Dekan Jan Mousing bliver ny veterinærdirektør i Fødevarestyelsen

Jan Mousing forlader DTU til fordel for et job som veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen.

Jan Mousing, dekan med ansvar for myndighedsbetjening på DTU, skifter job til Fødevarestyrelsen, hvor han pr. 1. september skal være ny veterinærdirektør. 

   Jan Mousing stod i spidsen for arbejdet med at Danmarks Fødevareforskning blev fusioneret med Danmarks Tekniske Universitet 1. januar 2007.   

   Som ny veterinærdirektør får Jan Mousing bl.a. ansvaret for dyrevelfærdsområdet samt forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme som mund- og klovsyge, svinepest, Newcastle Disease og fugleinfluenza.

   ”Jan Mousing er den helt rigtige til posten som ny veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen. Ikke mindst på baggrund af hans indgående kendskab til både den forskningsmæssige og den praktiske side af styrelsens arbejde, der vil være et stort aktiv i hans fremtidige arbejde,” siger familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) til Fødevarestyrelsens hjemmeside.

   Jan Mousing bliver også medlem af Fødevarestyrelsens koncernledelse. Jan Mousing er også ph.d. i epidemiologi og økonomi, ligesom han har haft en ledende stilling i brancheorganisationen Danske Slagterier.