Foto: Colourbox

Adfærdsøvelser kan måske forhindre spritkørsel

Transport og logistik Transportadfærd
Selvom de fleste er stærkt imod at køre bil i påvirket tilstand, bliver cirka 13.000 bilister hvert år sigtet for spritkørsel. Adfærden kan skyldes holdninger, man ikke ved, man har, mener DTU-forsker.

Holdningsundersøgelser viser, at de allerfleste danskere er imod spritkørsel. Alligevel mister omkring hver femte trafikdræbte livet i en spritulykke. Det kan skyldes, at vores implicitte - altså underbevidste – holdninger er anderledes og stærkere end de eksplicitte – altså dem, vi udtrykker.

”Holdning og adfærd stemmer ikke overens. Når det kommer til adfærd eller holdninger, der er socialt stigmatiserende, har det før vist sig, at den implicitte holdning påvirker adfærden mere end den eksplicitte,” siger Laila Martinussen. Hun er forsker på DTU Transport og i gang med at afklare, om man kan ændre disse implicitte holdninger – og derved tendensen til at køre spritkørsel.

De implicitte holdninger er dem, man ikke nødvendigvis selv er klar over, at man har. De opstår, fordi man har sat nogle ting sammen fra noget, man har lært tidligere i livet, forklarer forskeren. Måske havde man en far, der plejede at køre, mens han var fuld. Så har man – forenklet sagt – en slags kortlink i hjernen mellem det at køre og det at drikke alkohol, som er stærkere end alternativet. Og kommer man så i en situation, hvor man har mulighed for at køre beruset, er man mere tilbøjelig til at gøre det på grund af det stærkere link mellem de to informationsdele i hjernen.

Test foran skærmen

100 mænd på 18-24 år skal deltage i projektet. Først tester man deres implicitte holdninger ved hjælp af den såkaldte GNAT-test, The Go/No Go Association Task. Det er en slags reaktionstidstest, hvor forsøgspersonerne får vist nogle billeder, ord eller sætninger på en computerskærm og bliver testet i, hvor hurtigt de associerer et koncept eller et holdningsobjekt med noget positivt eller noget negativt.

"Når det kommer til adfærd eller holdninger, der er socialt stigmatiserende, har det før vist sig, at den implicitte holdning påvirker adfærden mere end den eksplicitte."
Laila Martinussen, forsker, DTU Transport

Når de implicitte holdninger er blevet målt, vil Laila Martinussen og hendes hold forsøge at ændre disse holdninger. Det skal foregå ved hjælp af en AAT – Approach Avoidance Task. Den foregår ligesom GNAT-testen på computeren og benytter sig af det samme billedsæt. Men i stedet for at trykke på knapper bruger man et joystick til at reagere på billederne.

”Vi laver tre grupper; en skal trække de billeder, der har med spritkørsel at gøre, til sig med joysticket, sådan at de - hvis det fungerer - får en mere positiv implicit holdning til spritkørsel. En anden gruppe skal skubbe dem fra sig og forhåbentlig få en mere negativ holdning, og en sidste gruppe fungerer som kontrolgruppe, der bare skubber joysticket fra side til side,” fortæller Laila Martinussen.

Brug af joystick påvirker holdninger

Hun kalder selv forsøget lidt utraditionelt, og det er da også første gang, det bliver brugt i forbindelse med spritkørsel. Men AAT-metoden bruges ofte i klinisk psykologi og har før vist sig at fungere. Blandt andet i forsøg med kliniske alkoholikere.

”Det at bruge en bevægelse – at trække noget til sig eller skubbe det fra sig – har tydeligvis en effekt. Og hvis det fungerer godt, kan det måske ændre vores implicitte holdninger,” siger Laila Martinussen.

Hun understreger, at de, der bliver påvirket til at have en positiv implicit holdning til spritkørsel, skal tage testen igen, så den bliver negativ. Billederne er camouflerede, så forsøgspersonerne ikke er bevidste om, at det er spritkørselsbilleder de trækker til eller skubber fra sig, da hele testen skal fungere på det underbevidste niveau.

Projektet er finansieret af Trygfonden og forventes afsluttet i slutningen af 2017.