologiske løsninger i den sidste del af deres uddannelse.