Foto: Bjørn Lymann Jespersen

34 millioner til unge forskere

Enzymer og proteiner Biologiske systemer Brændselsceller Energilagring Hardware og komponenter
Tre unge forskere fra DTU har modtaget en af de eftertragtede bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd til fri grundforskning på 1,5 mio. euro - godt 11 mio. kr.

Bevillingerne fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) er de såkaldte Starting Grants, som uddeles til talentfulde yngre forskere. For at opnå bevillingerne kræves, ifølge ERC, opfindsomhed, risikovillighed og banebrydende forskningsidéer. Med bevillingerne kan forskerne opbygge deres egne forskergrupper og sammen med et hold af postdocs og ph.d.-studerende skabe banebrydende forskningsresultater.

Bevillingsmodtagere er Seniorforsker Søren Bredmose Simonsen fra DTU Energi, Lektor Andreas Laustsen fra DTU Bioengineering og Seniorforsker Minhao Pu fra DTU Fotonik.

Søren Bredmose Simonsen fra DTU Energi skal forske i lagring af elektricitet fra vedvarende kilder i elektrolyseceller, der kan konvertere f.eks. vindkraft til kemiske brændstoffer. Det er egentlig en velkendt teknologi, men den er p.t. ikke konkurrencedygtig. Elektrolyseceller af typen faststofoxidelektrolyseceller (SOEC) udnytter strøm fra f.eks. sol eller vind til at reducere vand eller CO2 til brint eller kulmonoxid. Det gør teknologien interessant i forhold til lagring af energien fra vedvarende kilder. Men frem mod kommercialisering er der brug for at få meget mere viden om processerne i cellerne. Alt efter det kemiske miljø inde i cellen vil de nanostrukturer, hvor elektrolyseprocesserne foregår, nemlig opføre sig forskelligt. I dag anvendes forskellige metoder, alt efter hvad man vil undersøge. Såkaldt elektrokemisk impedansspektroskopi er god til at vise, hvilke kemiske processer, der foregår, mens cellen er aktiv, men det kan ikke sige noget om nanostrukturernes opførsel. Det kan imidlertid transmissionselektronmikroskopi, som omvendt kun kan anvendes på celler, der ikke længere er aktive. Søren Bredmose Simonsen vil derfor finde en metode til at få billeder af nanostrukturerne, mens cellen er i drift, for bedre at kunne afdække sammenhængen mellem cellens strukturer og aktivitet.

Se video om Søren Bredmose Simonsen.

Andreas Laustsen fra DTU Bioengineering vil udvikle bioteknologisk fremstillet modgift til slangegifte. WHO anslår, at 5,4 millioner mennesker hvert år bliver bidt af giftslanger, og ud af dem får 2,7 millioner slangebidsforgiftning. Heraf dør et sted mellem 80.000 og 140.000. De modgifte, man anvender i dag, er baseret på immuniseret dyreblod. De er dyre og kan give en række kraftige allergiske reaktioner og endda anafylaktisk chok. Målet er, at den nye modgift kan genbruges (dvs. hvert antistof-protein kan neutralisere flere giftmolekyler), og at den kan neutralisere flere typer slangegift. Det kan have betydelig samfundsmæssig effekt med en billigere, mere effektiv modgift med færre bivirkninger - især i lav- og mellemindkomstlande. De bioteknologiske værktøjer, som skal gøre det muligt at producere bioteknologisk modgift, kan ud over modgift til slangebid åbne op for helt nye måder at designe bioterapeutiske midler mod kræft, infektionssygdomme og parasitinfektioner, som kan være svære at ramme præcist pga. hyppige mutationer.

Læs mere om Andreas Laustsens ERC-projekt.

Se video om Andreas Laustsen.

Minhao Pu fra DTU Fotonik vil udvikle optiske frekvenskamme på en hidtil uset skala. En optisk frekvenskam er et instrument, som skaber meget korte lyspulser vha. en laser og kan måle bølgelængder ned til 15 decimalers nøjagtighed. Den høje nøjagtighed gør, at de kan finde anvendelse i f.eks. atomure og GPS-enheder. Pga. pris, størrelse og strømforbrug er deres brug dog som hovedregel begrænset til laboratorier. Dette projekt sigter mod at udvikle en optisk frekvenskam på chip-skala. En af udfordringerne bliver at integrere komponenter som laser, kamgeneratorer, frekvensfordoblere og detektorer på den samme chip, da de er afhængige af forskellige processer og materialeplatforme. Hvis det lykkes at bringe frekvenskamme tilstrækkeligt ned i størrelse, vil anvendelsesmulighederne blive udvidet betragteligt til også at omfatte højpræcisionsindsamling af afstandsmålinger (LIDAR), højhastighedskommunikation, kemiske sensorer, medicinsk billeddannelse og metrologi.

Se video om Minhao Pu.


Om ERC Starting Grant

Formålet med ERC Starting grant er at støtte yngre, dygtige forskere, når de er ved at opbygge deres eget forskningsteam.

  • Man skal have en ph.d.-grad, der er mellem 2-7 år gammel for at søge.
  • For at være egnet skal man have mindst en vigtig publikation som enten hovedforfatter eller uden ph.d.-vejleder.
  • Men også på andre måder skal man demonstrere, at man er en lovende forsker, der allerede har bidraget til sit felt og har et CV, der viser, at man har været inviteret som taler ved konferencer, har modtaget priser, været redaktør, har organiseret konferencer osv.
  • Man skal minimum kunne dedikere 50 procent af sin arbejdstid til et ERC-projekt. Min. 50 procent of ERC-arbejdstiden skal foregå i et EU-Iand eller et land, der er associeret med Horizon 2020.
  • Man kan søge om op til 1,5 mio. Euro i op til fem år. Desuden kan man søge om 500.000 euro, hvis man har brug for at købe særligt udstyr, købe sig adgang til forskningsinfrastruktur, eller hvis man har brug for at flytte særligt udstyr til Europa i forbindelse med sit ERC-projekt.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Uddannelse.