DTU-forskere skal aflure, hvordan den ekstremt klimaskadelige lattergas dannes i vores renseanlæg.
Lattergas (N2O) er noget, som især ældre generationer forbinder med skræmmende besøg hos tandlægen. Men lattergas er også en drivhusgas, som er 300 gange så potent som CO2, og ifølge forskere på DTU dannes der langt mere lattergas på de danske rensningsanlæg, end de fleste tror. DTU-forskere har derfor fået bevilget 12,3 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til at finde de bakterielle ’syndere’, der producerer gassen - og ikke mindst finde metoder til at sænke udslippet.
”I Danmark bruger vi, som i mange andre lande, biologiske rensemetoder på vores omkring 1000 rensningsanlæg. Men de bakterier, der renser vores spildevand for kvælstof, kan under bestemte forhold også danne lattergas som et biprodukt,” siger postdoc Marlene M. Jensen fra DTU Miljø.
”Vi vil i dette projekt se på, hvilke bakterielle processer, der er involveret, og hvilke faktorer, der regulerer den bakterielle lattergasproduktion. Håbet er, at vi i fremtiden kan blive bedre til at rådgive de forsyningsselskaber, der driver rensningsanlæggene, om, hvilke knapper, der skal skrues på for at nedbringe den samlede udledning af lattergas.”
"Håbet er, at vi i fremtiden kan blive bedre til at rådgive de forsyningsselskaber, der driver rensningsanlæggene"
Marlene M. Jensen, postdoc, DTU Miljø
Derfor glæder Marlene M. Jensen sig også over, at projektet involverer en bred vifte af deltagere fra rensningsanlæg og private virksomheder. Med en bred deltagelse i projektet sikrer man, at resultaterne knyttes til dem, der i sidste ende skal lave justeringerne.
Forældede data
Estimaterne for hvor meget lattergas, der udledes fra rensningsanlæg, bygger på 25 år gamle tal fra IPCC (The Intergovernmental Panel on Climate Change).
”Men nyere målinger viser, at der er store udsving i lattergasproduktionen. Faktisk er der i nogle situationer ingen udledning, mens der andre gange er 10 gange mere, end de gamle tal estimerer,” uddyber professor Barth F. Smets fra DTU Miljø.
Projektet har derfor også til formål at få lavet direkte målinger, der giver et mere præcist billede af udledningens omfang.
”Der er desuden mange typer af rensningsanlæg, så vi har forsøgt at finde et bredt udsnit til prøvetagninger,” fortæller Barth F. Smets.
På de forskellige anlæg skal der laves målinger af lattergasproduktionen og -frigivelsen, dels fra de enkelte procestanke, dels fra anlæggene som helhed. Sammen med matematiske modeller, der beskriver produktionen under forskellige driftsforhold, vil dette give en detaljeret og kvantitativ forståelse, der giver mulighed for at forudsige og kontrollere frigivelsen af lattergas fra rensningsanlæggene.