Forskere på DTU Sundhedsteknologi har fundet en metode til at nedbryde de forsvarsmekanismer, som kræftceller bruger til at bremse immunforsvaret, og derefter genstarte kroppens evne til effektivt at bekæmpe kræft.
En af de centrale mekanismer, som kræftceller bruger for at undgå at blive opdaget af patientens immunforsvar, er at opbygge et mikro-miljø, der hæmmer immunsystemets aktivitet. Helt konkret stimulerer kræftcellerne bestemte immunceller til direkte at stoppe deres angreb på kræftcellerne. I en meget stor andel af kræftpatienter har disse immun-undertrykkende celler således elimineret immunforsvarets evne til at genkende og aktivere et immunologisk angreb på kræftcellerne.
Et forskningsteam fra DTU Sundhedsteknologi ledet af professor Thomas L. Andresen har for nylig publiceret forskningsresultater, der ser ud til at kunne være med til at løse dette problem. Forskerne har i mange år arbejdet med at designe systemer til optimeret levering af lægemidler (drug delivery-systemer). Og disse avancerede systemer er efterhånden blevet optimeret i en sådan grad, at de ikke bare kan ramme kræftceller med stor nøjagtighed, men også målrettes mod immunceller med specifikke funktioner, både inden for kræft- og inflammatoriske sygdomme.
I det seneste nummer af Science Advances præsenterer forskningsteamet et såkaldt liposom-baseret drug delivery-system til kemo-immunterapi. Liposomerne er en slags nano-droner, der indeholder koncentreret lægemiddel og er i stand til at bringe det effektivt frem til målet.
Genstarter immunforsvaret
Liposom-systemet er i stand til at ”hoppe” fra blodbanen ind kræftknuder. Dette øger lægemiddelskoncentrationen i kræftknuden mere end 100 gange sammenlignet med standardbehandling i de evaluerede kræftmodeller. Dette lyder måske imponerende i sig selv, men den vigtigste egenskab ved liposom-designet er en unik evne til først at frigive det aktive lægemiddel efter ankomst i kræftknuden.
I kræftknuder medfører specifikke enzymer, at der sker en fraspaltning af overfladekomponenter på liposomerne, så de nu overfører deres celledræbende lægemiddel til kræftcellerne og de immunundertrykkende celler, som herved effektivt bekæmpes. Tilsammen genstarter disse effekter immunforsvaret og giver det mulighed for at iværksætte et koordineret kræftspecifikt angreb.
”Vores forskning indikerer, at veldesignede liposom-systemer til kemo-immunterapi i fremtiden kan være et potent supplement til klinisk immunterapi,” siger Thomas L. Andresen.
Håb for forbedret respons
Effekten af denne teknologi og dens synergetiske effekt med immunterapi er i studiet valideret på tværs af en række eksperimentelle kræftmodeller. En meget vigtig observation er, at teknologien medfører en kraftig øgning i niveauet af de immun-effektorceller, der meget specifikt kan bekæmpe kræftceller. Dette er særligt interessant, da en høj tilstedeværelse af disse celler øger chancen for at respondere på klinisk godkendt immunterapi.
Selvom immunterapi stadig er i sin spæde begyndelse, har man hos nogle patienter observeret imponerende effekter. Fuldstændig kurerende effekt ses dog stadig kun hos meget få. Men det nyudviklede liposom-system øger specifikt niveauet af disse vigtige celler og har derfor potentialet til at forbedre effekten af klinisk immunterapi.
Studiet bringer således håb for, at nye drug delivery-systemer kan føre til, at flere kræftpatienter vil kunne helbredes med immunterapi.