En ny beregningsmodel har sparet Danmark og andre mindre EU-lande for millioner. Modellen, der er udviklet ved DTU Veterinærinstituttet, har også været med til at åbne nye eksportmarkeder for det danske landbrug.
Da epidemien af kogalskab (BSE) blussede op i Europa i 2001, stillede EUKommissionen krav om, at medlemslandene skulle teste alt slagtekvæg på mere end 30 måneder for sygdommen. I 2009, hvor epidemien var stilnet af, åbnede EU-Kommissionen for at hæve aldersgrænsen for testning af kvæg fra 30 til 48 måneder. Dermed skulle der testes færre kvæg, hvilket kunne give en betydelig besparelse for landene. En af betingelserne var dog, at medlemslandene udførte en videnskabeligt baseret risikovurdering af, om der ville være BSEinficerede dyr, man ikke fik identificeret, hvis man ændrede aldersgrænsen. Men den engelske model, der blev brugt til risikovurderinger, var udviklet til store lande. Så i lande med små kvægpopulationer uden megen BSE ville de sædvanlige beregninger give et fortegnet billede med større risiko, end der egentlig var til stede. Seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet Peter Lind udviklede derfor en prognosemodel, som kunne give en mere præcis risikovurdering disse steder. Modellen blev i første omgang taget i brug af Danmark og i nordisk regi af Norge, Sverige og Finland samt sidenhen af Slovenien, Estland, Letland og Litauen. Alle steder viste modellen, at ændringer af aldersgrænsen for BSEtestning ikke ville lede til flere uidentificerede tilfælde af BSE fra 2011 til 2015 med 95-99 procents sikkerhed. EU-Kommissionen godkendte risikovurderingerne fra samtlige lande, som havde anvendt modellen fra DTU Veterinærinstituttet. ”I Danmarks ansøgning om at få hævet aldersgrænsen blev modellen brugt som dokumentation for, at det er forsvarligt at ændre testalderen, idet modellen klart viser, hvor få tilfælde der er risiko for at ville blive overset,” fortæller dyrlæge i Fødevarestyrelsen i Danmark Hanne Christensen og fortsætter: ”EU-Kommissionen var også begejstret for modellen, da den leverer resultater, der umiddelbart giver et godt overblik over betydningen af at ændre overvågningen.”
Færre test og øget eksport
Alene det danske landbrug har sparet omkring ti millioner kroner om året, ved at Danmark fik flyttet aldersgrænsen fra 30 til 48 måneder – uden at øge risikoen for at overse smittede dyr. Antallet af dyr, der skulle testes, blev nemlig reduceret med cirka 30 procent svarende til cirka 70.000 stykker kvæg. I maj 2011 er Danmark desuden blevet anerkendt som et land i den bedste BSE-kategori: ’ubetydelig BSE-risiko’. Modellen har også været til gavn for landbrugets eksport af okse- og kalvekød, der i 2010 havde en værdi på mere end 2,5 milliarder kroner. Det fortæller dyrlæge Flemming Thune-Stephensen, der er chefkonsulent i organisationen Landbrug & Fødevarer. I Saudi-Arabien, der lukkede for import af kvæg fra Danmark på grund af BSE-epidemien, har de veterinære myndigheder eksempelvis godkendt Danmark til import igen. Dette har stor betydning, da det også kan give nemmere adgang til resten af Mellemøsten, fortæller Flemming Thune-Stephensen. ”Vi har brugt prognoserne i vores markedsføring over for tredjelande uden for EU, og landene har været meget interesserede i dem. Modellen har givet os videnskabelig dokumentation for, at Danmark er gået den rigtige vej i forhold til BSE, at vi har styr på situationen, og at vi i 2011 ville blive rykket op i den såkaldte superliga inden for BSE, hvor Sverige og Finland er de eneste andre EU-lande,” siger Flemming Thune-Stephensen og understreger, at det har haft betydning, at det er en internationalt anerkendt forsker, der har lavet modellen. Modellen er også blevet brugt i Litauen, hvor de sætter stor pris på det danske arbejde. “BSE-prognosemodellen fra DTU Veterinærinstituttet var meget vigtig, da Litauen fik tilladelse fra EU-Kommissionen til at løfte aldersgrænsen for BSE-test af kvæg fra 2011. Den giver nemlig videnskabelig sikkerhed for, at det ikke vil føre til flere missede BSEtilfælde i Litauen,” siger Robertas Ščerbavičius fra veterinærmyndighederne i Litauen.
Realistiske prognoser
Peter Lind fra DTU Veterinærinstituttet er glad for, at hans arbejde har haft så stor betydning. ”Det har været tilfredsstillende at udvikle en model, der kunne anvendes i de sene faser af en epidemi, hvor der ikke er fund af smittede dyr, eller i områder, der slet ikke har haft fund,” siger han og forklarer, hvorfor den oprindelige engelske model ikke kunne bruges i blandt andre Danmark: ”Den engelske model beregner infektionshyppigheden i fødselsårgangene, men fra år 2000 og frem er der ikke født kvæg i Danmark, som har fået BSE. Selvom vores bedste bud på hyppigheden derfor bliver nul, skal man tage højde for en vis usikkerhed: Hvilken hyppighed kan vi med 95 procents sikkerhed regne som maksimum, når vi tager prøver næste gang? Dette maksimum bliver relativt højt, når der kun er få observationer – altså få stykker testet kvæg.” Det var derfor nødvendigt at udvikle en ny prognosemodel, som kunne give en mere præcis risikovurdering i lande med små kvægpopulationer uden BSE. ”Ved at udtrække et stort antal tilfældige værdier fra statistiske fordelinger og indsætte disse i prognosemodellen – såkaldte Monte Carlo-simulationer – kunne man regne fremad og estimere det absolutte antal BSE-tilfælde, man ikke ville fange. Herved fik vi et mere realistisk bil lede,” fortæller Peter Lind.
BSE er en sygdom hos ældre kvæg, der skyldes infektion med et abnormt prionprotein, der slår nerveceller i hjernen ihjel. Symptomerne er blandt andet ændret adfærd og afmagring.
BSE blev første gang diagnosticeret i Storbritannien i 1986. Sygdommen spredtes med kød- og benmel, der tidligere i stor udstrækning blev anvendt til kreaturfoder. BSE smitter ikke direkte fra dyr til dyr. Sidst i 1980’erne og i 90’erne blev smitten spredt til en række andre lande via eksport af levende kreaturer samt kød- og benmel fra Storbritannien. I EU er der siden 1990 blevet indført forskellige foderforbud for at forhindre smitte med BSE.
I Danmark er der fundet i alt 18 tilfælde af BSE i danskfødte kreaturer. Det seneste tilfælde (en 14 år gammel ko) er fundet i november 2009. Der er meget solid evidens for, at BSE har smittet mennesker og givet ophav til variant Creutzfeldt-Jakob sygdom (vCJD). Frem til 2010 er fundet over 170 tilfælde i Storbritannien. vCJD er ikke fundet i Danmark. DTU Veterinærinstituttet er nationalt referencelaboratorium for BSE.