LEDEORD: Fugleinfluenza
306 mennesker foruden millioner og atter millioner af fugle er indtil videre døde af fugleinfluenza. De globale tabstal for mennesker er ikke chokerende, idet denne virus ikke smitter voldsomt mellem mennesker endnu – men alligevel er der god grund til bekymring.
Epidemiologer frygter for næste gang, influenza A, som denne sygdom også kaldes, muterer. Bliver den bedre til at smitte mellem mennesker, er det meget muligt, at vi inden for relativt kort tid står over for en pandemi. Udviklingen af en vaccine mod fugleinfluenza har derfor topprioritet verden over, men der er samtidig al mulig grund til at se på de metoder, vi bruger til at opdage, hvornår der er kommet et nyt udbrud.
”Det er en meget farlig virus, vi snakker om,” fortæller Raghuram Dhumpa, der netop er blevet færdig med sin ph.d. på DTU Veterinærinstituttet i Århus.
”Af to grunde: For det første så er der potentielt mange menneskeliv på spil, men samtidig betyder det altså enorme tab for de lande, der er vidne til et udbrud. Det koster millioner af kroner, hver gang en bestand af fugle bliver angrebet af sygdommen. For eksempel skal hønsefarmere have kompensation, når de skal slagte hele besætninger, og derudover tager det som regel flere uger at desinficere deres farm og genetablere produktionen,” siger han.
Usikker eller langsom
Der findes i dag en række metoder til at diagnosticere fugleinfluenza, men de har som regel et af to problemer: Enten er de for usikre og ufølsomme, eller også er de for langsomme.
Den sikreste metode til at diagnosticere fugleinfluenza får man ved at tage en prøve fra den mistænkte fugl og transportere prøven til det nærmeste laboratorium med udstyr, der kan foretage analysen. Men det er ikke en metode, som stiller Raghuram Dhumpa tilfreds:
”Når man først finder virus, så skal det sendes til laboratoriet, og selvom det ville være et ret lille problem i Danmark, så bliver problemet altså meget større, hvis du ser på udviklingslande – eller på de store lande i Asien. Der er der rigtig langt imellem laboratorier, der kan diagnosticere fugleinfluenza, og transporten alene kan tage flere dage,” siger Raghuram Dhumpa.
Et nyt problem melder sig, når man ser på de hurtige metoder. I dag har man faktisk transportabelt udstyr, som kan tage prøver der, hvor mistanken opstår. Men resultaterne kan være meget usikre og kan desværre give både falske positive og negative.
”Hvis du får en falsk positiv, så koster det penge, fordi du sætter hele systemet i gang over for en ufarlig virus. Hvis du derimod får en falsk negativ diagnosticering, så spredes virus yderligere, inden du finder ud af, at du har taget fejl, og det koster også rigtig mange penge,” siger Raghuram Dhumpa.
Hurtig karantæne til virus
Der er således enorme fordele i at finde en metode, der diagnosticerer virus sikkert og hurtigt, så man så effektivt som muligt kan indkapsle fugleinfluenza, næste gang den viser sig. Raghuram Dhumpa har et godt bud på en sikker diagnosticering af virus med en metode, der bedst kan forklares som et laboratorium på en chip:
Man tager en prøve fra eksempelvis en kyllings afføring, og opløser den i en væske, der føres ind i chippen. Der er imidlertid flere forskellige typer dna til stede, for eksempel i hele celler fra kyllingen, og derfor er chippen udstyret med nogle magnetiske kugler, som kan isolere det. Kuglerne er dækket af antistoffer, som reagerer med virus og opsamler det. Da de er magnetiske, er de lige til at trække ud af opløsningen, når de har opsamlet virus.
Derfra drejer processen sig om at kopiere dna, så man har mange millioner strenge. Herefter tilslutter man chippen til en computer, der sender laserlys igennem, som kan vise, om det dna, man undersøger for, er til stede.
Diagnose gennem smartphone
”I marken vil alle de her ting være inkorporeret på en lille chip, som man kan tilslutte et eller andet håndholdt system – det kunne for eksempel være en smartphone. Så tager man sin prøve og putter ind i chippen, og så finder chippen og computeren ud af resten. Alt foregår automatisk,” siger Raghuram Dhumpa.
Det smukke ved idéen er altså, at ligesom journalisten ikke behøver at forstå, præcis hvordan bogstaverne kommer fra tastaturet til skærmen, så behøver den enkelte hønseavler heller ikke at forstå disse processer for at kunne tage sine prøver og eventuelt blæse alarm. Og det er det, der er målet for chippen. Den skal udbredes, så den ved en kort introduktion kan betjenes af de fleste, så kommende udbrud af fugleinfluenza begrænses mest muligt.
”Det er helt afgørende, at vi hurtigt kan diagnosticere virus. Det giver os mulighed for at indkapsle virus, at oprette en karantæne-zone, og derefter kan vi jo gå i gang med at dræbe virus og få vacciner sendt ind,” siger Raghuram Dhumpa og fortæller, at han regner med at den færdige fugleinfluenzachip er på markedet inden for tre-fire år.
- TORE VIND JENSEN