Foto: Mikal Schlosser

Fiskerifysiker koger sin teori ned til fem ord

Fødevarer, fisk og landbrug Fiskeri og fiskebestande Matematisk modellering
Professor Ken Haste Andersen forsvarer i september 2017 sin doktorafhandling, hvor han på baggrund af ti års forskning har udviklet nye modeller til forvaltning af fiskeri.

Det er ikke ofte, en doktorafhandling kan koges ned til fem ord, men det kan man faktisk med Ken Haste Andersens.

De fem ord er: ’Store fisk spiser små fisk.’

Og det lyder jo intuitivt rigtigt. Men de fem ord indeholder faktisk et opgør med den måde, fiskebestande traditionelt er blevet undersøgt på.

"De tidligste forsøg på at designe et optimalt fiskeri skal man finde 70 år tilbage, hvor engelske forskere viste, hvordan fiskeriet påvirkede rødspætter og torsk i forskellige aldre i Nordsøen. Derudfra viste de, at det var mest fordelagtigt at fiske de ældste fisk og lade de yngre slippe fri. Siden har vi lavet lignende modeller for andre fiskearter. Og i meget grove træk er det den samme tilgang, man arbejder ud fra i dag," siger Ken Haste Andersen, professor på DTU Aqua.

"En given art er typisk beskrevet med en masse parametre, for eksempel hvor stor den er, hvor hurtigt den vokser, hvornår den bliver gydemoden og dens risiko for at blive spist. Men skal man have alle de parametre på plads, bliver det rigtig svært at vurdere, hvilke konsekvenser, der er af forskellige former for fiskeri," siger han.

Virkeligheden er skjult

Læg dertil resten af virkeligheden under havoverfladen – f.eks. at fiskene også spiser hinanden – så bliver det et meget komplekst billede af et helt økosystem, der tegner sig. Faktisk så komplekst, at det kan være svært at se det, man gerne vil vide noget om. Derfor har Ken Haste Andersen, der har en baggrund som teoretisk fysiker, gennem ti år arbejdet på at lave modeller, som kan fortælle, hvad der egentlig foregår under havoverfladen. Det handler om at få tal på bordet om, hvor mange fisk der er, hvor meget man kan fiske, og i sidste ende, hvor mange penge samfundet kan tjene på fiskeriet.

"Det, der i sidste ende definerer, hvad du spiser, og hvem du bliver spist af, er din egen størrelse."
Professor Ken Haste Andersen, DTU Aqua

"Hvis du for eksempel fisker torsk, har det betydning for tobis, for dem bliver der flere af, når der ikke er så mange torsk til at spise dem. Hele økosystemet hænger sammen som ærtehalm – hvis du gør noget et sted, forplanter det sig hele vejen igennem økosystemet. Det er man selvfølgelig klar over, og så har man prøvet at fikse de gamle modeller ved at lægge populationerne sammen, men det bliver lappeløsninger," fortæller Ken Haste Andersen.

Det handler om fiskenes størrelse

Han foreslår derfor i sin doktorafhandling nye modeller, som bl.a. betyder, at vi går væk fra at tale om torsk og tobis og i stedet taler om fiskenes størrelse.

"Det, der i sidste ende definerer, hvad du spiser, og hvem du bliver spist af, er din egen størrelse," siger Ken Haste Andersen.

Bag sætningen ’Store fisk spiser små fisk’ ligger således et opgør med de nuværende modellers fokus på arter og deres mange karakteristika.

"Det betyder, at jeg smider noget information væk. Men det betyder så omvendt, at jeg kan sige noget om en mindre kompliceret del af økosystemet, størrelsen for eksempel, med større sikkerhed. Det er nok for mig at vide, at der er tale om en fisk, som f.eks. vejer et kilo. Ud fra det kan jeg sige en masse om de andre parametre, og så kan jeg lave en konsekvensanalyse af forskellige typer fiskeri, og deres effekt på andre bestande."

Nemmere at forvalte fiskebestande

Den tilgang åbner ifølge Ken Haste Andersen også for at forbedre forvaltningen på steder, hvor man – i modsætning til i bl.a. Danmark – ikke har mange data på fiskebestandene.

"Vi har behov for metoder til at forvalte bestande, vi ikke kender så meget til. Men hvis vi skal til at undersøge fiskenes aldre i et hav langt væk, vil det tage meget lang tid og blive meget dyrt. Der er det alt andet lige lettere at sige noget om størrelsen på de enkelte arter og mindre afgørende, hvad for en art det er. For lige meget hvor vi kigger hen, ved vi, at store fisk spiser små fisk.“