Debatindlæg af Margrethe Vestager, bestyrelsesleder, DTU - Carsten Gomard, bestyrelsesformand, ITU – Merete Eldrup, bestyrelsesformand, KU – Dea Forchhammer, fungerende bestyrelsesformand, RUC – Lilian Mogensen, fungerende bestyrelsesleder, CBS - Birgitte Nauntofte, bestyrelsesleder, Aarhus Universitet – Søren Vilby, bestyrelsesformand, SDU – André Rogaczewski, bestyrelsesleder, Aalborg Universitet.
Bragt i Berlingske den 18.03.26.
Hvordan måler man værdien af et internationalt miljø i dansk erhvervsliv? Værdien af kulturel udveksling, diplomatisk forståelse, vidensdeling på tværs af landegrænser og innovationssamarbejder.
Det er svært at sætte præcise tal på. Men lige nu må det være tydeligt for enhver, at for et lille land som Danmark er værdien uvurderlig – og kompetencerne højt efterspurgte.
Vores virksomheder er afhængige af adgangen til internationale talenter. De styrker konkurrenceevnen og løfter den globale gennemslagskraft på tværs af det europæiske kontinent.
I Europa står alle nationer svagt hver for sig. Men formår vi gennem stærke videnssamarbejder, innovation og mobilitet at skabe sammenhængskraft, der kan skubbe til de internationale konkurrenceforhold, kan kontinentet positionere sig og sikre demokratisk indflydelse i en ny verdensorden.
Vejen derhen? Den går blandt andet gennem universiteterne, som skaber integration på det danske arbejdsmarked: Der skal uddannes flere internationale studerende i Danmark.
En god forretning
Desværre er de store samfundsøkonomiske fordele, Danmark har af de internationale studerende, underbelyste. Det er derfor afgørende, at de seneste data kommer frem i lyset.
I en ny analyse fra tænketanken DEA bliver det slået fast, at de internationale studerende i Danmark generelt gennemfører deres kandidatuddannelse ”i mindst lige så høj grad som de danske”. Derudover er de fleste både fagligt og lønmæssigt på niveau med de danske.
Det kommer den danske samfundsøkonomi til gavn.
Ifølge tal fra Danske Universiteter er der 44,1 % af de internationale dimittender, der to år efter endt kandidatuddannelse stadig er i landet og i beskæftigelse.
På DTU, der er det universitet i landet, som uddanner flest internationale dimittender, har man undersøgt den samfundsøkonomiske effekt af dette.
En ny analyse fra HBS Economics viser, at en international kandidat fra DTU, der bliver i Danmark og arbejder hele sin karriere på 45 år, bidrager med 38 mio. kr. til Danmarks BNP via deres løn.
Samtidig er de en stor gevinst for de offentlige finanser: Fratrækker man udgifter til f.eks. læge, SU og uddannelse udgør deres skat 18 mio. kr. i perioden.
Investér i flere
Med afsæt i tallene og den geopolitiske situation kan det ikke understreges nok, hvor vigtige de internationale studerende er for Danmark og dansk erhvervsliv.
Udover at være en god forretning, er de som ambassadører for Danmark med til at løfte den private og offentlige sektor og skabe synlighed i det internationale samfund.
I industrien bidrager de til at stabilisere en massiv mangel på højtuddannet arbejdskraft. I Danmark mangler vi især mennesker, der kan løse højt prioriterede politiske opgaver inden for blandt andet forsvars- og sikkerhedsområdet, sundhedsområdet og den grønne omstilling.
Det er positivt, at et bredt politisk flertal med kandidatreformen vil oprette 2500 flere engelsksprogede kandidatuddannelser frem mod 2029. For internationale studerende giver meget mere til vores land, end de tager.
De er en overskudsinvestering for Danmark på alle niveauer. Vi har ikke råd til færre. Tværtimod. Vi skal investere i flere.
