Fredag den 5. august sender NASA rumsonden Juno mod Jupiter. DTU Space har leveret teknologi, der sørger for, at rumsonden opfylder sin mission i rummet.
Solsystemets største planet, Jupiter, er 318 antal gange større end Jorden. Alligevel kræver det avanceret teknologi at vide, hvilken vej en rumsonde vender i rummet, når den er nået frem til den gigantiske gasplanet, og det sørger DTU Space for. I NASA's rumsonde Juno sidder fire navigationsinstrumenter, de såkaldte stjernekameraer, som DTU Space har udviklet og leveret. Stjernekameraerne er afgørende for, at rumsondens mission lykkes - en mission, der starter fredag den 5. august, hvor Juno opsendes fra Cape Canaveral i Florida, USA, kl. 11.34 lokal tid.
Billedet er en visualisering af rumsonden Juno, der nærmer sig solsystemets største planet, Jupiter. I virkeligheden sker det først i 2016, men rejsen begynder fredag den 5. august 2011 fra Cape Canaveral i Florida, USA. Visualisering: NASA/JPL
Forståelse af solsystemets dannelse
Efter fem års rejse vil Juno i 2016 nå frem til Jupiter, hvor den går i kredsløb om planeten i cirka et år. I løbet af den tid vil rumsonden nå 33 gange rundt om planeten, imens den bl.a. måler magnet- og tyngdefeltet, udforsker vejrsystemerne og bestemmer atmosfærens indhold af bl.a. vand - alt sammen er viden, der kan give os forståelse af solsystemets dannelse og tidlige udvikling. Men for at få glæde af alle data er det afgørende at vide, hvor rumsondens placering har været under målingerne, og det klarer instrumenterne fra DTU Space.
Særlige udfordringer ved Jupiter-missionen
Stjernekameraer består af to hoveddele: Et kamera, der fotograferer stjernehimmelen og en computer, der matcher digitalbillederne til et stjernekort lagret i computeren. Ved at sammenligne den fotograferede stjernehimmel med stjernekortet, kan stjernekompasset afgøre, hvilken retning det selv, og dermed rumsonden og alle dens instrumenter, vender.
Selvom DTU Space har udviklet stjernekameraer til tidligere rummissioner, så har udviklingen af kameraerne til Juno-ekspeditionen været særligt udfordrende, fortæller John Leif Jørgensen, der er professor i rumfartsteknologi på DTU Space, og som selv rejser til USA for at overvære opsendelsen af Juno:
"For det første skal elektronikken kunne fungere ved minus 150 grader. For det andet er Jupiter omkranset af de kraftigste strålingsbælter i solsystemet, og derfor skal instrumenterne designes, så de kan holde til den kraftige stråling. For det tredje roterer rumfartøjet med 12 grader i sekundet. Og som en ekstra udfordring skal stjernekameraet sidde tæt ved magnetometret, der skal måle planetens magnetfelt. For at magnetometret kun måler Jupiters magnetfelt, må elektronikken i stjernekameraet ikke selv udstråle nogen magnetfelter. Tilsammen er det krav ingen tidligere stjernekameraer har kunnet leve op til."
Rumsonden Juno vejer 5 ton og har kostet 1,4 mia. US dollars. Her ses Juno lige før den monteres på løfteraketten, en Atlas 505, som er den største, USA råder over. De fire stjernekameraer fra DTU Space ses på det forreste panel, men der er trukket beskyttelseskapper over kameraerne, så de ikke skades under transport til raketten. Foto: NASA/KSC
Stjernekameraerne indsamler også data
DTU Spaces instrumenter skal også levere egne videnskabelige data. Under den lange rejse til Jupiter passerer rumfartøjet asteroidebæltet, der ligger mellem Mars og Jupiter. Meget få rumfartøjer har passeret dette bælte, og ingen har kunnet observere asteroiderne på tæt hold. På Juno er DTU's stjernekameraer imidlertid peget fremad, så de kan kortlægge asteroidernes størrelsesfordeling. På samme vis, skal kameraerne afsøge og kortlægge Jupiters tynde ringsystem, dels for at kortlægge ringenes natur dels for at detektere ukendte måner.
Se opsendelsen live
Opsendelsen af rumsonden Juno kan opleves live på NASA's hjemmeside
eller man kan tage ind til Planetariet i København, der i anledningen af opsendelsen har lavet et launch-arrangement fredag den 5. august fra kl. 17. Se mere her på Planetariets hjemmeside.