Af Sabina Askholm Larsen
Med udsigt over Helheim-gletsjeren i det østlige Grønland rager en gps-antenne op på en gold fjeldside. Antennen er den del af en gps-station, som måler højdeændringer i jordskorpen omkring indlandsisen. I alt 56 af disse stationer er fordelt langs Grønlands kystlinje, og tilsammen udgør de Greenland GPS Network, eller i daglig tale blot GNET.
GNET giver mulighed for at måle højdeændringer i jordskorpen over flere år. Højdeændringerne i jordskorpen er et udtryk for, om indlandsisens masse bliver større eller mindre. Jo mere jordskorpen presser sig sammen, desto mere is er der. Og omvendt: Jo mere jordskorpen hæver sig, desto mindre is er der.
”Stationen laver målinger efter samme princip som en badevægt. Når man stiger op på badevægten, er der en fjeder, som presser sig sammen. Oven på denne fjeder sidder en skala, som viser, hvor mange kilo man vejer. Vi bruger jordskorpen som fjederen, mens gps-måleren er skalaen, der viser, hvor meget den masse, der ligger oven på jordskorpen, vejer,” forklarer Finn Bo Madsen, sektionsleder i afdeling for geodæsi ved DTU Space.
Der er en naturlig variation i jordskorpens højde, der følger årstiderne. Om vinteren er jordskorpen presset mere sammen, fordi indlandsisens masse er større end om sommeren. Målingerne fra GNET-stationerne giver mulighed for at følge variationerne i jordskorpen over en periode på flere år, fordi stationerne bliver stående det samme sted.
Dermed bliver det muligt at bestemme, om der sker en nettoafsmeltning af isen, altså om is, der smelter om sommeren, ikke kommer igen den følgende vinter.
Flyvende sten og drilagtige isbjørne
Finn Bo Madsen har for nylig været på servicebesøg hos gps-stationerne for at sikre, at alt er, som det skal være. Da han lander ved Helheim-gletsjeren, konstaterer han, at gps-antennen på stationen er kommet til skade. Der er blevet slået hul i antennes beskyttende skærm, radomen.
”Det skyldes formentlig, at der er kommet en sten flyvende på et tidspunkt, hvor det har blæst meget. Når det samtidig er meget koldt, bliver plastikken, som radomen er lavet af, ligesom glas. Den sprænger simpelthen, når stenen rammer. Så det er en skade, vi typisk ser på steder, hvor det blæser meget,” fortæller Finn Bo Madsen.
Radomen beskytter gps-antenne mod vejr og vind og forhindrer, at der lægger sig sne oven på antennen. Det ville forstyrre signalet og give fejlagtige målinger. Serviceholdet har dog et middel, der nødtørftigt kan reparere radomen, indtil der bliver monteret en ny: en rulle kraftig gaffatape.
Det er ikke kun vejret, der kan skabe problemer for stationerne. Også nysgerrige isbjørne lægger af og til vejen forbi.
”Vi har nogle stationer, som isbjørne driller os lidt med at gå løs på. Vi har blandt andet set, at bjørnene ødelægger solcellerne, der forsyner stationen med strøm, eller tager fat i ledninger på gps-antennen med poterne eller tænderne og river til,” fortæller Finn Bo Madsen.
”De kan også finde på at tage strømkablerne, selv om der er ret meget strøm på. Der er 600 amperetimer i en batteriboks, men det er bjørnene åbenbart ligeglade med.”
Helikopterpilot Inge Fast fra Norge og sektionsleder Finn Bo Madsen ved en gps-antenne, der netop er blevet repareret. Foto: Sabina Askholm Larsen
Forkerte modtagerkort forlængede feltarbejde
Finn Bo Madsen og hans amerikanske samarbejdspartnere er hvert år på reparations- og vedligeholdelsestur til et udvalg af gps-stationerne. Alle stationerne får besøg med et par års mellemrum, og den normale praksis er at besøge et mindre antal ad gangen. I år kom turen ikke til at følge den plan, der var lagt hjemmefra.
Operationen i 2012 var planlagt til at skulle foregå mellem Narsarsuaq i Sydgrønland og Sødalen i Østgrønland. Der er imidlertid sket det, at der blev sat nogle forkerte kort i modtagerne på de stationer, der blev besøgt i 2011.
”De stationer ligger mellem Station Nord i Nordøstgrønland og Nuuk i Vestgrønland. Fejlen betød, at stationerne simpelthen holdt op med at fungere efter cirka 220 dage. Stationerne kan ikke komme til at fungere igen, før de modtager et servicebesøg. Derfor fortsatte missionen, som egentlig skulle slutte ved Sødalen på østkysten, op nord om Grønland for at ende i Nuuk på vestkysten,” fortæller Finn Bo Madsen.
Den oprindelige plan var et besøg hos 13 GNET-stationer. Fejlen i modtagerkortene betød, at feltturen endte med at omfatte et besøg hos 28 stationer. Heldigvis var Finn Bo Madsen og resten af serviceholdet godt rustet til en forlængelse af turen.
”Området mellem Narsarsuaq og Kulusuk, som Helheim-gletsjeren ligger lige nord for, er et ret øde område af Grønland. Vi havde derfor allerede planlagt, at vi skulle ligge i teltlejr på dette stykke. Det betød, at vi havde lejrudstyr med os i helikopteren. Derfor var vi gearede til at kunne fortsætte nord om Grønland,” lyder det fra Finn Bo Madsen.
Efter den forlængede servicetur er GNET igen fuldt rustet til at fortsætte som indlandsisens badevægt og veje forandringerne i indlandsisens masse over tid.
Korter viser placeringen af alle 56 stationer i Greenland GPS Network (se faktaboksen). Illustration: Bevis, 2009
Greenland GPS Network (GNET) er blevet etableret over en treårig periode fra 2007, hvor der blev bygget 46 nye, permanente gps-stationer. Desuden er 10 ældre stationer blevet inddraget i netværket. DTU Space opererer og vedligeholder stationerne i samarbejde med Ohio State University, USA, og det universitetsledede nonprofit-konsortium UNAVCO, USA.