17 grønne forskningsprojekter på DTU modtager i alt 98 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt 333 mio. kroner til 65 forskningsprojekter inden for den grønne omstilling. Midlerne skal sikre nye originale idéer og forskningsmæssige gennembrud inden for klima, natur og miljø.
Fonden modtog 452 ansøgninger fra alle dele af den danske forskningsverden, og 65 projekter kom igennem nåleøjet, heraf 17 fra DTU. Projekterne spænder vidt, fra lagring af vind- og solenergi over udvikling af bæredygtig beton til design af et kørselsafgiftssystem.
Tre projekter modtager hver tæt på 12 mio. kr.
Professor Cathrine Frandsen, DTU Fysik, modtager støtte til projektet Electrified thermal water splitting by entropy-controlled materials design (E-T-Water):
I en fossilfri fremtid kommer de vigtigste bæredygtige energikilder, sol og vind, i form af elektricitet. Disse energikilder fluktuerer dog over tid og det er derfor nødvendigt at finde løsninger til opbevaring af energien i form af kemikalier og brændstoffer for at sikre en fuldstændig grøn omstilling. Ydermere kan ikke alt elektrificeres, og vi skal derfor stadig være i stand til at fremstille de mange kemiske forbindelser, som vi i dag fremstiller af fossile ressourcer.
Splitning af vand til brint og ilt er det første vigtige trin i næsten al elektrisk drevet produktion af brændstoffer og kemikalier. Dette kan gøres ved elektrolyse, men der er stadig store energitab forbundet ved dette. Vi vil undersøge en ny cyklisk proces, hvor splitningen af vand drives af elektrificeret opvarmning – enten ved modstandsopvarmning af reaktoren eller ved induktion.
Vi vil samtidig designe materialer, som er i stand til at splitte vand og lave hydrogen samt ilt som et biprodukt, når der opereres cyklisk mellem to temperaturer.
Professor Nini Pryds, DTU Energi, modtager støtte til projektet Powering Internet of Things with Ambient Solutions (PIloT):
Internet of Things (IoT) betragtes som en af de fem teknologier, der vil ændre verden og skabe et enormt marked inden 2025. Men det vil kræve et gennembrud inden for mikroenergi-høst og opbevaringsteknologier at dække det stigende behov for autonome trådløse sensornoder (WSN) hertil.
PIloT-projektet sigter mod at drive disse IoT-knudepunkter fra allestedsnærværende varme- og lyskilder ved hjælp af nano-aktiverede mikro-energisystemer med et fodaftryk på under en kubikcentimeter. Ved hjælp af banebrydende koncepter fra de nye Nanoionics- og Iontronics-discipliner, der beskæftiger sig med det komplekse samspil mellem elektroner og ioner på nanoskala, vil en radikalt ny familie af faststof-mikro-energikilder, der er i stand til at høste og opbevare energi på samme tid, blive udviklet.
Professor Tejs Vegge, DTU Energi, modtager støtte til projektet DELIGHT: DEep LearnIng Green cHemical caTalysis:
Nitrogenase-enzymer er biologiske katalysatorer, der er i stand til at omdanne kvælstof til ammoniak ved almindeligt tryk og temperatur, men på trods af mere end 100 års intens forskning og tre Nobelpriser er menneskeheden stadig afhængig af den såkaldte Haber-Bosch-proces, der foregår ved højt tryk og høj temperatur, for at opretholde en stadigt voksende global befolkning. Denne proces udsender mere CO2 end nogen anden kemisk reaktion i verden, i alt mere end en procent af den menneskeskabte CO2-emission kommer herfra.
Ingen kombination af eksperimentelle teknikker og computerberegninger har været i stand til at indfange den indviklede dynamik i det komplekse sammenspil mellem struktur og egenskaber for katalysatoren og enzymet. DELIGTH-projektet foreslår en datacentreret tilgang, der er i stand til at bygge bro over elektroniske strukturberegninger, eksperimenter og maskinlæring.
Denne metode vil transformere ’reverse engineering’ af biokatalysatorer og bane vejen for hurtig opdagelse af grønne uorganiske katalysatorer indlejret i kunstige maskinlærings-designede strukturer af ioniske væsker, hvilket fører til forbedret aktivitet, stabilitet og ikke-naturlige funktionaliteter.