Energiøerne er en vild ambition, som sætter den innovative barre for den grønne energiproduktion højt. Det kræver både udvikling og forskning.
Kronik i Ingeniøren den 25. november 2021
Af Jacob Østergaard, Professor, Centerleder, DTU Elektro og Glenda Napier, CEO, Energy Cluster Denmark.
Det er på alle måder epokegørende, når Danmark i 2030 har etableret verdens første energiøer på Bornholm i Østersøen og 80 kilometer ud for Thorsminde i Nordsøen. De grønne kraftværker på havet indvarsler en ny æra for produktion af energi og bliver en væsentlig del af den grønne omstilling i Danmark og Europa.
Alt ved øerne er allerede stort: Anlægssummen på 210 milliarder kroner ved fuld udbygning af de to øer svarer til fem Storebæltsbroer; og for det beløb får man 12 GW grøn strøm svarende til tolv mio. husstandes strømforbrug.
"I vores øjne ligger det lige til højrebenet at bruge den første af energiøerne, Bornholm, som levende testlaboratorium for de nye løsninger, der skal udvikles. "
Det er ikke alene beløb og energiproduktion, der sprænger skalaen på energiøerne.Det gør innovationen også. Beslutningen om at etablere verdens første energiøer er modig og visionær. Lykkes vi, vil det sikre Danmark den absolutte førertrøje på anvendelse og udvikling af vedvarende energi i mange år frem og kan potentielt blive et nyt, dansk grønt energieventyr af historiske dimensioner.
Men det kræver innovation at forløse potentialet. At udvikle og designe en energiø er ingen triviel opgave. Det er aldrig sket før og kræver, at vi tænker os godt om for at sikre de rette løsninger.
Lige nu er der behov for forskning, udvikling og innovation på mindst tre væsentlige områder:
For det første skal vi sikre, at opbygningen af energiøerne bliver robust. Øerne skal levere stabil og pålidelig strøm til elnettet, men det er ikke nok. Vi skal udvikle løsninger og avancerede softwaremodeller, så systemerne bliver i stand til at modstå ekstreme eller sjældne hændelser, herunder cyberangreb, der i stadig større grad hører til dagens uorden. Det kræver nye tilgange, så energiøernes kompleksitet ikke fører til fejl i designet eller resulterer i så store sikkerhedsmarginer, at omkostningerne til udvikling og drift bliver langt større end nødvendigt.
Netop det økonomiske attraktive er det andet område, vi skal have for øje. Vi skal allerede nu overveje, hvordan vi eksempelvis kan udvikle nye elektriske komponenter til de havvindmøller, der skal indgå i energiøerne. Møllerne er ikke som de nuværende koblet direkte til vores elnet og behøver derfor ikke leve op til de samme strenge krav. Alene den øvelse vil kunne spare adskillige milliarder kroner. På samme måde skal vi gennemgå de øvrige elementer på energiøerne som f.eks. transformere, hvdc-forbindelser og mulighed for eventuelle power-to-x-anlæg for i hvert enkelt tilfælde at kunne vurdere, hvordan løsningerne skrues sammen mest fornuftigt og økonomisk attraktivt.
Endelig skal vi for det tredje sikre, at de udviklede løsninger ikke blot lever op til de standarder og teknologiske muligheder, vi kender i dag. Vi skal sørge for, at de er fremtidssikrede, så de kan fungere som den rette basis, når vi om et par år får ny viden og nye muligheder, og så de kan udvides og kobles sammen med flere fremtidige øer. Effektelektronik, intelligent digital styring og indretningen af elmarkedet gennemgår i disse år en kæmpe udvikling, og der er ingen tvivl om, at vi inden længe vil stå med nye avancerede løsninger, der langt bedre lever op til de krav, energiøerne stiller.
Der er ikke mange år til, at energiøerne skal stå færdige. Det er derfor bare om at komme i gang.I vores øjne ligger det lige til højrebenet at bruge den første af energiøerne, Bornholm, som levende testlaboratorium for de nye løsninger, der skal udvikles.
Bornholm er interessant, fordi øen allerede ligger der, og vi kan komme hurtigt i gang. Derudover har Bornholm den meget store fordel, at det er en ø, som vi let kan komme til og komme rundt på, ligesom den har alle de samfundsstrukturer, der gør det let at arbejde der. Anderledes må det forventes at være med den kommende energiø i Nordsøen, der kræver helikoptertransport, clearing af adgangstilladelser og barske arbejdsbetingelser på dage med hårdt vejr.
På Bornholm har vi alle muligheder for at kunne teste forskellige konstellationer og styringsmetoder i et miljø, der er fleksibelt og vant til at fungere som levende energilaboratorium. Når løsningerne først er udviklet på Bornholm, vil det være muligt efterfølgende at kopiere dem både til energiøen i Nordsøen og til andre fremtidige energiøer i Danmark og udlandet.
Alt er klart, så lad os komme i gang. De første test og opstillinger kan foretages allerede nu og sikre det tempo og niveau i innovationen, der er nødvendigt for at få energiøerne på plads, så de kan bidrage til den presserende grønne omstilling.