Ny chef for DTU Fødevareinstituttets ernæringsafdeling

Gitte Gross er ny afdelingschef i DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Ernæring pr. 1. maj 2011. Afdeling for Ernæring overvåger, hvad danskerne spiser, og rådgiver og forsker især i forebyggende ernæring og sundhedsfremme i befolkningen.

Gitte Gross kommer fra en stilling som leder af Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed, Viffos, og har tidligere været ansat i Suhrs, Forbrugerrådet, FOA og den kommunale levnedsmiddelkontrol. Hun har desuden siddet i DTU Fødevareinstituttets advisory board siden 2007.
Gitte Gross er uddannet bromatolog og har efteruddannet sig inden for blandt andet kommunikation og ledelse.

Tidligere forskningschef i afdelingen, Inge Tetens, forsætter i DTU Fødevareinstituttet som professor i ernæring. Inge Tetens vil dermed fortsat stå for en stor del af den forskningsmæssige indsats i Afdeling for Ernæring.


Læs pressemeddelelsen fra DTU Fødevareinstituttet her.