Et nyoprettet team skal hjælpe forskere og institutter ved DTU med at hente mere forskningsstøtte fra EU. Midlet er bedre ansøgninger.
Samtidig med at der bliver sparet på de offentlige danske forskningsbudgetter, er DTU’s indtægter fra eksterne forskningsbevillinger fra især EU faldet markant de seneste år. Derfor har direktionen besluttet, at der så hurtigt som muligt skal ansættes 12 specialister på DTU’s centrale forskningskontor, som skal hjælpe institutterne med at øge pengestrømmen fra EU’s forskningsfonde.
De fleste universiteter har tabt terræn, når det handler om at hente penge hjem fra de store offentligt finansierede fonde i især EU-systemet.
Til gengæld har specielt private forskningsinstitutioner og industrien vundet ’markedsandele’ i kampen om EU-midlerne. Samtidig er der flere, som søger, og ansøgningerne bliver stadig bedre, så konkurrencen er hårdere, og der skal mere til for at vinde.
”EU’s nye rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, er stærkt præget af ønsket om at skabe innovation, arbejdspladser og økonomisk fremgang. Det har skabt en helt ny dagsorden, som vi ikke har formået at udnytte, og derfor er vores bevillinger fra EU de seneste år faldet med meget store millionbeløb. Det vil vi rette op på ved at ansætte et hold specialister, der kan hjælpe forskerne med at målrette og perfektionere deres ansøgninger,” siger prorektor Henrik Wegener.
Specialiseret håndværk
Med den nye ordning vil forskerne kunne få hjælp til ansøgninger fra et centralt team, der skal binde DTU’s strategiske indsats sammen med institutternes strategier og hjælpe institutterne med at arbejde strategisk med forskningsfinansiering og eliteudvikling.
"Vores bevillinger fra EU de seneste år er faldet med meget store millionbeløb. Det vil vi rette op på ved at ansætte et hold specialister, der kan hjælpe forskerne med at målrette og perfektionere deres ansøgninger."
Prorektor Henrik Wegener
Ifølge kontorchef Claus Henrik Andersen fra DTU’s forskningskontor kræver det både solid viden om de politiske dagsordener og en god portion håndværksmæssig kunnen at skrive ansøgninger til EU’s rammeprogrammer.
”Ansøgningerne til EU-fondene bliver vurderet på flere parametre: Forskningens kvalitet, dens forventede effekt på samfundsøkonomien og dens implementering, det vil sige kvaliteten af partnere i konsortiet, hvordan man har tænkt sig at organisere arbejdet, hvordan det hele skal spille sammen. Det kræver en høj grad af specialistviden, som de færreste ligger inde med, at beskrive hver af disse parametre. Og hvis man vil vinde en bevilling, må man ikke tabe point på nogen af parametrene,” siger Claus Henrik Andersen.
Skal sidde i skabet
”Når man skriver en ansøgning, skal idéerne faktisk sælges og vinkles journalistisk, og vi skal kunne pege på, hvordan forskningen spiller ind i de politiske dagsordener, hvad samfundet kan vente at få ud af den, hvilke talenter vi vil bringe i spil, hvordan vi vil samarbejde og så videre. Det er meget komplekst, og samtidig har EU skåret ned på omkostningerne til evalueringsproceduren, så sagsbehandlingen går hurtigere end før. Derfor skal ansøgningen sidde lige i skabet hver gang.”
Den nye forskningsstøtte-enhed skal i første omgang fokusere på EU-ansøgningerne. To medarbejdere er allerede ansat, og de ser især på ansøgninger til Det Europæiske Forskningsråd, ERC, og Marie Sklodowska-Curie. Om et års tid ventes enheden at være oppe på fuld bemanding.