239 gymnasieelever har været forbi DTU på det sidste. De står alle foran deres afsluttende opgave, studieretningsprojektet, og har fået hjælp til at lave forsøg og eksperimenter ude på institutterne.
”Alfagalaktosidase, hedder det,” gentager Sven.
Han smiler overbærende og forklarer videre om standardopløsninger og kurver. Alfagalaktosidase lyder for mine journalistører mest af alt som noget fra en trylleremse i Pyrus. Men det er altså et enzym. Et enzym, som otte gymnasieelever i dag skal teste og afprøve, så de kan indsamle data til deres studieretningsprojekt, en større opgave, som alle landets 3.g-elever skal igennem.
Jeg har krydset Anker Engelunds Vej for at besøge DTU Systembiologi og møde disse otte elever. Blandt dem er altså Sven. Hans studieretningsprojekt skal blandt andet handle om probiotika.
”Det er spændende at undersøge, at naturen har lavet alle løsningerne for os, vi skal bare finde dem,” siger han og forklarer om bakterier, der arbejder helt af sig selv.
På DTU har der for naturvidenskabelige gymnasieelever været hjælp at hente i løbet af november. Forskellige forsøg har været udbudt til de mange 3.g-elever, der har kunnet lave forsøg, der kan tilpasses lige præcis deres studieretningsprojekter. Udover øvelsen i enzymkinetik, der har foregået på DTU Systembiologi, har der været arbejdet med alt fra ”Havets fødekæder og klimaforandringer” hos DTU Aqua over ”Solceller og spektre” hos DTU Fysik og til muligheden for at bygge sin egen højtaler hos DTU Elektro. I alt har der i år været 30 forskellige tilbud fra størstedelen af DTU’s institutter.
Rigtig forskning
Tilbage i laboratoriet på DTU Systembiologi er de otte i fuld gang under kyndig vejledning af Marwa Adlouni og Tobias Løvgren Madsen. De læser begge på kandidatuddannelsen i farmateknologi, og er tilknyttet EduForce - en samling af studerende fra DTU Systembiologi, der står for instituttets undervisningsbesøg.
”Det er sjovt at formidle og få større erfaring i at undervise,” forklarer Marwa Adlouni. Hun havde selv linjen biotek på gymnasiet, ligesom mange af de deltagende gymnasieelever har det.
”Der er en forskel fra, hvad du lærer på gymnasiet, og til hvad du finder ud af på DTU. Der er på gymnasierne en manglende forståelse for, hvad det kan bruges til i virkeligheden – at det kan dreje sig om rigtig forskning og at der er så mange muligheder i det.”

Marwa Adlouni (midt) får selv meget ud af at undervise.Foto: Mikal Schlosser
Det er fedt at give de muligheder videre, siger Marwa, der jævnligt må afbryde vores snak for at hjælpe med pipetter, pH og analyser. I bund og grund handler det om, hvad man kan bruge mikroorganismer til. Hvordan man udnytter enzymer, og hvordan man forsker:
”Herude lærer vi at lave rigtig forskning. Hvis folk vidste det, ville de måske være mere interesserede i at læse for eksempel biotek på gymnasiet.”
Som regel kun én løsning
Den er egentlig kendt lidt som ”nørdelinjen”, biotek på gymnasierne, fortæller Julie og Caroline. De overvejer begge to at søge ind på DTU, når de til sommer er færdige med gymnasiet. På biotek er der mange naturvidenskabelige fag, og det er der måske ikke så mange, der kan relatere sig til på samme måde som de kan med fx samfundsfag og engelsk, funderer de, mens de jævnligt kigger ned på tal, opgaver og væsker i pipetter. For Julie og Caroline er det ikke svært at relatere til det naturvidenskabelige:
”Det er spændende – man kan forstå, hvordan verden hænger sammen, på en anden måde. Vi kommer helt tæt på bakterier og ting, vi kommer i nærheden af hver dag uden ellers rigtigt at tænke over det” siger Julie. Caroline nikker samstemmende:
”Her har vi det kvantitative. Der er resultater og tal og som regel kun én løsning.”
Jeg har forstyrret nok, og bag mig er spektrofotometeret begyndt at larme. Det er navnet på den lille maskine, der står på bordet. I den sætter man enzymprøverne, der så bliver analyseret. Tror jeg nok.