Tangopdræt

Vækstmuligheder for opdræt af muslinger og tang

Fisk og skaldyr Hav- og dambrug Fødevareteknologi

Ny rapport kortlægger potentialer og udfordringer for fremtidig opdræt af muslinger og tang i Danmark

Næringsrige kystvande med en høj hygiejnisk standard gør danske kystnære områder meget velegnede til opdræt af muslinger. I dag produceres der årligt knap 2.000 tons muslinger ved opdræt herhjemme, men en ny rapporten peger på muligheder for at øge produktionen til 5.000 tons årligt indenfor 3 år, hvis især afsætningsmulighederne forbedres.

DTU Aqua har for Det Bioøkonomiske-panel ledet en kortlægning af potentialer og udfordringer for opdræt af muslinger og tang i Danmark. Rapporten, DTU Aqua-rapport nr. 312-2016: ”Blå biomasse – potentialer og udfordringer for opdræt af muslinger og tang”, indgår som fagligt grundlag for panelets diskussion af potentialerne for den blå biomasse.

Kortlægningen peger på, at der ud over at muligheder for at udvide produktionen af danske muslinger til konsum, også kan være værdi i opdrættede muslinger som økologisk foderingrediens til grise, høns og fisk i form af mel eller ensilage. Der er pt. ingen dansk produktion af muslinger til foder, men kortlægningen peger på mulighed for en årlig produktion til foder på 100.000 tons. De væsentligste barrierer er her omkostninger ved produktionen, der pt. ikke vil kunne etableres rentabelt, samt plads i kystzonen til produktionsanlæg. Men hvis opdræt af muslinger honoreres for de økosystem tjenester, i form af kvælstof-fjernelse og CO2 immobilisering, det leverer, vil opdræt af muslinger til foder kunne gøres rentabelt, lyder vurderingen.

Tang – ny dansk ret på spiseborde
Opdræt af tang er et helt nyt erhverv i Danmark og den årlige produktion er p.t. på mindre end 10 tons årligt. I de kommende år vil afsætning af opdrættet tang primært kunne gå til human konsum og det vurderes, at der kan afsættes op til 200-300 tons årligt indenfor en kortere årrække Rapporten peger på behov for at udvikle metoder og teknologi til opdræt af tang, men lykkedes det, er der potentiale for en betydelig produktion med mange anvendelsesmuligheder af den producerede tang, fx i form af bioraffinerede produkter. Hvis sektoren kan udvikles gennem etablering af mere omkostningseffektive dyrkningsmetoder, og der kan etableres et marked for produkterne, vurderes det i rapporten, at en produktion på op til max. 8.000 tons tang årligt er muligt indenfor en periode på 10 år.

Rapporten om blåbiomasse med fokus på opdræt af muslinger og tang er udarbejdet som en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening til NaturErhvervstyrelsen af Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) med bidrag fra Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi. Derudover har NaturErhvervstyrelsen anmodet Teknologisk Institut om input.

Jens Kjerulf Petersen, Anne-Belinda Bjerre, Berit Hasler, Marianne Thomsen, Mette Møller Nielsen og Pernille Nielsen: Blå biomasse – potentialer og udfordringer for opdræt af muslinger og tang, DTU Aqua-rapport nr. 312-201

Opdræt uden fodring:

Opdræt af muslinger og tang bygger på et fælles princip: Næringssalte i havet omsættes enten direkte gennem fotosyntese (tang) eller indirekte via filtrering af plante-plankton (muslinger) til biomasse. Det kræver således ikke nogen form for fodring med dertil hørende miljøbelastning at dyrke muslinger og tang i havet og opdrættet kan øko-certificeres. Når muslingerne eller tangen bliver høstet, bringes næringssalte - der oprindeligt er tabt fra land - tilbage til land. På den måde er opdræt af muslinger og tang et eksempel på cirkulær økonomi.
Kilde: ”Blå biomasse – potentialer og udfordringer for opdræt af muslinger og tang”, DTU Aqua-rapport nr. 312-2016.