DTU Professor får tildelt Journal of Product Innovation Management Best Paper Award 2007
Søren Salomo, professor for Innovation Management på Center for Technology, Economics & Management, DTU, har sammen med to canadiske kolleger fået tildelt Journal of Product Innovation Management Best Paper Award 2007 for deres artikel “Performance of Global New Product Development Programs: A Ressource Based View”. Prisen blev uddelt søndag den 14. september 2008 i anledning af PDMA’s (Product Development and Management Association) årlige konference i
Orlando.
Søren Salomo og hans to kolleger, Ulrike de Brentani og Elko J. Kleinschmidt, forsker i centrale parametre om succes ved global produktudvikling. De har kortlagt elementer af den uformelle samt formelle organisation, som viser sig at have en central indflydelse på, hvordan virksomheder implementerer og håndterer forskellige procesopgaver i udviklingen af nye produkter målrettet globale markeder. Deres arbejde giver en empirisk baseret forståelse med data fra over 400 international agerende virksomheder af vigtige innovations succes parameter og deres interaktion. Endvidere stiler deres forskning efter at validere en af de mere fremtrædende nyere management teorier.

Foto: Morten Wulff
Søren Salomo har fået en pris for sin forskning i, hvordan virksomheder får gjort innovation til en del af arbejdsprocessen, når de udvikler nye produkter.