Tre diplomingeniørstuderende, der alle studerer it-elektronik på DTU, har sammen med tre studerende fra Purdue University i Indiana, USA, udviklet en it-løsning til service af motorer fra den canadiske luftfartsvirksomhed Pratt & Whitney. Det har de gjort som led i et nyt uddannelses- og innovationssamarbejde mellem DTU og Purdue University, hvor team af ingeniørstuderende fra de to universiteter leverer ekspertviden inden for hver deres felt og sammen leverer løsninger til industrien.
De seks studerende fra hver side af Atlanten fik til opgave at strukturere og effektivisere servicearbejdet med flymotorer og dermed reducere udgifterne til vedligehold, som i flymotorers levetid langt overstiger købsprisen.
De studerende fra Purdue bidrog med ekspertviden inden for luftfartsteknologi og undersøgte, på hvilke områder, der var brug for nye it-løsninger, mens DTU-teamet fungerede som it-eksperter, designede, kodede og testede software.
”I starten arbejdede vi sammen fra hver vores base i henholdsvis Danmark og USA, og efterhånden, som vores team foreslog løsninger, diskuterede vi også, hvor og hvordan de kunne bruges - og om de skulle bruges til noget andet, end amerikanerne i første omgang havde forestillet sig. På den måde påvirkede vi hinandens arbejde, og vores forskellige faglige kompetencer var med til både at gøre processen spændende og den endelige løsning bedre,” forklarer Kristoffer Hansen fra det danske team .
"Muligheden for rent fysisk at se og opleve arbejdet med motorerne gav os de sidste brikker"
Kristoffer Hansen, studerende
Holdet bestod af Simon Bjerg, Kristoffer Hansen og Anders Jørgensen fra DTU og Nick Simone, Keith Burkhead og Trevor Rapp fra Purdue University. Vejlederne var docent Anna Friesel, DTU Diplom, og Associated Professor Sergey Dubikovsky, Purdue University.
Brikkerne faldt på plads i USA
Selv om det i den indledende fase var lykkedes at definere løsningens form, nemlig en app, var det dog først, da alle seks studerende mødtes i Purdues laboratorier og hangarer i Indiana, at projektet fandt sin endelige form.
”Muligheden for rent fysisk at se og opleve arbejdet med motorerne gav os de sidste brikker, vi manglede, for at kunne definere appens indhold,” forklarer Kristoffer.
Men det var ikke kun i forhold til appens indhold, at de studerende blev meget klogere i Indiana. I forbindelse med færdiggørelsen af projektet gik det, forklarer Kristoffer, også op for de to team, at de havde en lidt forskellig tilgang til ingeniørarbejde i det hele taget:
”Amerikanerne havde en lidt mere standardiseret tilgang, mens vores var mere fleksibel og kreativ. Projektet lærte os alle sammen, at et godt ingeniørprojekt indeholder begge dele.”
Kreativitet og struktur
Både standardisering og kreativitet kom da også til at præge den endelige løsning. Standarder sikrede, at alle behov blev mødt, og at kravsspecifikationer var opfyldt til punkt og prikke, mens kreativitet sikrede, at appen også indeholdt løsninger, som ingen havde bedt om - men som der var brug for.
Det, der startede som en digital tjekliste til servicering af motorer, endte som en databaseløsning med helt nye muligheder:
”Vi tilføjede en interaktiv database, som samler data fra appen, hver gang nogen bruger den. På den måde leverer appen data til analyser, der ikke bare kan bruges til at forbedre servicearbejdet, men også selve motoren,” forklarer Kristoffer.
De to team endte desuden med at foreslå, at der blev placeret QR-koder på motorerne, som gennem augmented reality kunne fremhæve dele af motoren inde i appen og instruere mekanikere med grafiske og filmiske fremstillinger.
Det sidste var der dog ikke tid til at udvikle, men så er der, som Kristoffer udtrykker det, måske baggrund for et nyt projekt i samarbejdet mellem DTU og Purdue University.
”Så kan nye diplomingeniørstuderende prøve kræfter med at levere hightech-løsninger til industrien i internationalt samarbejde.”