Tarm. Foto: Colourbox.com

Viden om tarmbakterier skal forbedre stamcelletransplantationer

Bakterier og mikroorganismer Sundhed og sygdomme

Forskning fra DTU giver en begyndende forstående for, hvordan viden om patienters tarmbakterier kan bruges til at mindske bivirkningerne fra stamcelletransplantationer.

De seneste år har forskere verden over søgt efter mere viden om, hvilken indflydelse sammensætningen af tarmbakterier – den såkaldte tarmmikrobiota – har på menneskers sundhed og risikoen for at udvikle forskellige sygdomme.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde med Rigshospitalet undersøgt mikrobiotaen hos 37 danske børn og unge i forbindelse med, at de har fået en transplantation af stamceller høstet fra raske mennesker. Formålet med disse transplantationer er at give patienten et nyt immunforsvar, som kan bekæmpe den sygdom, patienten har, som eksempelvis leukæmi.

Forståelse af interaktionen mellem krop og tarmmikrobiota

Studiet har afdækket sammenhænge mellem tilstedeværelsen eller fraværet af bestemte tarmbakterier samt alvorlige bivirkninger, der indtræffer i kølvandet på transplantationen. De forskellige sammenhænge, som forskerne har fundet, falder indenfor tre grupperinger.

For det første har forskerne registreret færre bivirkninger og lavere dødelighed hos patienter, hvis tarmmikrobiota var rig på almindelige anaerobe tarmbakterier såsom Ruminococcaceae. Immunforsvaret er også blevet hurtigere genbygget i disse patienter efter transplantationen. 

For det andet har forskerne registreret, at patienter, som havde en stor mængde af en bestemt immunmarkør i blodet før transplantationen, havde højere mængder Lactobacillaceae bakterier i tarmene efter indgrebet - og disse patienter oplevede mere alvorlige bivirkninger.

For det tredje er en sammenhæng registreret mellem højere niveauer af betændelsesmarkører i blodet og højere mængder af Enterobacteriaceae bakterier i patienternes tarmmikrobiota. Den type bakterier er en kendt årsag til betændelse i mennesker.

Forskerne kan ikke på baggrund af studiet påvise, om tilstedeværelsen eller fraværet af bestemte bakterier er den direkte årsag til, at patienter får flere eller færre bivirkninger. De kan blot konstatere sammenhænge. Hvis lægerne har viden om deres patienters mikrobiota, vil fundene dog stadig kunne bruges til at planlægge den bedste behandling, som undgår de nogle af de værste bivirkninger.

Bedre brug af antibiotika

Patienter, som bliver indstillet til en stamcelletransplantation, er meget syge og får derfor allerede inden transplantationen en hel del medicin, deriblandt ofte antibiotika til at bekæmpe infektioner. Forskellige typer af antibiotika påvirker på forskellig vis patientens mikrobiota ved at slå nogle typer bakterier ihjel og give andre mere gunstige vækstbetingelser.

Studiets nye viden om, hvilke bakterier det er ønskelige at have eller undgå i tarmen forud for en transplantation, vil læger således kunne bruge, når de skal ordinere antibiotika til en patient for at undgå bivirkninger i forbindelse med transplantationen.

På vej mod personlig medicin

DTU Fødevareinstituttet har sat et nyt forskningsprojekt i gang for at få en dybere forståelse af sammenhængene mellem mikrobiomet og bivirkningerne efter en transplantation. Der indgår flere patienter i studiet og forskerne analyserer på flere biomarkører.

Forskerne forventer, at arbejdet på sigt kan bruges i forbindelse med personlig medicin, hvor læger – ud fra patientens unikke mikrobiom – tilpasser behandlingen, så den giver størst mulig effekt.

Læs mere

Studiet er nærmere beskrevet i en artikel fra det videnskabelige tidsskrift Microbiome: Specific gut microbiome members are associated with distinct immune markers in pediatric allogeneic hematopoietic stem cell transplantation. Det er gennemført i samarbejde med forskere fra Rigshospitalet, Københavns Universitetet og Stanford University i USA.