Foto: Thorkild Christensen

Overflod af information indsnævrer vores opmærksomhed

Computerberegning Dataanalyse
En ny undersøgelse i Nature Communications påviser, at der finder en 'social acceleration' sted på tværs af forskellige domæner, som resulterer i, at spændvidden for vores kollektive opmærksomhed gradvist indsnævres.

De sociale mediers og de stadig kortere nyhedscyklussers negative indflydelse på vores opmærksomhed har været genstand for megen debat i de seneste år – hidtil har man dog ikke haft adgang til empiriske data, som understøtter den gængse fornemmelse af, at der finder en ’social acceleration’ sted.

En ny undersøgelse i Nature Communications påviser, at vores kollektive opmærksomhedsspændvidde rent faktisk er blevet reduceret, og at dette ikke kun gør sig gældende på de sociale medier, men også på tværs af forskellige domæner, herunder bøger, internetsøgninger, filmpopularitet m.m.

Den offentlige diskussion kan synes at være blevet mere og mere fragmenteret og accelereret. Sociologer, psykologer og lærere har advaret om en begyndende krise, der udspringer af en frygt for at gå glip af noget og følelsen af hele tiden at skulle holde sig ajour på de sociale medier og i forhold til den nyhedsstrøm, vi eksponeres for døgnet rundt. Der har dog hidtil ikke været konkret evidens for disse påstande, da det empiriske grundlag ikke har været stærkt nok.

En ny undersøgelse foretaget af et team af europæiske forskere fra Technische Universität Berlin, Max Planck Institute for Human Development, University College Cork, og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har nu fremlagt empirisk evidens for én dimension af social acceleration, nemlig den stigende hastighed, hvormed der sker ændringer i den kollektive opmærksomhed.

”Det ser ud til, at den allokerede mængde opmærksomhed i vores kollektive bevidsthed har en mere eller mindre fast størrelse, og at der er flere og flere kulturelle elementer, der kæmper om at få del i denne opmærksomhed. Det understøtter påstanden om, at det rent faktisk er blevet sværere at holde sig ajour i forhold til f.eks. nyhedsstrømmen,” siger professor Sune Lehmann fra DTU Compute.

Forskerne har undersøgt Twitter-data fra 2013-2016, bøger fra Google Books fra de seneste 100 år, salget af biografbilletter fra de sidste 40 år og citationer i videnskabelige publikationer fra de seneste 25 år. Derudover har de indsamlet data fra Google Trends (2010-2018), Reddit (2010-2015) og Wikipedia (2012-2017).

På denne baggrund finder de empirisk evidens for, at kurven der beskriver den kollektive opmærksomhed omkring et givent kulturelt emne, er stejlere end nogensinde før. Artiklen foreslår på basis af en model for opmærksomhedsøkonomi, at den stadig kortere periode, hvori man kollektivt er opmærksom på populært indhold, er drevet af en stigende produktion og et stigende forbrug af indhold, og at denne tendens derfor ikke kun gælder de sociale medier. Og det resulterer i, at der hurtigere lægges beslag på den begrænsede mængde opmærksomhed, der er til rådighed.

Da forskerne så nærmere på den daglige top 50 over hashtags på Twitter, fandt de ud af, at opmærksomhedskurven blev stejlere og stejlere,og at der var kortere og kortere tid imellem spidserne på kurven: I 2013 lå et hashtag i gennemsnit på top 50 i 17,5 timer. I 2016 var det aftaget til 11,9 timer.

Samme tendens kan desuden ses inden for andre domæner, online og offline og over forskellige perioder. For eksempel hvis man ser nærmere på forekomsten af de samme 5-ords-sætninger (n-gram) i Google Books i de sidste 100 år og på billetindtægterne til de mest populære biograffilm. Det samme gælder for Google-søgninger og antallet af kommentarer til indholdet på Reddit. Denne tendens gælder dog ikke for Wikipedia og videnskabelige publikationer. Selvom den præcise årsag er uklar, foreslår forfatterne, at det kan skyldes, at disse teksttyper er videnskommunikationssystemer.

”Vi ønskede at forstå, hvilke mekanismer det er, der især driver denne adfærd. På basis af en opfattelse af emner som værende en art, der næres af menneskers opmærksomhed, har vi designet en matematisk model med tre grundlæggende bestanddele: ’hotness’, aldring og tørsten efter noget nyt,” siger Philipp Hövel, lektor i anvendt matematik på University College Cork.

Denne model giver en måde at fortolke observationerne. Når der produceres mere indhold på kortere tid, udtømmes den kollektive opmærksomhed hurtigere. Et emne er interessant for offentligheden i kortere og kortere tid, inden det afløses af det næste emne. Og det skyldes i vidt omfang den hårde konkurrence om hele tiden at komme med noget nyt.

”Den ene parameter i modellen, som var afgørende for, at vi kunne genskabe resultaterne af den empiriske analyse, var inputhastigheden – det såkaldte informations-overload. Verden er blevet stadig mere forbundet i de seneste årtier. Det betyder, at mængden af indhold, som lægger beslag på vores opmærksomhed, til stadighed øges, og vores hungren efter ’nyt’ får os til kollektivt at skifte hurtigere mellem emner,” fortæller postdoc Philipp Lorenz Spreen, Max Planck Institute for Human Development.

Da den mængde af opmærksomhed, vi har til rådighed, mere eller mindre altid er den samme, er resultatet, at man hurtigere bliver gjort opmærksom på noget og tilsvarende hurtigere mister interessen igen. Undersøgelsen siger dog intet om den individuelle opmærksomhedsspændvidde, siger Sune Lehmann:

”Vores data understøtter kun vores antagelse om, at vores kollektive opmærksomhedsspændvidde indsnævres. Derfor ville det som et næste skridt være interessant at undersøge, hvordan dette påvirker det enkelte individ, da den observerede udvikling kan have negative konsekvenser for den enkeltes evne til at vurdere den information, vedkommende forbruger. Denne acceleration øger f.eks. presset på journalisternes evne til at holde trit med et nyhedslandskab, der konstant er i forandring.

Vi håber, at mere forskning på dette område resulterer i viden, som kan finde anvendelse i den måde, vi designer nye kommunikationssystemer på, så informationskvaliteten ikke forringes, selvom den hastighed, hvormed nye emner dukker op og forsvinder igen, konstant øges.”