Oticonsalen dannede den sidste fredag i oktober rammen for en fantastisk fest, hvor de færdiguddannede Ph.d.er fejrede sig selv og hinanden.
Traditionen tro bød ph.d.-festen på eftertænksomme taler, festlige indslag og dans til den lyse morgen.
Under festens officielle del blev der uddelt flere priser. En af disse var prisen for årets ph.d.-afhandling. Den gik i år til Dirch Hjorth Petersen for afhandlingen “Micro Four-Point Probe and Micro Hall Effect – Methods for Reliable Characterization of Ultra-Shallow Junctions”.
Dirch Hjorth Petersens arbejde betegnes som værende af ekstremt høj kvalitet, og afhandlingen indeholder flere banebrydende nyskabelser. Dirch Hjorth Petersen er ph.d.-kandidat fra DTU Nanotech.

Dirch Hjorth Petersen modtager prisen af dekan Martin P. Bendsøe
(Foto: Thorkild Amdi Christensen)
En anden af priserne var for årets ph.d.-vejleder, hvor titlen gik til professor Torsten Dau fra DTU Elektro. Torsten Dau blev indstillet til prisen af sine ph.d.-kandidater, og de gav følgende begrundelser for, at netop han skulle vinde prisen som årets ph.d.-vejleder:
”Torsten er ekstremt god til at udfylde rollen som vejleder. Han ved, hvor vigtigt det er med løbende kontakt og konstruktiv feedback. Han har et fantastisk overblik inden for sit forskningsområde og føler sig forpligtet i forhold til, at hvert enkelt projekt og publikation lykkes.”

Torsten Dau modtager prisen af dekan Martin P. Bendsøe
(Foto: Thorkild Amdi Christensen)
Vindere af direktør P. Gorm-Petersens Mindelegat blev:
Rasmus Bjørk, Kealey Dias, Lei Yang, Jesper Goor Pedersen, Zhecho Dimitrov Bolashikov, Mikkel C. W. Høyerby

Fra venstre ses: Rasmus Bjørk, Lei Yang, Jesper Goor Pedersen, Mikkel C. W. Høyerby og dekan Martin Bendsøe
(Foto: Thorkild Amdi Christensen)
Vinder af fabriksejer, Civilingeniør Louis Dreyer Myhrwold and hustru Janne Myhrwolds Fond blev: Maria Bayard Dühring
Maria Bayard Dühring får overrakt legat af dekan Martin Bendsøe
(Foto: Thorkild Amdi Christensen)