Ledeord: Diarré
Dyrlæge Hanne Kongsted fra Videncenter for Svineproduktion er en af dem, der samler de værdifulde oplysninger ind fra de syge besætninger. Her er hun ved at obducere og undersøge en af Thomas Holch Andersens selvdøde spædgrise for at finde spor efter den gådefulde årsag bag den voldsomt forhøjede dødelighed i de danske grisestier (foto: Martin Dam Kristensen)
”Det er simpelthen frustrerende,” ordene kommer fra Thomas Holch Andersen, driftsleder for en besætning i Nykøbing Mors med 1000 søer, som hvert år producerer 30.000 grise.
Thomas Holch Andersen er en af de mange landmænd, der kæmper en endeløs kamp mod diarré blandt grisene i sin besætning – og nu er en ny form for diarré tilmed dukket op. En diarré, der rammer de små, nyfødte grise inden for den første leveuge, og som ingen kan finde hverken hoved eller hale i:
”I gamle dage var det nemt at få diagnosticeret grisene, men denne nye form for diarré har vi endnu ikke fundet noget på. Vi prøver at behandle spædgrisene med antibiotika, men indtil videre er der ingenting, der virker,” fortæller Thomas Holch Andersen.
I flere lande, herunder Danmark, rapporteres der om et stort antal svinebesætninger, der oplever alvorlige problemer med den nye form for diarré, som går under navnet ’New Neonatal Porcine Diarrhoea’ (NNPD). Med forskningsprojektet ’Ny spædgrisediarré i Danmark. Afklaring af årsagsforhold og diagnostik samt effekt af behandlinger’ vil DTU Veterinærinstituttet i tæt samarbejde med Videncenter for Svineproduktion som de første herhjemme forsøge at kortlægge årsagen til spædgrisediarré.
En af dem, der arbejder med forskning i diarré hos grise, er ph.d.-studerende Ken Pedersen. Han har en fortid som rådgivningsdyrlæge for svineproducenterne og har i kraft af det arbejde efterhånden set mange syge grise:
”Der er ingen tvivl om, at spædgrisediarré er et voksende problem – og en sygdom, vi desværre ved meget lidt om. Jeg har efterhånden talt med rigtig mange svineproducenter, der virkelig er frustrerede, så vi håber på snart at finde ud af, hvad der er årsagen, og hvordan vi bedst kan behandle sygdommen, for det går ud over dyrevelfærden,” fortæller Ken Pedersen.
Mysteriet om fæces
Diarré er ikke noget nyt fænomen i svinestalden. Hos smågrisene – altså de svin, der typisk vejer et sted mellem 7-30 kg – er det mere reglen end undtagelsen, at de får diarré, når de skal vænnes fra modermælken og skal til at spise fast foder. Men inden for de seneste tre år er spædgrisediarréen NNPD pludselig også begyndt at hærge grisestaldene, og i modsætning til den diarré, der rammer de lidt større svin, så er der ingen form for antibiotika, der tilsyneladende virker på spædgrisene, fortæller Sven Erik Jorsal, der er veterinærkonsulent på DTU Veterinærinstituttet:
”Vores foreløbige undersøgelser viser, at det hverken er de klassiske kolibakterier, rotavirus eller clostridie-infektioner, der er årsag til spædgrisediaréen. Vi ved ikke, om det drejer sig om en virus, en bakterie, eller om der er mange faktorer, der spiller sammen – det er formentlig det sidste, hvilket gør problemet meget komplekst,” fortæller Sven Erik Jorsal.
For at finde frem til den egentlige årsag til, at spædgrisene i et stigende omfang rammes af diarré, indsamler Videncenter for Svineproduktion et stort antal data fra fem forskellige sygdomsramte besætninger fra fem forskellige steder i Danmark. Prøverne bliver herefter sendt ind til DTU Veterinærinstituttet, som undersøger dem med en række nye analysemetoder:
”Ved hjælp af nye dna-analysemetoder vil vi forsøge at finde ud af, hvilke smitstoffer der har betydning for forekomsten. Vi vil undersøge prøverne for forekomst af virus og bakterier med et nyt avanceret apparatur, der giver os en kvantitativ bestemmelse af de smitstoffer, der er til stede. Derudover vil vi undersøge tarmene fra både syge og raske svin og forsøge at finde en sammenhæng. Når vi får resultaterne af alle de analyser, sidder vi forhåbentlig tilbage med et svar på, hvordan vi kan forebygge sygdommen, eller hvordan vi behandler den bedst muligt, ” fortæller projektleder og seniorforsker på DTU Veterinærinstituttet Øystein Angen.
En skidt start på livet
I Nykøbing Mors kan Thomas Holch Andersen konstatere, at spædgrisediarréen er årsag til, at dødelighed stiger blandt hans nyfødte grise – og det er noget, man snakker om:
”Normalt har vi en dødelighed på omkring 10 % ud af de 30.000 spædgrise, vi producerer om året. Efter den nye diarré er kommet, er dødeligheden steget til 16 %. Men det står langt værre til andre steder. Jeg kender til besætninger, som er helt oppe på en dødelighed på mellem 20 og 25 %,” fortæller Thomas Holch Andersen. Men selvom det kun er omkring 40 % af Thomas Holch Andersens spædgrise, der døjer med diarré, så bliver de resterende 60 % også mærket af, at der er diarré i besætningen, fortæller han:
”De søer, hvis spædgrise ikke har diarré, er jeg nødt til at bruge som ’sygeplejersker’ for dem, der er syge. For soens mælkeproduktion afhænger af, hvor meget hendes grise drikker, så når grisene får diarré og drikker mindre, så daler mælkeproduktionen. Når spædgrisene så bliver raske efter fire-fem dage og er klar til at die normalt hos soen igen, så er der ikke mælk nok til alle. For at mætte alle munde er jeg derfor nødt til at rykke rundt på spædgrisene og sætte dem ind til søer, der har en stor mælkeproduktion. Desværre betyder det i nogle tilfælde, at spædgrisene smitter de raske – det er en ond spiral, som er rigtig træls.”
Diagnose søges
Den onde spiral forfølger de små grisebasser – også efter de er fløjet fra reden. Produktionen af svin er indrettet således, at grisen tages fra moderen, når den er fem uger gammel. Men pga. spædgrisediaréen tager det i mange tilfælde længere tid for grisen at opnå en tilfredsstillende vægt, inden den skal fravænnes moderen – og når det så endelig sker, får grisen ofte diarré igen:
”Jeg kan tydeligt fornemme, at dem, der havde diarré som spæde, er svagere og nemmere får fravænningsdiarré, når de går fra modermælk til fast foder,” fortæller Thomas Holch Andersen.
Den såkaldte fravænningsdiarré er til gengæld nemmere at håndtere. Den kan nemlig behandles, hvis blot man får lavet en grundig undersøgelse af fæces. Det viser et andet igangværende forskningsprojekt med titlen ’Diagnostik og reduktion af diarresygdomme hos grise’, fortæller veterinærkonsulent Sven Erik Jorsal fra DTU Veterinærinstituttet:
”Vi har udviklet en ny målemetode, som på baggrund af fire fæcesprøver fra en besætning kan give et rigtig godt billede af, hvilke af de målte bakterier der er dominerende i besætningen. På baggrund af de PCR-analyser, vi foretager på prøverne, kan dyrlægen målrette behandlingen af besætningen, og i mange tilfælde kan brugen af antibiotika dermed begrænses.”
Tilbage i Nykøbing Mors er Thomas Holch Andersen glad for at kunne hjælpe DTU Veterinærinstituttet med forskningsprojekterne – for, som han siger, så er han sikker på at være en af de første, der få svar på gåden om diarréen:
”Der er så mange gætterier og konspirationsteorier om, hvad der er den egentlige årsag til, at grisene får diarré. Det er derfor spændende at være med i projektet og forhåbentlig snart få svar på, hvor diarréen kommer fra, og hvad vi skal gøre ved det,” slutter Thomas Holch Andersen.
Spædgrisediarré-projektet ventes færdigt om to-tre år, mens forskningsprojektet om diagnostik og reduktion af diarré hos de ældre grise har deadline om et år.
Marie Vendelbo Fridorf