DTU Blue Dot Projects

DTU’s økobil, der har vundet flere verdensmesterskaber i bæredygtig bykørsel ved at køre hele 611 km på det, der svarer til en enkelt liter benzin. En studenterbygget satellit, der fra rummet kortlægger gøgens vandring og navigation i samarbejde med Zoologisk Museum. Et bæredygtigt bryghus, der fremstiller velsmagende og CO2- venlig øl. DTU RoboCup, en årlig konkurrence, hvor robotter bygget og programmeret af studerende gennemfører en omfattende forhindringsbane. Et plusenergihus, der genererer mere energi, end det bruger, opført i bæredygtige materialer til en pris, der er til at betale – et hus, man i øvrigt kan læse mere om i artiklen ’Plusenergi med flot design’ i dette nummer af Dynamo.

Alle disse projekter er en del af DTU Blue Dot Projects – og fælles for dem er, at de i høj grad er drevet af DTUstuderende, der lægger både tid og engagement i projekterne, som samtidig skaber stor synlighed og er med til at inspirere andre og dermed rekruttere nye studerende til DTU. Projekterne fungerer som værksteder, hvor de studerende får lejlighed til at afprøve det teoretiske stof i praksis. De kan betragtes som legepladser, hvor der er rum til at eksperimentere og tænke nyt. Dermed får de studerende mulighed for at udvikle innovative løsninger på en række udfordringer. 

Projekterne er ofte udformet, så der er mange fagområder involveret i løsningen. Det betyder, at man allerede i studietiden lærer at arbejde tværfagligt og involvere flere discipliner for at finde den optimale løsning på et problem eller en udfordring. På samme måde, som man løser problemer f.eks. i industrien, hvor mange af de studerende senere bliver ansat.

Dekan Martin Vigild, som har ansvaret for DTU’s bacheloruddannelser og studiemiljø, uddyber:

”Når man som DTU-studerende deltager i et Blue Dot Project, får man i allerhøjeste grad mulighed for at omsætte sin teoretiske viden til praksis. Alle projekterne bygger på en høj grad af ingeniørfaglighed, så teorien er i orden. Og samtidig skal man få ting til at fungere ’i virkeligheden’, hvilket jo er ingeniørens fornemste opgave. Udbyttet for de studerende er mangfoldigt: De arbejder i team, de arbejder på tværs af faggrænser, de samarbejder med industripartnere, og de lærer både projektledelse og problemløsning i praksis.”

Derfor giver Blue Dot-projekterne også merit. Det vil sige, at deltagelse tæller med som en del af uddannelsen og udløser ECTS-points. Ligeledes fremgår det af et særskilt eksamensbevis, at man har deltaget i et DTU Blue Dot Project.

”På DTU anerkender vi, at man ved at deltage i disse projekter giver sin ingeniøruddannelse en anden dimension, så det skal selvfølgelig belønnes, ligesom deltagelse i øvrige kurser og eksamener på DTU bliver det,” siger Martin Vigild og fortsætter: ”DTU Blue Dot Projects skaber værdi i ingeniøruddannelsen – og dermed skaber de også værdi for de virksomheder, hvor vores ingeniører senere kommer til at arbejde.”

Navnet ’Blue Dot’ refererer til jordkloden, som – selvom den er stor – ligner en lille, blå plet, når den ses fra rummet. Ligesom store idéer kan være enkle og håndgribelige set udefra, men ret komplekse, når man ser dem indefra. På den måde refererer ’Blue Dot’ også til ingeniørernes overblik og evne til at se de store perspektiver, samtidig med at de dykker ned i detaljerne for at løse problemer og udfordringer.