Fest i København under Distortion 2013. Året efter kunne DTU Miljø under Distortion anslå en tyvedobling af kokainforbruget ud fra analyser af spildevandet. Foto: Martin Dan Olsen

Ingeniører måler stofmisbrug i spildevand

Miljø og forurening Spildevand og vandafledning
Spildevandsanalyser fra DTU Miljø indgår i stort europæisk projekt, der estimerer stofmisbruget i EU.

I Oslo hitter metamfetamin i weekenderne. I London, Amsterdam og København er det kokain. Det viser beregninger baseret på analyser af spildevand, som i 2015 blev indsamlet i 44 byer i 18 europæiske lande. Stofferne ender i kloakken, når borgerne på toilettet udskiller dem via urinen.

Metoderne til at estimere et samfunds stofmisbrug gennem spildevand er en del af det spirende fagområde Wastewater-based Epidemiology, der stadig er i sin vorden og endnu behæftet med stor usikkerhed. Men det arbejder det internationale forskningsprojekt Sewprof med deltagelse af DTU Miljø på at forbedre.

Indsamlingen af det københavnske spildevand er sket fra Lynetten og blev varetaget af DTU Miljøs ph.d.-studerende Pedram Ramin, der i december  forsvarer sin afhandling.

Foto: Pressefoto/Lynetten

Foto: Pressefoto/Lynetten

Pedram Ramins forskning har især handlet om at udvikle de matematiske modeller, der anvendes til udregningerne, og som kan give et fingerpeg om stofmisbruget i et geografisk område. Men det har også krævet kendskab til, hvad der sker med stofferne i kloakvandet.

”Stofferne gennemgår hele tiden en kemisk nedbrydning i kloakken, så derfor leder vi ikke efter ecstasy eller kokain i spildevandet, men efter nedbrydningsstofferne fra dem,” forklarer Benedek Plósz, lektor ved DTU Miljø og vejleder for Pedram Ramin.

Spildevandsdataene indgår i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs (EMCDDA) arbejde med at følge udbredelsen af narkotiske stoffer i Europa.

Kloak i laboratoriet

Identifikationen af narkotiske stoffer i kloakken besværliggøres af, at nedbrydningen af et stof afhænger af et utal af faktorer: Den tid, de opholder sig i kloakken, temperaturer og pH-værdi i spildevandet, kloakkens biofilm, og om gennemstrømningen af kloakvand er høj eller lav.

Derfor måtte forskerne ved DTU Miljø opsætte forsøg i laboratoriet, der så vidt muligt simulerede forholdene i de københavnske kloakker. For at sikre den rigtige sammensætning af biofilm og substanser i forsøgskloakken blev rigtigt spildevand hentet ind, og for at finde de rigtige og stabile nedbrydningsprodukter blev en række illegale stoffer, bl.a. heroin og kokain, indkøbt og tilsat den kunstige kloak i laboratoriet.

På trods af mere præcise modeller til udregningerne af stofmisbrug vil estimatet altid være forbundet med en vis usikkerhed, siger Benedek Plósz:

”Det er jo ikke sikkert, at stofferne udskilles dér, hvor de geografisk blev indtaget.”

Ikke desto mindre kunne Pedram Ramin ved spildevandsanalyser under Distortion i København 2014 konstatere, at kokainforbruget i hovedstaden under festivalen steg 20 gange i forhold til forbruget på en normal hverdag.

Benedek Plósz forklarer, at forskerne er tæt på at kunne tilbyde et nyudviklet værktøj, som kan hjælpe myndigheder med at følge stoffernes udbredelse, identificere særlige geografiske problemområder og ud fra denne viden mere effektivt planlægge en social og forebyggende indsats.

Om Sewprof

Sewprof er et forsknings- og uddannelsesnetværk med 16 institutioner fra en række europæiske lande: Danmark, Storbritannien, Belgien, Tyskland, Holland, Norge, Schweiz, Portugal, Spanien og Italien.

Med støtte fra EU startede Sewprof i 2012, og hovedformålet var at udvikle en ny tilgang til lokal sundhedsovervågning baseret på spildevandsanalyser.

Tilgangen har været tværfaglig med eksperter inden for analyse- og miljøvidenskab, matematisk modellering, farmakologi, toksikologi samt social- og sundhedsvidenskab og ingeniører med kendskab til vand og epidemiologi.