Vores blod sladrer om vores mentale tilstand. Det er påvist af forsker Wiktor Mazin i en ph.d.-afhandling, som han udførte ved DTU Fysik.
Lider du af søvnbesvær? Har du svært ved at koncentrere dig? Spørgsmål som disse er i dag lægens måde at diagnosticere en depression på. I fremtiden vil lægen måske kunne få hjælp fra en blodprøve, når den rette diagnose skal findes. For blodet afslører psykiske lidelser. Det har forsker Wiktor Mazin påvist muligheden af i ph.d.-afhandlingen ”Exploring the biological basis of affective disorders”, som han udførte ved DTU Fysik.
”Det betyder, at læger kan få en mere objektiv metode til at stille diagnoser for psykiske lidelser på. Blodprøven bliver en mere biologisk orienteret måde at diagnosticere på,” forklarer Wiktor Mazin.
Blodprøver fra ca. 500 personer
Dette fremtidsscenarium er ikke utænkeligt efter Mazins studier af flere hundrede blodprøver fra både raske og psykisk syge mennesker. I alt blev blodprøver fra omkring 500 mennesker nøje studeret for to slags psykiske lidelser: post traumatic stress disorder (PTSD) og grænsepsykoser. Der var også et delprojekt under ph.d.en, hvor Mazin undersøgte, om blodprøverne også kunne bruges til at identificere personer, som var på vej til at udvikle en depression.
Mazins forskning foregik i tæt samarbejde med medicinalvirksomheden Lundbeck i både USA og Danmark. Det var Lundbeck, der havde indsamlet blodprøverne med henblik på forskning fra anonyme personer i USA, Danmark og Eksjugoslavien. Lundbeck analyserede blodprøverne i laboratoriet og formidlede derefter datafilerne fra blodprøverne til Mazin.
I sit ph.d.-projekt studerede Wiktor Mazin genekspressioner i blodprøver fra omkring 500 anonyme personer. Forskningen blev udført i samarbejde med Lundbeck i både USA og Danmark, som leverede datafilerne fra blodprøverne.
Foto: Thorkild Amdi Christensen
Genekspressioner er sladderhanken
I dag kan man ved hjælp af en såkaldt genekspressionsanalyse måle aktiviteten af flere gener på én gang i fx en blodprøve. En lang række sygdomme skyldes, at bestemte gener enten er mere eller mindre aktive. Hvis der viser sig at være et mønster i aktiviteten hos personer med en bestemt sygdom, som afviger markant fra aktiviteten hos raske mennesker, kan dette mønster bruges til at diagnosticere sygdommen. Mazins mål var at undersøge, om dette også gjaldt menneskers sjælelige helbred. Kan psykiske sygdomme aflæses i blodets genekspressioner?
Der er identificeret 20-30.000 forskellige gener hos mennesket, og Wiktor Mazin kiggede på ekspressioner fra 25-30 af de gener, som Lundbeck på forhånd havde udpeget og mente kunne være relateret til psykiske lidelser.
Deprimerede får den rette behandling
Det lykkedes for Mazin at finde en forskel i genekspressionerne hos raske og syge mennesker. Dernæst fandt han, at de afvigende genekspressioner hos de syge mennesker også afslørede, hvilken psykisk lidelse de pågældende led af. Det lykkedes også at komme med bud på undertyper af sygdommen.
”Det er afgørende at kunne identificere fx ikke blot en depression, men også hvilken slags depression. Ligesom cancer er depression en meget bred diagnose, og der findes et hav af undertyper af lidelsen. At få identificeret den helt rette diagnose er vigtigt i forhold til at kunne give den rette behandling, så deprimerede kan blive hurtigere raske,” forklarer Mazin om perspektiverne af sin forskning.
Opdager sygdom før udbrud
Derudover kan Mazins forskning også danne grundlag for at identificere mennesker, der er ved at udvikle en psykisk lidelse.
”Jeg fandt også nogle personer, som var på vej til at udvikle en depression. Det kan også være nyttigt, for så kan man forebygge og nå at stoppe det, inden det når at udvikle sig til en fuld sygdom,” forklarer Wiktor.
Wiktor Mazin er oprindeligt uddannet ingeniør fra DTU Fysik i 1997. For at udføre sin ph.d. måtte Mazin gennemføre flere kurser på bl.a. DTU Systembiologi i gener og genekspressionsanalyse. Tidligere har Mazin efteruddannet sig som psykoterapeut og har også arbejdet med dette i en periode. Derfor ser han også, at hans forskning kan bruges til at hjælpe mennesker, som har det psykisk dårligt, men som benægter det.
”Mennesker er gode til at lyve over for sig selv og benægte, at der er noget galt. Det kan være på grund af en psykisk forsvarsmekanisme, som er nyttig, hvis man har brug for at fortrænge noget ubehageligt, fx et overfald. Men når man lider af fortrængninger, så erkender man ikke, at man har et problem. Med en blodprøve kan lægen bedre yde den rette hjælp, og patienten kan lettere erkende sin sande tilstand,” forklarer Mazin, der i dag ikke længere er udøvende psykoterapeut.
Nu arbejder Wiktor Mazin på fuld kraft som forsker i virksomheden Medical Prognosis Institute beliggende i forskerparken Scion DTU i Hørsholm. Her bruger han sine erfaringer fra sin ph.d. ved DTU, men nu inden for kræftsygdomme.