Foto: DTU

Det kræver åbenhed at blive verdens bedste

Danske virksomheder og universiteter er kun blevet førende i verden, fordi vi har været åbne over for verden omkring os.

Synspunktet har været bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis 10. januar 2018.

Danmark er en lille nation, men alligevel er adskillige af vores virksomheder førende i verden. Tænk bare på Novo Nordisk, Vestas, Danfoss, Grundfos og A.P. Møller-Mærsk, der på hver deres områder hører til i den globale elite. Man kunne nævne mange flere virksomheder, der er med til at gøre Danmark langt mere betydningsfuld end vores størrelse berettiger til.

Udover de erhvervsmæssige successer er danske universiteter også førende på en række forskningsområder, der er afgørende for løsningen af nogle af denne verdens helt store problemer: Det alt for store ressourceforbrug, den nødvendige udvikling af bæredygtig energiproduktion og i det hele taget kampen mod den globale opvarmning.

Den position har vi opnået, fordi vi i generationer har været åbne over for andres ideer, har taget landvindinger til os og videreudviklet dem, og i det hele taget brugt inspirationen udefra som grundlag for nye opfindelser og produkter.

Men en række sager om højtuddannede udlændinge, som får stadigt sværere ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, viser, at den danske åbenhed er kommet under et pres, der på sigt kan true vores globale styrkepositioner. På universiteterne hører vi allerede, at udenlandske kolleger er begyndt at spørge, om de overhovedet er velkomne i Danmark.

"H.C. Ørsted og Niels Bohr foretog i deres ungdom dannelsesrejser til udlandet, som i høj grad kom til at forme deres karrierer. "
Anders Overgaard Bjarklev

I en situation hvor fire ud af ti danske virksomheder konstant er på jagt efter veluddannet arbejdskraft, kan denne udvikling blive en trussel mod den danske velfærd. De højtuddannede udenlandske forskere og specialister er nemlig uundværlige for virksomhedernes produktion, for universiteternes videnskabelse og dermed for dansk erhvervslivs innovationskraft.

For forskere har det i århundreder været ganske naturligt at rejse udenlands for at arbejde i de bedste forskningsmiljøer. H.C. Ørsted og Niels Bohr foretog i deres ungdom dannelsesrejser til udlandet, som i høj grad kom til at forme deres karrierer. Utallige dygtige videnskabsfolk er gennem tiderne kommet til Danmark fra udlandet for at arbejde, og de har bragt viden og inspiration til landet, som vi ikke kunne have klaret os foruden.

De globale forskningsmiljøer lever og ånder gennem en konstant udveksling af viden på tværs af landegrænser, og for en lille nation som Danmark, er det helt nødvendigt at være en del af dette globale netværk, hvor den ypperste viden skabes.

Desværre bliver dette modarbejdet med forskellige administrative tiltag. DTU er f.eks. blevet pålagt en bøde på 60.000 kr. for at bruge en udenlandsk forsker fra Syddansk Universitet som censor, og Folketinget har skullet bøde for at have hyret en udenlandsk skatteekspert fra CBS som foredragsholder. Alt sammen fordi betingelserne for deres ophold i Danmark indebar, at de kun måtte have én arbejdsplads.

Det er fair nok at argumentere for, at der er grænser for hvor mange flygtninge og indvandrere et samfund som det danske kan håndtere. Men tingene kører af sporet, når man i bestræbelserne på at løse de problemer, som man mener, indvandringen måske har forårsaget, kommer til at chikanere udenlandske forskere og studerende, som danske virksomheder og universiteter er helt afhængige af.

Konsekvenserne af den manglende åbenhed står åbenbart ikke klart for alle. Men det gør de til gengæld for Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der formulerede problemstilingen meget præcist i sin seneste nytårstale:

”Når det går fremad, har vi brug for alle kræfter, ja, for flere, end vi selv har. Op gennem historien har vi hentet dygtige hænder og kloge hoveder fra andre lande. Mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde her. Dem har vi tidligere haft brug for, og det har vi stadig.”

Hvis man ikke vil høre på gråskæggede professorer som mig, så lyt i det mindste til vores dronning. Hun har forstået hvad det handler om.