Rektor Anders Bjarklev

Rektor: Derfor arbejder ingeniører med sundhed

Sundhed og trivsel er et af FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. På DTU er vi dedikerede til netop at fremme en bæredygtig udvikling i samfundet, og det gælder naturligvis også inden for sundhedsområdet. 

Ingeniørernes bidrag til mere sundhed er en helt indlysende konsekvens af den accelererende teknologiske udvikling. I takt med at stadig mere avancerede teknologiske løsninger har fundet vej ind i sundhedssystemet, er ingeniørerne fulgt med.

For teknologiudvikling er ingeniørens hjemmebane. Hvad enten det handler om udvikling af kunstig intelligens, avanceret billedanalyse, sensorer, høreapparater, enkeltcellestudier, bakterieforståelse, nye materialer, gensekventering såvel som genmodificering, syntetisk kemi og analyse af big (sundheds)data, så vil du møde en gruppe ingeniører fordybet i netop et af disse områder, hvis du tog en tur rundt i DTU’s laboratorier.

I alt på hele DTU arbejder cirka 700 forskere med sundhed og life science. Når man ser på DTU’s publikationer inden for engineering og technology, så ligger en tredjedel inden for life science-området. Det er ikke et tilfælde. Universitetet har gennem flere år prioriteret udviklingen af forskning og innovation inden for life science. Vi har gjort en indsats for at åbne dørene til et øget samarbejde både med de kliniske miljøer på hospitaler og med industrien i sektoren. Vi tænker næste generation ind og udbyder uddannelser, der sikrer dimittender, som kan bygge bro mellem ingeniørvidenskaben og sundhedsvidenskaben.

Udviklingen af de nye teknologiske løsninger vil forbedre forebyggelse, diagnosticering, behandling og opfølgning – og teknologierne vil hjælpe til, at alle får adgang til dette.

Sundhed forbinder man oftest med læger, hospitaler, sygeplejersker m.m. Men faktisk bør man også forbinde det med ingeniører.