I front med raffinerede kartofler

Et raffinaderi kan forvandle råolie til mange forskellige produkter, og i en nær fremtid vil bioraffinaderier kunne gøre det samme med biologiske råvarer. KMC (Kartoffelmelcentralen) i Brande er en af de danske virksomheder, der går foran.
Kartofler har et højt indhold af stivelse. Det udnytter KMC til at producere en række ingredienser til fødevareindustrien. I dag bliver restproduktet, som er tilbage efter udvindingen af stivelse, anvendt til kreaturfoder.
”Prisen, som vi får for restproduktet, svarer til lidt mere end det, vi skal betale for transporten hen til aftagerne. Det er der ikke meget forretning i,” forklarer Ole Bandsholm Sørensen, direktør for forskning og udvikling, KMC. ”Det vil være en helt anden sag, når vi i stedet kan raffinere restproduktet til produkter af højere værdi.” 

Enzymer fanger kartoffelfibre 

For fire år siden indledte KMC et samarbejde med forskere fra Center for Bioprocess Engineering ved DTU Kemiteknik. Det førte til et fælles forskningsprojekt, som viste, at det er muligt at ekstrahere kartoffelfibrene enzymatisk fra det restprodukt, der er tilbage, efter stivelsen er blevet ekstraheret. Disse fibre er præbiotiske – det vil sige gavnlige for fordøjelsen.
”Dyreforsøg har vist, at kartoffelfibrene har en præbiotisk virkning, som er endnu bedre end hos de kostfibre, der sælges flest af. I dag tilsætter man jo kostfibre til en lang række fødevarer lige fra brød til drikkevarer, så det er et meget interessant marked, der åbner sig,” siger Ole Bandsholm Sørensen.
”Processen var effektiv i laboratorieskala. Derfor er vi nu gået videre med samarbejdet, og i et nyt projekt skal teknikken skaleres op.” 

Ligger godt for Danmark

Det nye forskningsprojekt udføres af ph.d.-studerende Helle Christine Ravn under vejledning af professor Anne Meyer, der også er leder af forskningscenteret på DTU Kemiteknik.
”Samarbejdet med KMC passer godt ind i det, vi vil med centeret. Der er mange muligheder for at udnytte restog spildprodukter fra landbruget og fødevareindustrien bedre, end det sker i dag,” siger Anne Meyer.
”Biomasse er en unik råvare, fordi den kan omsættes til mange forskellige produkter. Det gælder om at finde den bedste samlede løsning i det enkelte tilfælde, så man udnytter råvaren fuldt ud og får mindst muligt spild.”
Forskningsfeltet er inde i en rivende udvikling internationalt, uddyber Anne Meyer: ”Danmark har gode muligheder for at være førende, blandt andet fordi vi har en agro-industri, som er gearet til at tage udfordringen op.” 

Diskret bioteknologisk frontløber 

KMC ejes af en kreds af danske kartoffelavlere, som også leverer råvarer til virksomheden. Hovedproduktet er kartoffelmel – også kaldet kartoffelstivelse. Virksomheden er i stand til at modificere stivelsen på forskellige måder til produkter, der er skræddersyet til at indgå i bestemte typer af fødevarer. Afhængigt af om kartoffelmelet skal indgå i en tomatsuppe eller i en smelteost, er der behov for lidt forskellige egenskaber med hensyn til sejhed (viskositet), struktur og den temperatur, som stivelsen smelter og størkner ved.
 ”Tidligere var vi ’kopister’, der efterlignede det, som vi kunne se, at de store leverandører af ingredienser til fødevarer gjorde. Men inden for de seneste ti år er vi blevet væsentligt mere specialiserede. Det betyder, at vi kan levere løsninger til netop det, som kunden har behov for,” siger Ole Bandsholm Sørensen.
Med andre ord har KMC i al diskretion forvandlet sig til en bioteknologisk frontløber: ”Vi har nok levet en stille tilværelse. Næsten hele vores produktion sælges uden for Danmarks grænser. Måske er det derfor, vi ikke bliver særlig eksponerede herhjemme,” siger forskningsdirektøren. 

Kampen mellem afgrøderne 

Målet med satsningen er naturligvis at give nye indtægter til virksomheden og ejerne. ”I den sammenhæng vil en produktion af præbiotiske kartoffelfibre være en vigtig brik. En anden vil være bedre udnyttelse af det høje indhold af proteiner i restproduktet. Faktisk indeholder en kartoffelmark lige så meget protein per hektar som en hvedemark. Vi ser bestemt et potentiale for, at proteinerne kan indgå i fødevarer for eksempel på lige fod med valle og sojaprotein,” siger Ole Bandsholm Sørensen. 

En bedre udnyttelse af hele kartoflen vil samtidig gøre KMC mindre følsom over for udsving i verdensmarkedsprisen på kartoffelmel, understreger han: ”Verdensmarkedsprisen varierer i takt med høstudbytterne rundt omkring i verden. Det medfører betydelige udsving i vores indtægter. Jo flere produkter, vi er i stand til at levere, jo mere stabil indtjening kan vi regne med at have.”
I sidste ende er det fremtiden for dansk kartoffelavl, som står på spil: ”Der foregår en stadig kamp mellem de forskellige afgrøder. Hvis landmanden kan tjene mere på at skifte til byg eller hvede, vil han gøre det. Tidligere har der været særlige EU-tilskud til kartoffelavl, men de er nu faldet bort. Derfor er det endnu vigtigere end hidtil, at vi kan tjene så meget på vores produkter, at vi er i stand til at betale landmanden en konkurrencedygtig pris. I den sammenhæng er det afgørende, at vi udnytter hele kartoflen optimalt.”