Der investeres massivt i jernbanesektoren både i danmark og internationalt. de involverede virksomheder er i voldsom vækst, og de har behov for kvalificeret arbejdskraft. derfor samarbejder DTU med BaneBranchen om studielinjen i jernbaneteknologi.
Jernbaner flytter dagligt millioner af mennesker og enorme mængder af gods hurtigt, effektivt og med langt mindre miljøbelastning end andre transportmidler. I Danmark er der afsat 60 mia. kr. til landets jernbaner frem til 2020. Investeringerne skal omsættes til nye store anlægsprojekter og til udbedring af eksisterende forbindelser, og der er behov for mindst 500 nye ingeniører i jernbanesektoren. Det er ikke mindst den igangværende udskiftning af signalsystemet i hele landet og opgraderingen til et fælleseuropæisk signalsystem, som kræver flere højtuddannede banespecialister og projektledere. Internationalt er perspektivet endnu større, da det anslås, at overgangen til et fælles signalsystem i EU vil koste over 300 mia. kr. og medføre et behov for 10-20.000 baneingeniører. Tonni Christiansen er direktør i Rambøll med ansvar for virksomhedens jernbaneaktiviteter, og han sidder desuden i BaneBranchens bestyrelse. Tonni Christiansen siger:
”For 10-15 siden var vi kun en relativt lille gruppe mennesker fra offentlige organisationer og private rådgivningsvirksomheder, som beskæftigede sig med sektoren på fuld tid. På vores årlige møder var den vigtigste ændring siden sidst, at vi alle var blevet et år ældre. Nyskabelser i branchen var som oftest meget beskedne, men situationen ændrede sig heldigvis.”
Kamp om ingeniørerne
Ifølge Tonni Christiansen var det over en ganske kort periode, at jernbanen gennemgik en nærmest revolutionerende udvikling, og han siger videre:
”Politikerne erkendte pludselig, at en enstrenget satsning på udbygning af vejnettet langtfra var tilstrækkeligt til at løse fremtidens transportbehov. Kombineret med den voksende medieomtale af det nedslidte banesystem, de hyppige forsinkelser og det gamle og utilstrækkelige materiel skabte det grobund for beslutninger om øgede bevillinger til sporfornyelser, ny forbindelse mellem København og Ringsted, dobbeltspor på flere strækninger, MetroCityringen og Femern-forbindelsen. Dermed blev hele branchen løftet og har været i vækst siden.”
Løftet medførte akut mangel på ingeniører med jernbanekompetencer. En lang række private og offentlige virksomheder samarbejder om at drive og udvikle jernbanen, og alle har brug for jernbaneingeniører. Rådgivere, infrastrukturforvaltere, togoperatører, leverandører, entreprenører, trafikselskaber og myndigheder efterspørger specialister i jernbaneteknologi herhjemme og i EU.
”Rambøll er en populær arbejdsplads, og vi har et godt image hos ingeniørstuderende. Det er således lykkedes os at få en del færdiguddannede jernbaneingeniører, og vi har desuden studentermedhjælpere, som vi satser på fortsætter hos Rambøll efter endt uddannelse, men der er kamp om dem.”
Attraktivt og spændende job
I 2008 indgik DTU Transport og BaneBranchen (dengang Jernbanesektorforeningen) aftalen om at oprette studielinjen i jernbaneteknologi inden for kandidatuddannelsen Transport og Logistik. BaneBranchen er en forening af virksomheder engageret i jernbanesektoren, og med indgåelsen af aftalen forpligtede foreningen sig til at afholde et årligt udviklingsbidrag, herunder lønninger til de DTU-ansatte undervisere, som har ansvaret for studiet. Tonni Christiansen siger videre:
”Kredsen af jernbanespecialister med dyb indsigt er fortsat meget lille, og i BaneBranchen gør vi mange tiltag for at øge opmærksomheden omkring studielinjen i jernbaneteknologi og for at gøre det almindeligt kendt, at det er her, man sikrer sig et attraktivt og spændende job. Vi står f.eks. bag den årlige Banekonference, som giver stor opmærksomhed. Virksomheder som Rambøll stiller undervisningskræfter til rådighed for uddannelsen på DTU, men det er klart, at jernbaneteknologi kæmper lidt imod de etablerede studieretninger på DTU, som har mere velkendte profiler. Opstarten af en ny studielinje er selvfølgelig udfordrende, men Alex Landex fra DTU Transport er en enormt engageret og dygtig primus motor for uddannelsen.”
Jobgaranti
I branchen ser man ingen tegn på, at efterspørgslen efter jernbaneingeniører falder. De store anlægsprojekter som Femern-forbindelsen har selvfølgelig en slutdato, og signaludskiftningen er færdig i 2021, men meget tyder på, at en Kattegat-forbindelse er undervejs, og i lyset af det politiske fokus på trængselsproblematik, brændstoføkonomisk transport og miljø ser det ud til, at jernbanen er fremtidens transportmiddel. Tonni Christiansen slutter:
”Jernbaneingeniører bliver revet væk, og alle på studielinjen får arbejde, inden de er færdiguddannede. I branchen har vi delt de nyuddannede pænt imellem os, hvilket er fint, men hos Rambøll har vi klart intentioner om at få nogle flere, så snart det kan lade sig gøre. Vores baneafdeling har haft en vækst på 15-30 % om året de seneste år, og her i 2012 har vi allerede ansat fem nyuddannede ingeniører indtil nu. Vi kan efter mit skøn sagtens tage to-fire nyuddannede jernbaneingeniører ind om året fremover. Jeg har svært ved at pege på en anden branche, hvor man som ingeniør har større jobgaranti, og de folk, som begynder at arbejde med jernbaner, overraskes over de multidisciplinære grænseflader og områdets enorme kompleksitet.”
"Jeg har svært ved at pege på en anden branche, hvor man som ingeniør har større jobgaranti."
Tonni Christiansen, Rambøll