Prioritering af forretningsudvikling fra starten af et forskningsprojekt øger sandsynligheden for at forskning bliver omsat til løsninger.
Danmark er et af de mest innovative lande i Europa, men vi skal være endnu bedre til at omsætte forskning til løsninger og produkter. Forskning er en af de vigtigste nøgler til at løse samfundsproblemer som at levere sundhed til alle eller løse den globale klimakrise, men den nye viden skal ud i erhvervslivet og omsættes. Og hvis det i højere grad skal lykkes, så er der brug for at universiteter, investorer og fonde finder den rigtige model for, hvordan forskningen helt fra start kan udfordres på nytteværdi og markedsrelevans, f.eks. ved at styrke forretningsudviklingen i projektet.
Universitetsforskningen har en udfordring med at mange forskningsprojekter finder sted i et kredsløb mellem forskere og deres egen faglighed. Det er ofte først når projektet er afsluttet at spørgsmålet melder sig: Kan den opståede viden og teknologi omsættes til at gøre en forskel for mennesker?
Brug for et skarpere blik
De senere år er der i universitetssamarbejdet Open Entrepreneurship, som er støttet af Industriens Fond, gjort en stor indsats for at hjælpe forskningsbaserede startups med at komme på markedet. Det er blandt andet sket ved at etablere et korps af mentorer, bestående af erfarne eksterne iværksætterådgivere fra erhvervslivet, som har været med til at modne iværksætterkulturen betragteligt på tværs af de danske universiteter.
Indsatsen for at hjælpe færdige forskningsprojekter videre på markedet er med andre ord godt på vej. Men når det gælder igangsættelse af ny forskning har vi en stor opgave med på et tidligt tidspunkt og løbende at identificere de dele af projekterne, der kan skabe værdi i samfundet. Et internationalt ekspertpanel konkluderede i en rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2019, at der er brug for et langt skarpere blik på, om Danmark får konkrete løsninger eller produkter ud af de mere end 20 mia. kr. vi årligt bruger på offentligt finansieret forskning.
Videns- og teknologioverførsel til samfundet kan blandt andet styrkes ved at danske fonde, investorer og virksomheder stiller nye krav til den forskning, de støtter. Der er brug for et større fokus på produkt- og markedsovervejelser, og at denne faglighed også er repræsenteret i forskningsprojektets team, så det både rummer forskere og forretningsudviklere eller kommercielle samarbejdspartnere. Ved at tænke forretningsudvikling ind fra starten af et forskningsprojekt øges sandsynligheden for at forskningen bliver omsat til løsninger.
Der findes heldigvis eksempler på, at forskningsprojekter indledes netop med afsæt i et markedsbehov. De seneste år har vi set mange projekter inden for sundhedsteknologi og lifescience-området blive udviklet i samarbejde mellem virksomheder og forskere på DTU.
Masser af gode eksempler
Det gælder blandt andet for DTU-spinout´en BluSense Diagnostics, som ville udvikle metoder til at teste for livsstilssygdomme som type 2-diabetes. Forskerne bag BluSense Diagnostics og deres IMA-teknologi (immuno-magnetic agglutination) måtte tage højde for, at markedet for diabetes-diagnostik var fyldt med rigtig store aktører, og derfor blev fokus rettet mod at bruge IMA-teknologien til i stedet at analysere for et antigen fra denguefeber – og det virkede over al forventning. I dag er BluSense den første virksomhed, som både diagnosticerer den frygtede sygdom med høj sikkerhed, og gør det inden for få minutter,
Et andet eksempel er forskningssamarbejdet SABS mellem DTU og virksomheden FMC, som producerer biologiske plantebeskyttelsesmidler. DTU bidrager med ekspertise inden for blandt andet mikrobiologi, genteknologi, automatisering, og FMC bidrager med den forretningsmæssige viden om beskyttelse imod plantesygdomme, afprøvning i drivhuse og på marker og har erfaringer med opskalering.
Både SABS-projektet og BluSense er eksempler på, at det forretningsmæssige er tænkt ind fra start, og at forskningen har haft succes med at overføre af viden og teknologi til samfundet. Nogle forskere har helt naturligt et markedsperspektiv på deres forskning, men vi kan ikke forvente at alle har det. Det ligger i forskningens natur, at der ikke er en lige linje fra ide til produkt, men at forskning er en proces, hvor man hele tiden omdefinerer projektet og får ny viden.
Derfor bliver vi nødt til at blive understøtte forskerne på det markedsmæssige tidligt i deres forskning. Vi ser i dag flere initiativer som Startup Danmark, Innoexplorer og senest SPARK Denmark, som er et samarbejde mellem danske universiteter, der er blevet til med en donation fra Villum Fonden, Innovationsforden og Novo Nordisk Fonden. Der er brug for at denne ambition bredes ud i til hele forskningens bredde, og at virksomheder og fonde er med til at stille krav om en styrket overførsel af viden fra forskning til marked.
Detbatindlæg bragt i Børsen 2. februar 2022