Landstrafikmodellen, som netop nu testes af Transportministeriet og relevante styrelser, kan give politikerne svar på, hvilke trafik- og transportmæssige konsekvenser, nye infrastrukturprojekter får.
Hvis man anlægger en ny motorvej, hvem vil så køre på den, hvornår vil de gøre det, og hvorfor? Hvordan vil den nye motorvej påvirke byerne langs strækningen, og hvad vil der ske med miljøet? Disse og utallige andre trafikalpolitiske spørgsmål kan besvares med den såkaldte Landstrafikmodel, som DTU frigav første version af i november 2012.
Landstrafikmodellen er groft sagt en enorm regnemaskine, der på baggrund af en mængde data om transport, infrastruktur, økonomi osv. kan forudsige effekterne af trafikpolitiske beslutninger.
DTU’s trafikforskere lægger ministeriernes og Danmarks Statistiks antagelser om fremtidens økonomi, brændstofpriser og befolkningsvækst ind i modellen. Efterfølgende kan der tilføjes samfundsøkonomiske beregninger samt vurderinger af eventuelle miljøkonsekvenser, og disse elementer kan så forenes i et oplæg til politikerne.
Landstrafikmodellen giver med andre ord et stærkt forbedret beslutningsgrundlag, der gerne skal føre til valget af de bedst mulige infrastrukturprojekter. Den stærkt imødesete Landstrafikmodel bliver nu testet af Transportministeriet og de relevante styrelser, som har adgang til modellen via servere pa DTU Transport.
Viceinstitutdirektør på DTU Transport Camilla Brems leder arbejdet med Landstrafikmodellen, og hun fortæller om arbejdet med at få modellen gjort klar til brug:
„Vi lægger alle besluttede trafikprojekter ind i Landstrafikmodellen. Derved rummer modellen allerede nu et ganske retvisende billede af, hvordan eksempelvis vejsystemet vil se ud i fremtiden. Derfor kan en modelberegning f.eks. give et kvalificeret bud på, hvor meget ny trafik, en udvidelse af en motorvejsstrækning vil give i 2020 og 2030. De afledte trafikale konsekvenser for både byområder langs en motorvejsstrækning og for andre dele af landet kan ligeledes analyseres af modellen. Derudover beskriver modellen, hvem der ventes at anvende en ny vejstrækning, hvor de kommer fra, og med hvilket formål de rejser.“
Trafikpolitisk drømmeredskab
Med en sådan detaljeringsgrad bliver Landstrafikmodellen naturligvis et helt centralt værktøj, når politikerne skal vurdere et stort anlægsprojekts konsekvenser og nytteværdi. Modellen er et vigtigt baggrundsredskab for de strategiske analyser af trafikken mellem landsdelene, som staten i øjeblikket arbejder på, og som skal være færdige i efteråret 2013, hvor den politiske drøftelse af de fremtidige infrastrukturprojekter er berammet. Camilla Brems uddyber:
„Myndighederne vil eksempelvis kaste sig over beregninger vedrørende en ny plan for jernbanen i Østjylland samt udbygning af E45. Disse projekter er en del af de strategiske analyser, der blev sat i gang med transportforliget fra 2009. Her gælder det selvfølgelig om at udnytte det nye redskab maksimalt, så resultaterne kan indgå i den politiske beslutningsproces.“
De første brugere fra departementer og styrelser har været på kursus på DTU Transport, og de regner allerede nu på nogle konkrete infrastrukturprojekter ved hjælp af Landstrafikmodellen.
Transportminister Henrik Dam Kristensen skrev i et debatindlæg op til ekspertkonferencen ’Trafikdage’ på Aalborg Universitet i efteråret 2012, at Landstrafikmodellen vil blive et vigtigt redskab i de kommende års store beslutninger om Danmarks infrastruktur.
„Landstrafikmodellen vil give nye muligheder for at se projekters indvirkning på miljøet og potentialet for at overflytte biltrafik til kollektiv transport. Det vil modellen hjælpe til, ligesom den også vil yde et væsentlig bidrag til de strategiske analyser af udviklingen af infrastrukturen i Danmark, som jeg i efteråret 2013 fremlægger for forligskredsen bag ’En grøn transportpolitik’. Det er et redskab, jeg har store forventninger til.“
Alle får adgang
Når modellen er færdigtestet, fejlene luget ud, og brugerflader og resultatvisning tilpasset brugerønskerne, bliver Landstrafikmodellen frigivet, så alle kan få adgang til at bruge den. Ifølge Camilla Brems vil det også fremover kræve et vist kendskab til trafikmodeller og GIS (Geographical Information System) at kunne gennemføre beregninger ved hjælp af modellen.
Men den frie adgang betyder, at alle med interesse vil kunne få resultater, om ikke andet så ved at betale en konsulent for assistancen. Derved bliver det også muligt på et kvalificeret fagligt grundlag at få en bred diskussion om infrastrukturelle beslutninger og prioriteringer. Camilla Brems siger afslutningsvis:
„Udviklingen af Landstrafikmodellen er tæt knyttet til forskningen på DTU Transport, hvor flere ph.d.-projekter og forskningsrådsprojekter har gavn af Landstrafikmodellen og omvendt. Fokus frem til næste version af modellen i 2015 vil være på at forbedre den på en række mere forskningskrævende områder. Modellen skal bl.a. styrkes i beskrivelsen af dynamikkerne i trængsel og af trafikanternes ændrede adfærd som følge af forskellige afgifter.“
Carsten Broder Hansen