Hidtil har kunstig intelligens hjulpet os med simple ting som at stave korrekt eller få gjort rent med en robotstøvsuger. I dag er kunstig intelligens blevet så stor en del af vores hverdag, at teknologien er blevet kernen i de løsninger, der skal optimere alt fra vores sundhed og energiforbrug til verdens byer og infrastruktur. Men de færreste kunstig intelligens-teknologier bliver afprøvet under virkelige scenarier, inden de kommer på markedet. Det har bl.a. resulteret i flere ulykker med selvkørende biler.
I en ny europæisk milliardinvestering står Danmark nu i spidsen for at påvirke brugen af kunstig intelligens, så teknologien kan blive anvendt på en ansvarlig måde. Her får europæiske virksomheder, offentlige myndigheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner adgang til at teste og afprøve kunstig intelligens-baserede produkter inden for bl.a. sundhed, produktion, landbrug, mobilitet og energi.
En forsvarlig udvikling
Det skal spare både tid og penge for virksomhederne og give investorer og kunder som kommuner, regioner og nationale myndigheder en ekstra sikkerhed for at indkøbe gennemafprøvede og sikre produkter. DTU koordinerer det europæiske samarbejde inden for smarte byer i en test- og eksperimenteringsfacilitet (TEF), der hedder CitCom.ai, som bl.a. dækker energi og mobilitet. Her kan små og mellemstore virksomheder teste software- og hardwareprodukter og robotter i fysiske og virtuelle miljøer. Det kan f.eks. være selvkørende biler, algoritmer til at sikre data eller kommunale robottraktorer.
”I dag findes der faktisk ikke processer for, at kunstig intelligens og robotter er sikre og holder sig inden for de normer, som er acceptable for Danmark og EU. Der er simpelthen et hul fra det tidspunkt, hvor en virksomhed, myndighed eller forsker får en god idé, til at den kommer på markedet. Man kan sammenligne det med at sætte en rutsjebane op uden at sikre, at det er gjort sikkerhedsmæssigt forsvarligt, eller sende sundhedsprodukter på markedet uden at teste dem. Derfor crashtester vi nu kunstig intelligens og robotter, så de kan føres sikkert frem til samfundet,” siger Martin Brynskov, der leder DTU Connecting Communities, der er en forskningsgruppe under Sektion for Dynamiske Systemer på DTU.
Grønt og digitalt Europa
Til daglig sidder han på DTU Compute og leder og koordinerer CitCom.ai, der fokuserer på strøm, mobilitet og at forbinde enheder, systemer og mennesker til internettet eller hinanden. EU-projektet har 32 samarbejdspartnere i 11 lande. Alene i Danmark deltager bl.a. Dansk Industri, den teknologiske rådgivnings- og servicevirksomhed Force Technology og flere kommuner.
Projektet er en del af EU-programmet Digital Europe, der har til formål at sikre en bred udrulning og anvendelse af digitale teknologier i samfundet. Det skal være med til at styrke Europas potentiale for at konkurrere globalt og skabe et grønnere og mere digitalt Europa. Det gør projektet til en vigtig brik i at regulere kunstig intelligens i EU.
”Projektet er det første af sin art i verden og involverer, at vi sidder med en ret stor portefølje. Det er faktisk også interessant for verden, hvad Europa gør. Europa er førende inden for den praktiske regulering af kunstig intelligens og udgør det største fællesmarked i verden. Derfor betyder det noget, hvilke regler der gælder her,” siger Martin Brynskov.
Tester på 12 km veje og stier
Sammen med de andre partnere i projektet rådgiver DTU bl.a. virksomheder om etiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske overvejelser ved at anvende kunstig intelligens. Man undersøger bl.a., om de overholder loven og indsamler data på lovlig vis.
Teknologierne bliver testet på en lang række faciliteter over hele Europa. Et af stederne er DOLL Living Lab i Albertslund, hvor man bl.a. tester intelligente trafiklys, der skal mindske bilernes CO2-udledning, samt intelligente trafiksignaler til at formindske trængsel. Living lab’et er et af Europas største udendørs laboratorier og strækker sig over 12 km veje og stier. På en anden testfacilitet, Aarhus City Lab, tester man bl.a. en selvkørende robot, der ved hjælp af billedgenkendelse kan lokalisere og samle cigaretskod op i byrummet. Det skal på sigt minimere affald i byen.
Bryder det hele sammen?
Som en del af test- og eksperimenteringsfaciliteten er DTU-forskere involveret i flere projekter, hvor man bl.a. tester energisystemer sammen med virksomheder. En af dem er Energy Cool i Fredericia, hvor man arbejder med at gøre køleprocesserne mest mulig klimavenlige i små og mellemstore datacentre med op til 500 servere. Det foregår bl.a. gennem kunstig intelligens-baseret styring, hvor overskudsvarmen skal sendes videre til fjernvarmenettet eller bruges internt.
”Vi kigger ind i en fremtid, hvor der er brug for mere decentrale fleksible og robuste systemer til at styre både energi og mobilitet. Ikke blot af klimamæssige hensyn – men også af sikkerhedsmæssige, økonomiske og praktiske grunde. I dag er vores infrastruktur bygget op af centrale systemer på tværs af regioner. Det er sårbart i en tid med hybrid krig og ustabile energiforsyninger. Samtidig giver brugen af kunstig intelligens også nogle dilemmaer: Gør vi os mere eller mindre robuste ved at indføre moderne teknologi? Og bryder det hele sammen, hvis vi bliver hacket? Det er megakomplekst og superspændende. Derfor er det vigtigt at crashteste systemer og produkter for at sikre os bedst muligt,” siger Martin Brynskov.
Hør podcast med Martin Brynskov på IT-Branchen's hjemmeside.
