To bachelorstuderende på Design og Innovation ville finde et alternativ til insulinnåle af stål og designede en plasticnål med inspiration fra dyreverdenen.
Millioner af mennesker har diabetes og må sprøjte insulin ind i kroppen flere gange om dagen. Det sker i dag med nåle af stål, som både er dyre at producere og svære at komme af med. Nålene opfattes også af mange som genbrugelige, selv om de måske har været en tur på gulvet, hvilket medfører bakterieinfektioner eller endda, at nålespidsen knækker inde i huden.
Et alternativ til stålet kunne være plastic, som er billigt og kan sprøjtestøbes i én proces, men ingen har hidtil formået at skabe en plastnål, som er tynd og samtidig stiv nok til at kunne trænge igennem huden uden at bøje eller knække.
"Det kan jo lade sig gøre at stikke sig på ting i naturen, så der må være noget andet end metal, som kan bruges."
Ronja Pereira Haase, studerende, Design og Innovation
Lektor Torben Anker Lenau fra DTU Mekanik arbejder på problemet og inddrager de studerende i at løse det. To af dem, Ronja Pereira Haase og Marianne von Freiesleben, der læser Design og Innovation på bacheloruddannelsen, gik til opgaven med en sådan ildhu, at resultatet blev bedømt som årets bachelorprojekt af konsulentvirksomheden Accenture.
”Vi tænkte: Det kan jo lade sig gøre at stikke sig på ting i naturen, så der må være noget andet end metal, som kan bruges. Vi brainstormede og fandt nogle relevante dyr, læste om deres biologi og prøvede at uddrage nogle principper,” fortæller Ronja.
Og Torben tilføjer, at mange dyr faktisk helt eller delvist er lavet af materialer, hvis struktur minder om polymerer som plast. Søpindsvinets tænder, myggens snabel, ja sågar brændenældens små ’knive’ blev undersøgt nøje, men det mest inspirerende var hulepindsvinets nåle, der trænger igennem huden dobbelt så nemt som en medicinsk nål. Det lykkedes pigerne at formå Zoologisk Museum til at udlåne nogle pindsvinenåle, og med blandingen af zoologisk og teknisk viden i bagagen fik de designet en brugbar plasticnål.
Det kom meget bag på de to selvkritiske piger, at projektet blev vurderet så højt af Accenture. De har selvfølgelig været nødt til at haste videre i uddannelsen, men nu overvejer de, om det skulle være muligt at få patent på deres opfindelse.