DTU Career Hub – den digitale bro til fremtidens ingeniører

DTU Carer Hub er et mødested for DTU studerende, DTU alumner, DTU medarbejdere og virksomheder. I portalen er der mulighed for at finde både praktikopslag, studiejobs, fuldtidsjobs og spændende projekter.

Hvad kan jeg som DTU medarbejder eller virksomhed lægge ind i DTU Career Hub?

Du har mulighed for at rekruttere til både praktikstillinger, studiejobs, fuldtidsjobs og til spændende projekter, som du arbejder med.

Giv dig selv de bedste kandidater

46% af DTU’s kandidatstuderende er internationale studerende, så vi opfordrer dig til at tænke i at publicere opslag på engelsk for at nå bredest ud. På den måde sikrer du, at dine opslag bliver eksponeret for flest mulige studerende og alumner i portalen, så du får de allerbedste chancer for at ramme de mest kompetente kandidater. Vi oplever, at de internationale studerende ofte er i gang med at tage danskkurser for at blive og arbejde i Danmark efter endt studie.

Alle spørgsmål vedrørende indhold til portalen kan rettes til DTU Karrierecenter: karriere@dtu.dk.