De kommende 40 år vil vi bygge lige så meget, som der har været bygget indtil nu i hele menneskehedens historie. Det kræver, at vi tænker radikalt anderledes. Cirkulær økonomi er nøgleordet – også i byggebranchen.
En bæredygtig fremtid stiller særlige krav til byggebranchen. Fremtidens byggeri skal nemlig kunne skilles ad, så komponenter og materialer kan bruges igen og igen. Samtidig skal løsningerne udlede så lidt CO2 som muligt.
Det inspirerede DTU-studerende Leonora Malabi Larsen til et forholdsvis usædvanligt kandidatspeciale, hvor hun og medstuderende Sara Diraoui i samarbejde med entreprenørvirksomheden MT Højgaard og arkitektfirmaet 3XN analyserede miljøfordele og tekniske muligheder ved at genbruge byggematerialer.
Projektet viste, at det er praktisk muligt at designe bygninger, så byggematerialerne kan skilles ad og bruges i fremtidige byggerier med deres nuværende egenskaber. Og at genbrugsløsninger kan give store besparelser på både ressourcer og CO2-udledning.
”Argumenterne for at tænke genanvendelse ind i byggeindustrien hober sig efterhånden op, så branchen står over for en historisk udfordring,” vurderer John Sommer, der er salgsdirektør hos MT Højgaard.
En ny tankegang
Hos MT Højgaard, hvor specialearbejdet fandt sted, arbejder man intensivt med analyser og prognoser for fremtidens byggeri.
”Efterspørgslen på løsninger, der effektiviserer vores forbrug af ressourcer, kommer til at stige betydeligt i årene fremover. Det er det, alle taler om i dag, og som en af de store aktører i byggebranchen er vi nødt til at være på forkant med udviklingen, så vi også er relevante i fremtiden,” fortæller John Sommer.
Eksempelvis har flere af branchens aktører indført begrebet cirkulær økonomi, og her er målet, at alle væsentlige dele i et byggeri skal kunne gensælges efter endt brug. Det gælder f.eks. betonsøjler, -bjælker og -vægge.
”Det er en helt ny type økonomi, som er markant anderledes end den traditionelle tankegang, hvor udgifterne til et byggeri er en engangsinvestering. Når bygningen skal rives ned eller bygges om, har materialerne ikke længere værdi, men der kommer i stedet omkostninger til bortskaffelse,” forklarer John Sommer.
Men sådanne forandringer tager tid, mener John Sommer:
”Jeg forventer, at det varer mellem 5 og 15 år, før cirkulær økonomi for alvor har vundet indpas i byggeindustrien. Det var den tid, det tog for bæredygtigt byggeri at gøre det samme,” siger han.
Tre væsentlige faktorer skal på plads, før cirkulær økonomi er en succes. For det første skal alle byggeelementer designes, så de kan skilles ad. Det involverer både arkitekter, ingeniører, entreprenører og producenter.
For det andet skal tilstrækkeligt mange instanser tænke cirkulært – ligesom det gælder for elbiler, hvor der på et tidspunkt vil være tilstrækkeligt mange, der har en elbil, og der derfor også vil være kapacitet til et tilstrækkeligt antal ladestationer.
For det tredje skal der være en velorganiseret infrastruktur til salg og transport af de genanvendelige bygningsdele. Og den kan være digital. F.eks. kan man på en særlig portal uploade informationer om de elementer, der vil blive til rådighed efter en nedrivning, og aftagerne kan rekvirere dem direkte på sitet. Eller der kan oprettes fysiske lagre i f.eks. Roskilde og Horsens. Herfra vil man kunne nå 60 pct. af de danske byggepladser inden for en time.
Arkitekten vil have kvalitet
Arkitektfirmaet 3XN har udvidet begrebet cirkulær økonomi med princippet om ’cradle-to-cradle’ i konceptet ’cirkulær bæredygtighed’. Her skal alle ressourcer recirkulere, så man helt undgår affald.
”Når man taler om bæredygtighed, bliver det tit ved snakken. Man er nødt til også at tænke i rentable løsninger, så man får en businesscase med i købet. På den måde får man en dobbelt gevinst, og det tror vi, er grundlaget for de skalerbare løsninger, som der er behov for. Først og fremmest skal materialerne være af en ordentlig kvalitet, så de kan holde til at blive samlet og skilt ad,” siger Kasper Guldager Jensen. Han er partner og leder af 3XN’s innovationsenhed.
Byggeri med kvalitetsprodukter lyder som udgangspunkt dyrt, men vi skal lære at tænke byggeøkonomi på en helt ny måde, mener Kasper Guldager Jensen:
”Vi skal til at gentænke byggeriet. Det, der bestemmer udfaldet, er byggeriets livsomkostninger. Og det lægger op til nye forretningsmodeller, hvor en bygning bliver en materialebank og ikke som i dag en engangsudgift, hvor man ikke har mulighed for at gensælge noget af det,” forklarer han.
En kæde med mange led
I fremtidens cirkulært bæredygtige byggeri bliver arkitektens rolle at forstå og inddrage de mange forskellige faggrupper i starten af processen.
"Genbrug af betonsøjler vil indbringe 1.500 kr. pr. ton. I dag bliver betonsøjler typisk knust og benyttet til vejfyld, hvilket indbringer 30 kr. pr. ton. Det giver et tab på 98 % af værdien."
John Sommer, MT Højgaard
”Vi skal kende entreprenørens og nedriverens arbejde lige godt og forstå, hvordan de får fat i de værdifulde ressourcer. Og vi skal samarbejde med producenterne, så de fremstiller produkter, der kan gå retur. Så der er mange led, der skal kædes sammen, men det vigtigste er at få bygherren og brugeren med fra starten. De skal opleve, at de får kvalitet ud af det, og det skal være sanseligt og vedkommende at arbejde med rene kvalitetsmaterialer,” forklarer Kasper Guldager Jensen.
Han mener, at vi kan finde mange af svarene i fortidens byggetraditioner:
”3XN’s eget kontor er f.eks. inspirerende. Det er en gammel, moderniseret bygning med synlige tømmerkonstruktioner og tapsamlinger, som er meget smukke. Netop samlingerne er vigtige i byggeri, der skal kunne skilles ad igen. Lidt ligesom med legoklodser, men byggematerialerne skal kunne mere end det. Der skal også være plads til mangfoldighed og udtryksfrihed,” understreger Kasper Guldager Jensen.
Kræver kritisk mange aktører
Undervejs i specialeprojektet stak Leonora Malabi Larsen en føler ud til branchen, bl.a. til en producent af betonelementer for at høre, om virksomheden ville være med til at lave standardelementer, der kunne skilles ad og genanvendes. Her var svaret et klart nej, såfremt virksomheden var blandt de første på markedet.
”Hvis det skal blive en succes, har vi behov for, at en kritisk stor mængde aktører adopterer den nye tilgang, så vi får et marked med udbud og efterspørgsel,” forklarer John Sommer, som vurderer, at branchen skal bruge 10 år til at indføre ’design for disassembly’, som også var titlen på specialet.
Så vi skal nok se at komme i gang, for prognoser viser, at vi kommer til at bygge lige så meget de kommende 40 år, som der er bygget i hele menneskehedens historie. Det gælder alt lige fra infrastruktur til bygninger, dæmninger osv.
”Presset på ressourcerne er kolossalt, og det kan blive afgørende for klodens fremtid, hvordan vi vælger at bygge de næste årtier. En af løsningerne er at tænke cirkulært. Her kommer Leonoras speciale os til gavn, for ud over den økonomiske gevinst skal vi være i stand til at dokumentere, at vores model også mindsker udslippet af CO2,” siger John Sommer.
Omvendt er han også optimistisk, da han mener, at Danmark har en stærk position inden for grønne løsninger:
”I dag eksporterer vi f.eks. vindmøller, termostater, isolering og rådgivning for 60 mia. om året. For mig at se giver implementering af cirkulær økonomi os rig mulighed for at positionere os yderligere. En forudsætning er selvfølgelig, at vores grundviden og vores medarbejdere er i orden – de skal være sporet helt ind på bæredygtighed og digitalisering. Hos MT Højgaard får vi mange medarbejdere fra DTU, og dem har vi virkelig behov for,” understreger John Sommer.
Leonora Malabi Larsen er efterfølgende blevet ansat hos MT Højgaard.
John Sommer (MT Højgaard) og Kaspar Guldager Jensen (3XN) har for nylig udgivet bogen Building a Circular Future, der kan downloades på
www.buildingacircularfuture.com