Nogle af DTU's uddannelsesretninger tiltrækker mange kvinder, andre meget få. Men i snit stiger andelen af kvinder på DTU’s uddannelser.
Andelen af kvinder på civilbacheloruddannelserne steg i 2017 til 35 procent fra 33 procent i 2016. På kandidatuddannelserne steg den fra 29 til 33 procent. Og samlet set udgjorde kvinderne i 2017 31 procent af de optagne på DTU’s ingeniøruddannelser, hvilket er en stigning på to procent fra året før.
Diplomingeniøruddannelserne ligger mere stabilt. Her optog man i 2017 24 procent kvinder mod 25 procent året før, og også i 2015 var tallet 24 procent.
Tallene dækker over store forskelle mellem DTU’s studieretninger – på grafikken nedenfor ser man det mere nuancerede billede. På otte af de 35 retninger udgør kvinder mere end 50 procent, og topscoreren, Vand, bioressourcer og miljømanagement, er helt oppe på hele 80 procent kvinder.