EU-bevilling til udvikling af medicinsk sensor

Medicinske apparater og systemer Sundhed og sygdomme Mikro- og nanoteknologi Sensorer Optik
Professor Anja Boisen fra DTU Sundhedsteknologi modtager ’Proof of Concept’-bevilling på 1,1 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC.

Proof of Concept-bevillinger er målrettet forskere, der allerede har en ERC-bevilling. I Anja Boisens tilfælde drejer det sig om den Advanced Grant-bevilling til forskningsprojektet HERMES, som hun modtog i 2012, hvor hun og hendes forskningsgruppe har forsket i udvikling af nye, medicinske sensorer.

Det er nu tredje gang forskning fra dette projekt har vist så gode resultater, at hun har modtaget en Proof of Concept-bevilling til at bringe forskningen frem mod en teknologi, som kan anvendes på hospitaler.

Den teknologi, som Anja Boisen og hendes kolleger i de kommende halvandet år skal udvikle, skal kunne måle koncentrationen af medicin i blodet. Det er bl.a. vigtigt for hendes samarbejdspartner, Rigshospitalet, i deres behandling af kræftramte børn.

Efter en behandling med kemoterapi er det ofte nødvendigt at kunne stoppe behandlingen inden al medicin er ude af kroppen. Det gør man for at mindske den giftige effekt, medicinen har på kroppens raske celler. Men alle kroppe reagerer forskelligt på medicinen; de optager den forskelligt, og de nedbryder den forskelligt. Så i dag er fremgangsmåden at tage en blodprøve, sende den til centrallaboratoriet og så dosere modgiften i forhold til resultatet.

”Det kan give et forsinket billede af, hvad der foregår i patienten. Men nok så væsentligt, så er det også en proces, der tager tid og kræver specialiseret arbejdskraft undervejs,” siger Anja Boisen.

Hendes idé til en ny fremgangsmåde bygger på målemetoden surface enhanced raman scattering (SERS), som bl.a. også kan finde anvendelse inden for diagnosticering af sygdomme og infektioner, fødevaresikkerhed og måling af farlige stoffer; kort fortalt de fleste steder, hvor der er behov for at spore bestemte molekyler.

SERS er en optisk målemetode, hvor man kaster lys på en ’ru’ overflade som en græsplæne, bare i nanoskala - derfor har Anja Boisen døbt teknologien ’nanogræs’. Oprenset blod påføres nanogræsset i et meget tyndt lag. Molekyler fra f.eks. kræftmedicin sætter sig fast i ’græsset’. De får lyset til at spredes, og det får dermed en ny bølgelængde. Forskellige typer medicin vil placere sig forskellige steder på overfladen, og derved kan lægen med stor nøjagtighed se, hvilke rester, der er tilbage i blodet og hvor meget. Den nøjagtighed danner baggrund for en mere præcis dosering af modgift til kemoterapien.

"Lægerne kan lave målinger på få minutter og måske endda overvåge patienten i realtid. "
Professor Anja Boisen

”Vores udfordring bliver at kombinere denne teknologi med den nødvendige forberedelse af blodprøven, så det samles i ét produkt. Og så skal vi have det til at virke på rigtige patientprøver. Der ved vi af erfaring, at der kommer rigtig mange overraskelser. Blod fra rigtige patienter opfører sig anderledes end laboratorieprøver. Men vi regner med at have en sensor klar til test inden for de halvandet år bevillingen løber,” siger Anja Boisen og fortsætter:

”Hvis vi kommer i mål med projektet, kan vi se frem til, at lægerne kan lave målinger på få minutter og måske endda overvåge patienten i realtid. Vel at mærke ved sengen, uden behov for specialiseret arbejdskraft og uden at skulle sende prøverne til et centralt laboratorium.”

Anja Boisen har tidligere modtaget to Proof of Concept-bevillinger, hvor den første resulterede i spinout-virksomheden Bluesense Diagnostics. Den anden bevilling til et projekt om små raman-spektometre og nye målemetoder til krystallografi ender også i en virksomhed, som er under opstart.