Illustration: Benny Box

Personlig medicin til kræftramte børn

Medicin og medicoteknik
I et samarbejde mellem Rigshospitalet og DTU får forældrene til samtlige danske børn med kræft tilbud om at få børnenes arveegenskaber kortlagt.

Personlig medicin er nu en realitet for danske børn med kræft. Kan man undgå, at børn dør af sygdommen, få bedre behandlingseffekt og slippe for alvorlige bivirkninger af behandlingen, er det både leveår og livskvalitet, der vindes. Men det er faktisk kun en del af forklaringen på, at netop denne gruppe af patienter er valgt ud.

”Når ældre får kræft, er der typisk mange forskellige gendefekter og miljøfaktorer på spil samtidig, og genskaderne har hobet sig op over mange år. Men når børn får kræft, er der større chance for at finde en specifik genfejl, der er den dominerende årsag. Derfor har det særlig stor værdi at gennemføre en komplet genomkortlægning for børn med kræft,” forklarer professor Kjeld Schmiegelow, overlæge på Rigshospitalet.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse diagnosticeres hvert år ca. 170 børn under 15 år med kræft i Danmark, og kræft er årsag til 20 pct. af alle dødsfald blandt børn over et år. I projektet får samtlige familier tilbud om at få barnets komplette genom kortlagt. Ca. 85 pct. siger ja tak. Kortlægningen sker i et samarbejde mellem BørneUngeKlinikken og Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet samt DTU Sundhedsteknologi. DTU-forskerne står for selve sekventeringen af børnenes genomer. Databehandlingen sker på DTU’s supercomputer Computerome. Siden projektet startede for to år siden, har man koblet sygdommen til en genetisk disposition hos ca. hvert syvende undersøgte barn.

Fem ud af seks overlever

De børn og deres nærmeste slægtninge, som får konstateret en genetisk disposition for kræft, bliver tilbudt regelmæssig kontrol. Det kan f.eks. være en årlig MR-skanning. På den måde kan man opdage nye udbrud af sygdommen tidligt og dermed forbedre chancerne for helbredelse.

”Især tre spørgsmål trænger sig på hos forældre, der får besked om, at deres barn har kræft: Kommer jeg til at miste mit barn? Hvorfor har mit barn fået kræft? Kan det samme ske for barnets søskende?,” siger Kjeld Schmiegelow.

Han tilføjer, at også for de børn, hvor man kan afkræfte, at der er en arvelig disposition for kræft, har svaret stor værdi:

"Det er godt for familien at få kortlagt, at de øvrige børn og forældrene selv ikke har forhøjet risiko"
Kjeld Schmiegelow, professor og overlæge på Rigshospitalet

”Det er godt for familien at få kortlagt, at de øvrige børn og forældrene selv ikke har forhøjet risiko. Desuden har det betydning for barnet senere i livet, når det bliver voksent og overvejer selv at sætte børn i verden. Her er det jo trygt at vide, at man ikke bærer på en arvelig kræftrisiko.”

Forbedret overlevelse

Gennem de seneste årtier er der sket en markant forbedring i overlevelsen for danske børn, der får kræft. I dag overlever fem ud af seks patienter. Men paradoksalt nok gør denne solstrålehistorie netop behovet for genomkortlægningen endnu større.

”Gennem hele menneskets evolution er der sket en hård selektion. Genfejl, der gav børn kræft, er ikke blevet ført videre, simpelthen fordi børnene bukkede under, inden de blev gamle nok til selv at få børn. For mange af de børn, der bærer en disposition for kræft i deres arvemateriale, drejer det sig derfor om nye mutationer. I dag, hvor vi heldigvis er i stand til at redde langt de fleste børn, bliver en af sideeffekterne så, at de kan give deres gendefekt videre,” siger Kjeld Schmiegelow.

Når lægemidlet er giftigt

Projektet handler om mere end at finde gendefekter, der direkte forårsager kræft. Også arveanlæg, der har betydning for, hvordan kroppen omsætter de lægemidler, som benyttes i behandlingen, er i fokus.

”Vi har f.eks. ganske stor viden om, hvilke enzymer der indgår i omsætningen af de 13-15 lægemidler, der indgår i behandlingen af leukæmi. Patienter, som er arveligt disponerede for at producere enzymer med en lavere eller højere aktivitet, vil have forskellige dosisbehov for at få effekt af behandlingen eller for at undgå bivirkninger,” forklarer Kjeld Schmiegelow.

I lægejargon taler man om ’det terapeutiske vindue’. Det vil sige der, hvor dosis af et lægemiddel er stor nok til at give effekt, men alligevel lille nok til, at lægemidlet ikke medfører alvorlige skader på det normale væv. Penicillin er et eksempel på et lægemiddel med et meget stort terapeutisk vindue. Her kan man godt tillade sig at ordinere en så stor dosis, at man er sikker på, at den vil være effektiv for alle patienter. De, der egentlig får en unødvendig stor dosis, vil ikke tage skade af det. Men for kræftmedicin er situationen helt anderledes.

”De fleste typer kræftmedicin har et meget lille terapeutisk vindue. Ja nogle produkter har slet ikke noget vindue – de er giftige selv i den laveste effektive dosis. Så her har det enormt stor værdi at kunne fastslå, hvor lille dosis den enkelte patient kan nøjes med.” Projektet udsprang af en dialog mellem Kjeld Schmiegelow og Ramneek Gupta, lektor ved DTU Sundhedsteknologi.

Vendte problemet på hovedet

”Normalt starter en forsker med at finde en genfejl, som han mener kan kædes sammen med en bestemt kræftsygdom eller en bestemt bivirkning. Derefter kan man bruge de næste 10-20 år på at klarlægge den underliggende mekanisme. Hvis det lykkes, kan man derefter forsøge at udvikle et lægemiddel, der adresserer denne mekanisme. Ramneek Gupta og jeg fik den tanke at vende problemstillingen på hovedet,” siger Kjeld Schmiegelow og uddyber:

”I stedet for at lede efter nye mekanismer ville vi starte med den enorme viden, vi allerede har om mange af cellegiftene, vi anvender i leukæmibehandlingen. Vi kortlagde derfor mere end 30.000 kendte varianter i arvematerialet, som vi vidste spillede en rolle for omsætningen af cellegiftene. I et studie med knap 1.000 børn med leukæmi fra Danmark og Tyskland, kunne vi identificere kombinationer af forandringer i arvematerialet, der med meget stor sikkerhed kunne forudsige, hvilke patienter der får tilbagefald, og hvilke der bliver helbredt. Nu er vi så gået videre til at kortlægge hele patientens arvemateriale.”

Efterhånden som projektet udvikler sig, forventer forskerne, at de vil blive i stand til at finde sammenhænge mellem kræft og gendefekter for mere end hvert syvende barn, som er situationen i dag.

”Der er en del børn, hvor vi har en fornemmelse af, at der er en arvelig kobling, men hvor vi endnu ikke har kunnet fastslå hvilken. Mit bedste bud er, at vi med tiden vil kunne påvise en arvelig sammenhæng for ca. hvert tredje barn,” siger Kjeld Schmiegelow.

For de øvrige børn vil man ikke kunne påvise en arvelig sammenhæng, simpelthen fordi der ikke er nogen. Et stort antal tilfælde af kræft skyldes mutationer, der opstår på grund af miljøfaktorer eller spontant, uden sammenhæng med genetikken. Ud over de lægelige aspekter af projektet interesserer forskerholdet sig også for etiske og psykologiske forhold. 

”I sig selv er det måske nok kontroversielt, at beslutningen om kortlægningen er overladt til forældrene. I princippet kan man jo forestille sig, at barnet som voksen ville ønske, at det ikke havde fået sit genom kortlagt. Der findes bestemt mennesker, som ikke ønsker at vide, om de har en forhøjet risiko for eksempelvis kræft, men hellere vil leve uden denne viden. I sagens natur kan vi ikke gøre kortlægningen ugjort – familien vil jo allerede have fået resultaterne. Det er vores vurdering, at de store fordele i form af bedre overlevelse, færre bivirkninger og højere livskvalitet mere end opvejer, at barnet reelt fratages muligheden for at slippe for at få viden om sin risiko. Men det er noget, vi følger nøje. Derfor er der også antropologer knyttet til projektet,” siger overlægen.

Af samme årsag er tilbuddet om kortlægning netop kun et tilbud. Ca. 15 pct. af forældrene siger i første omgang nej tak.

”Nogle af dem vil senere komme tilbage, når de er kommet på afstand af diagnosetidspunktet, og vil alligevel gerne have barnet med i undersøgelsen. Det kan de naturligvis godt få.”

Flere projekter på vej

Projektet, der er støttet af flere danske fonde, er det første, hvor alle patienter i landet med en bestemt sygdom får tilbud om en fuld genomsekventering, samtidig med at projektet ikke kun har forskningsmæssig værdi, men faktisk sigter på forbedret behandling.

Til gavn ved andre sygdomme

”Vores projekt er det første af sin art, men mange andre vil følge efter. Der er flere andre kræftsygdomme, hvor arvelige faktorer også spiller en betydelig rolle,” siger Kjeld Schmiegelow og fortsætter:

”Generelt kan man sige, at kortlægningen vil være særligt værdifuld for sygdomme, hvor behandlingens dosis løbende bliver justeret. Desværre ser vi i dag, at man ofte må sætte dosis lavt af hensyn til måske fem-ti pct. af patienterne, som er i risiko for uacceptable bivirkninger. Det er uhensigtsmæssigt for alle de øvrige, som derved får en unødvendig lav dosis. For nogle af dem vil man kunne sætte dosis i vejret og derved øge deres chancer for helbredelse. For andre patienter kan lavere dosis mindske risikoen for alvorlige bivirkninger.”

Artiklen har været bragt i magasinet Dynamo #56.