Arkivfoto: Peter Faber

Polytekniker påvirker både julefreden og den nationale stolthed

De fleste kender Peter Faber som ophavsmanden til populære julesange som ’Højt fra Træets grønne Top’ og ’Sikken voldsom Trængsel og Alarm’. At han også er forbundet med Den Polytekniske Læreanstalt, er der færre, der ved.

Peter Christian Frederik Faber (1810- 1877) blev kandidat fra Den Polytekniske Læreanstalt i 1840 og rejste herefter til udlandet for at fortsætte sine studier om galvanismens anvendelse i industrien. 

Hjemme igen blev han ansat som inspektør ved Læreanstalten i perioden 1845-1852. Her fulgte han nøje udviklingen af den nye elektromagnetiske telegrafi. Efter sigende skulle han i samarbejde med H.C. Ørsted have udarbejdet en rapport om anlæggelse af telegraflinjer i Danmark, og givetvis var det denne rapport, som kvalificerede ham til efterfølgende at blive udnævnt som administrerende direktør for den første ’electromagnetiske Telegraflinie’. Ifølge lov af 17.3.1852 skulle den anlægges fra Helsingør over København til Fredericia og Hamburg. 

I de 25 år han var telegrafdirektør, fik han banebrydende betydning for linjebygningen. Antallet af telegrafstationer voksede fra otte til 100, og ledningslængden tidobledes. Han tog desuden initiativ til at anvende imprægnerede telegrafstolper og fik porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl til at fremstille den karakteristiske porcelænsisolator. Som chef blev han beskrevet som ’brysk, men forstående og hjælpsom’. 

Begeistrende og komisk 

For eftertiden er Faber nok især husket som digter af talrige sange og viser, og med til historien hører, at de mest berømte er skrevet, mens han var inspektør på Den Polytekniske Læreanstalt. 

I året 1848 bliver ’Polytekniker Faber’ berømt i hele landet, da han skriver ’Den tapre Landsoldat’, bedre kendt som ’Dengang jeg drog af sted’ med musik af Emil Horneman. I populæravisen Flyveposten bliver den præsenteret som ’en høist fortræffelig Landsoldatvise, der paa en gang er begeistrende og komisk’. 

Peter Faber formår ret præcist at ramme treårskrigens nationale stemning med denne sang, efter at de danske tropper – dagen før udgivelsen – overlegent havde besejret den slesvig-holstenske styrke i slaget ved Bov, også kaldet treårskrigens første militære feltslag. 18.000 eksemplarer af sangen var blevet fordelt mellem soldaterne, og det er ikke svært at forestille sig den højrøstede stemning af eufori over hele landet. Både Faber og Horneman blev belønnet med ridderkorset.