Kronik af rektor på DTU Anders Bjarklev, forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen, og adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen, bragt i Børsen den 12. april 2022.
Det er tydeligt, hvor globalt afhængige vi er af leverancernes frie bevægelighed, og hvor nemt eller hurtigt, der kan komme en prop i forsyningen - som når et skib i Suezkanalen sætter sig på tværs. Navnlig på mikrochip har forsyningskæderne vist sig skrøbelige. Det er et stort problem for danske virksomheder, for mikrochip er grundstenen i den digitale omstilling og en uomgængelig del af mange danske virksomheders produkter.
I EU er man også blevet smerteligt bevidst om mikrochippens betydning i den digitale udvikling. Manglende mikrochip fra Asien og USA har stoppet projekter og fået hele industrier til at gå i dvale. Derfor har EU-Kommissionen iværksat “The European Chip Act”, der skal gøre Europa delvist selvforsynende og mere uafhængig af chipproduktionen uden for EU. Der skal opbygges mere forskning og udvikling i mikrochip og bygges chipfabrikker inden for EU's grænser.
Indsatsen vil sikre en mere stabil forsyning af mikrochip til danske virksomheder, men også styrke de virksomheder, som tager aktiv del i udvikling og design af mikrochip. Derfor er det en indsats, som Danmark skal tage del i.
Dansk styrkeposition
Som nation kommer vi nok aldrig til at få masseproduktion af chip som dem, der spyttes ud i mia. fra Samsung eller TSMC, der er verdens største mikrochip-producent. Men vi har en klar styrkeposition i specialudvikling af prototyper til specialiserede opgaver og ikke mindst i den viden, der skal til for at udvikle morgendagens chip. Den styrkeposition skal vi værne om.
Dansk knowhow til at udvikle en afgørende ny chip udgør en vigtig valuta, når det gælder sikkerhed for forsyninger af de mia. af chip, der i dag er nødvendige i et digitalt samfund. Vi har noget, de andre gerne vil have, og derfor vil de gerne handle med os.
I kraft af en forudseende indsats tilbage i 1990'erne og en offentlig investering i faciliteter på Det Nationale Center for Nanofabrikation og -karakterisering (DTU Nanolab) har vi forskning, innovation og produktudvikling under samme tag.
Det har resulteret i alt fra chip til styring af Grundfos' pumpesystemer, sensorer til diagnostisk udstyr i sundhedsvæsenet eller krypterede chip til cybersikkerhed i forsvaret. Brugerne tæller forsknings- og startupfirmaer samt virksomheder som NIL Technology, Lotus Microsystems, Ceko og Microsoft.
Et kommende NATO-center til forskning i kvanteteknologi er planlagt på dansk grund, så i regi af NATO bliver fremtidens kvantechip måske udviklet her? Men det vil kræve en udvidelse. Virksomhederne står i kø for at benytte de unikke faciliteter i Danmarks eneste storskalarenrum.
Hvis ikke kapaciteten udvides, vil DTU's unikke infrastruktur til chipproduktion blive en flaskehals for hele chipindustrien - og kunderne, ekspertisen og omsætningen vil orientere sig mod nye samarbejdspartnere i udlandet eller ligefrem flytte arbejdspladser ud af landet. Det vil medføre et økonomisk tab, idet mikrochipproduktion allerede har udviklet sig til en milliardindustri i Danmark og med en stejlt opadgående kurve. Den udvikling skal vi fastholde ved at tilbyde industrien infrastruktur og forsknings- og innovationsmiljø for chipteknologi til industri, it, tele, kvanteteknologi, cybersikkerhed m.v.
Kræver handling
Den danske regering bør med et flertal i Folketinget sikre, at vi udvikler de produktionsfaciliteter, vi allerede har på DTU. Ligeledes bør regeringen arbejde for, at Danmark kan tage størst mulig del i EU's indsats i “The European Chip Act”, der afsætter betydelige midler til området. Ellers risikerer vi, at det primært er de store EU-lande med allerede etablerede chipfabrikker, der får størst del i midlerne. Dermed kan vi også sikre danske højteknologiske og faglærte arbejdspladser fremover.
DTU har udarbejdet et konkret projekt for en udvidelse af kapaciteten til at dække den stigende efterspørgsel. Udbygningen af det Nationale Center for Nanofabrikation vil styrke Danmarks erhvervsliv, konkurrenceevne og digitaliseringsevne, samt bidrage positivt til det europæiske økosystem for mikrochip.
En statslig investering vil skabe erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder, økonomisk vækst og eksportpotentiale inden for et højteknologisk nicheområde af dansk erhvervsliv. Finansiel stimulering vil komme mange gange igen.
DTU Nanolab kan ses som dansk chipproduktions Suezkanal. Det er nødvendigt at udvide, hvis ikke den stigende efterspørgsel skal sætte sig på tværs.
