Sune Lehmann fandt gennem forskning i Twitter ud af, at amerikanere er gladere først på dagen end sidst på dagen, og at vestkystamerikanere er gladere end østkystbeboerne. Sune Lehmann forskede på Northeastern- og Harvard University, og resultaterne gav den unge forsker omtale i højt profilerede massemedier som CBS, Fox News, New York Times, BBC, Time Magazine, Vanity Fair og Wall Street Journal.
”Jeg er blevet vant til, at de tekniske spørgsmål, som jeg synes er mest spændende, er der ingen andre, der lægger mærke til. Den opmærksomhed, jeg fik for Twitter arbejdet, var noget ude af proportion, synes jeg,” siger en smilende Sune Lehmann.
Fysiker Sune Lehmann blev ansat på DTU Informatik i slutningen af 2010, hvor han forsker i komplekse netværk. Hele verden hænger sammen i netværk; fra celleniveau i kroppen, over flytransport til økonomi. Vi har en stor viden om de enkelte elementer i mange netværk men har, ifølge Sune, en meget begrænset viden om, hvordan komplekse netværk fungerer.
”I USA opstår der ind imellem blackouts i elnettet, selv om der ikke er nogen umiddelbar forklaring på fænomenet. Hvad mon det skyldes? Er det indbygget i netværket? Sådan nogle spørgsmål vil jeg gerne kunne give svar på,” siger Sune.
Filosofi og naturvidenskab
Da Sune begyndte sin videregående uddannelse, læste han filosofi og fysik. Han kom hurtigt frem til den personlige opfattelse, at filosofferne har den helt forkerte angrebsvinkel, hvis målet er at forstå universet. Sunes oplevelse var, at filosoffer bruger al deres energi på at holde styr på filosofihistorien frem for at arbejde på at lære noget nyt om verden. Stiller man derimod spørgsmål til naturen, så giver naturen meget mere interessante svar, end mennesker er i stand til at give.
”Filosoffer kommer ingen vegne. De kan stille spørgsmålet ´er det muligt at lave videnskab?´ og så sidde og diskutere det. Jeg vil hellere ud og lave videnskab. Når videnskabsteorien stiller spørgsmålet ´kan vi lære noget om verden?´, så svarer jeg ´lad os bare gøre det´,” siger Sune.
Sune har talt sig varm. Vi har fat i noget, der virkeligt interesserer ham. Han læner sig frem og peger på den stol, jeg sidder på:
”Din stol er lavet af atomer. Altså elektroner, der farer rundt om en lille, bitte kerne, så den er altså næsten udelukkende et tomrum. Du er også lavet af atomer, så hvorfor virker stolen massiv, og hvorfor falder du ikke igennem stolen? De underliggende kvantemekaniske regler beskriver en virkelighed, som er meget surrealistisk set med hverdagsøjne. Relativitetsteorien er også skør – at tid og rum hænger sammen er da fantastisk mærkeligt. Naturen har en voldsom rigdom”.
Komplekse netværk er som en myretue
Da Sune skrev speciale på fysikstudiet, var komplekse systemer et hot emne, som fik den opmærksomhed, kaosteorien fik tidligere. Et komplekst system består af komponenter, der hver især opfører sig simpelt. Men sætter man de mange komponenter sammen, så får man en meget kompleks adfærd. Det kan illustreres ved en myretue. Den enkelte myre har en ret enkel adfærd, mens netværket – myretuen – er overordentlig komplekst. Ifølge Sune, så kan menneskers netværk beskrives på nogenlunde samme vis.
”Jeg var interesseret i komplekse systemer, og samtidigt begyndte netværksdata langsomt at blive tilgængelige for computeranalyse, derfor valgte jeg at beskæftige mig med det. Jeg vil mene, at vi kan forstå verden bedre ved at studere de komplekse netværk og udlede lovmæssigheder. Vi skal skrive matematikken ned og beskrive virkeligheden på en ny måde,” siger han.
Sune var i 2010 medforfatter på en artikel, der foreslog en radikalt ny tilgang til forskningen i komplekse netværk. Artiklen blev bragt i det højtprofilerede tidsskrift ”Nature”.
”Vi beskrev en helt ny angrebsvinkel på et centralt problem inden for feltet. Og personligt betød artiklen, at det efterfølgende ikke var helt så vanskeligt for mig at få job,” siger Sune og ler.
Meget af forskningen inden for sociale netværk tager afsæt i sociale netværk som Facebook og Twitter og forsøger generalisere resultater fra disse elektroniske netværk til sociale forhold mellem mennesker mere generelt. Sune Lehmann finder det indlysende, at det ikke er dækkende for at få en generel forståelse, da der findes utallige andre måder at indgå i netværk på.
”Der er ikke noget argument for, at eksempelvis Facebook skulle være repræsentativ for det underliggende sociale netværk. Jeg har derfor valgt at kigge på tværs af kanalerne. Vi har mange muligheder for at kommunikere, men mennesket har også en begrænset båndbredde. Skal jeg tale med dig og være nærværende i samtalen, så kan jeg ikke også sidde på Facebook. Vi er nødt til at skifte domæne og løbende tilpasse vores kommunikation,” siger Sune.
200 mobiltelefoner indgår i forskningen
Sune finder mobiltelefonen interessant, da den i netværkssammenhæng både bruges til samtaler, emails, sms og på sociale netværk. Endvidere betyder Bluetooth-teknologien, at det kan konstateres, om andre fra ens netværk er i umiddelbar nærhed, og GPS-funktionen angiver geolokationen – mobiltelefonen samler på den måde et højt antal kommunikationskanaler.
Villum Fonden har netop givet Sune Lehmann penge til at kunne forske de næste fem år. Bevillingen på syv millioner kroner betyder, at han vil ansætte to ph.d.-forskere samt en postdoc. Og så køber Sune mobiltelefoner. I første omgang 200 stykker, der gives til studerende på DTU, som danner det netværk, der danner rammen om forskningen.
Viden om smittespredning og politiske kampagner
Hvis Sune Lehmann kan forklare årsagssammenhænge i komplekse netværk, så er anvendelsesmulighederne legio. Økonomi er et komplekst netværk, smitsomme sygdomme og oplysning af borgere sker i komplekse netværk. Nogle politiske og kommercielle kampagner virker, andre gør ikke. Hvorfor? Det vil Sune gerne kunne forklare.
Sune nævner, at forskningstraditionen på DTU med kort afstand mellem forskning og anvendelse har været en betydende faktor, da han takkede ja til ansættelsen.
”Hvis vi ved, hvordan folk opfører sig, så kan man for eksempel bruge det i folkesundheden. Kommer der en farlig virus – en ny fugleinfluenza – så vil det være værdifuld viden at kende til menneskers kontakter og kommunikation. Det vil give os mulighed for at fortælle, hvordan samfundet kan kommunikere, men også hvordan man kan stoppe spredning af virus uden at lukke samfundet helt ned. Vi ved, at centrale personer skal kunne komme på arbejde, så vi kan måske få viden om, hvordan DTU skal organiseres optimalt i sådan en situation. At forstå de dynamiske netværk er præcist det, man har brug for i en sådan situation,” siger Sune.
DTU i verdensklasse
Sune fortæller, at DTU står stærkt på forskningsområdets internationale scene. Hans arbejde på de amerikanske topuniversiteter Harvard og Northeastern har givet ham et meget stærkt netværk.
”Det svarer nærmest til at få lov til at spille for Real Madrid. Gode trænere, masser af penge og gode medspillere. En af grundene til, at jeg kom til DTU, er, at folk her er virkelig stærke inden for machine learning. Min tilgang er fysikken, som på mange måder er anderledes end den ingeniørmæssige machine learning. Computer science tilgangen er stærk, når det kommer til meget komplekse data og mange kanaler. Der er et hold her, som er i verdensklasse på deres felt, og jeg kommer med en komplementær tilgang og tradition. Derfor er DTU det helt rigtige sted at være. Det bliver rigtigt godt,” siger Sune Lehmann.
Af Steen Poulin Nielsen