Mellem 2.500 og 3.000 danskere lider af søvnlidelsen narkolepsi, der typisk behandles med medicin, som stimulerer centralnervesystemet.
Videnskaben har længe haft en formodning om, at narkolepsi er en autoimmun sygdom uden endeligt at kunne bevise det. Nu har forskere fra DTU Sundhedsteknologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved KU sammen med Rigshospitalet fundet yderligere tegn på, at formodningen holder. De nye forskningsresultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
”Vi har som de første fundet ud af, at kroppen er i stand til at spore nogle særlige nerveceller, som spiller en central rolle i forbindelse med narkolepsi. Når det er tilfældet, vil kroppen også være i stand til målrettet at angribe disse nerveceller via en autoimmun reaktion,” siger professor Sine Reker Hadrup, DTU Sundhedsteknologi.
Immunsystemet er beregnet til at genkende virus og bakterier. Når dets celler er autoreaktive, som er kendetegnende for en autoimmun sygdom, betyder det, at immunsystemet genkender kroppens egne celler og går til angreb på dem. Hos størstedelen af personer med narkolepsi er de neuroner, der producerer hypokretin og dermed styrer vores vågne tilstand, ødelagt.
”Vi har fundet autoreaktive CD8 T-celler i blodet hos patienter med narkolepsi. Det vil sige, at cellerne genkender de neuroner, der producerer hypokretin, som regulerer vågenhed. Det er ikke et bevis for, at det også er dem, som har dræbt neuronerne. Men det er et rigtig vigtigt skridt på vejen. Nu ved vi, hvad cellerne går efter,” fortæller lektor Birgitte Rahbek Kornum, Institut for Neurovidenskab, KU.
"Samtidig kunne vi se, at immunsystemet hos narkolepsi-patienterne i særlig grad var i alarmberedskab,"
Sine Reker Hadrup
CD4- og CD8 T-celler skal typisk spille sammen for, at der kan blive dræbt andre celler, eksempelvis de neuroner, der producerer hypokretin. I 2018 blev der fundet autoreaktive CD4 T-celler i forbindelse med narkolepsi, men dette nye studie fra DTU og KU viser for første gang tilstedeværelsen af CD8 T-celler, der kan genkende hypokretin-neuronerne. Sådanne autoreaktive CD8 T-celler finder forskerne i højere grad hos patienter med den mest almindelige form for narkolepsi end i en sammenlignelig gruppe af raske forsøgspersoner.
Raske havde også autoreaktive celler
I studiet har forskerne undersøgt og analyseret blodprøver fra 20 personer med narkolepsi. Derudover har de analyseret blodprøver fra en kontrolgruppe på 52 raske personer. Hos næsten alle 20 personer med narkolepsi fandt forskerne autoreaktive CD8 T-celler. Men det var ikke kun hos personerne med søvnlidelsen, at forskerne fandt autoreaktivitet.
”Vi fandt også autoreaktive celler hos de raske, men disse celler er formentlig ikke aktiverede. Det er noget, man begynder at se mere og mere inden for autoimmunitet - at alle mennesker latent har autoimmunitet, men det er bare ikke hos alle, at den bliver aktiveret. Den næste store gåde bliver at finde ud af, hvad der aktiverer autoimmuniteten,” fortæller Birgitte Rahbek Kornum.
Fundet af autoreaktive celler hos raske personer understreger samtidig ifølge Birgitte Rahbek Kornum teorien om, at der skal være noget, som udløser narkolepsi og sætter gang i autoreaktiviteten. Det vides stadig ikke helt, hvad der forårsager sygdommen. Det formodes, at det er en kombination af genetik, autoreaktive celler og en form for trigger, der sætter gang i sygdommen, eksempelvis en virusinfektion. Der findes i dag medicin mod sygdommen, men de nye forskningsresultater kan bane vejen for endnu bedre behandlinger.
”Vores undersøgelse viser, at immunsystemet hos de fleste individer fra både patient- og kontrolgruppen var i stand til at genkende komponenter fra de nerveceller, som laver søvn-signalstoffet hypokretin. Men samtidig kunne vi se, at immunsystemet hos narkolepsi-patienterne i særlig grad var i alarmberedskab, fortæller Sine Reker Hadrup og fortsætter: ”Så selv om vi endnu ikke ved, hvorfor nogle få mennesker udvikler narkolepsi, mens hovedparten ikke får denne søvnlidelse, så er der efterhånden virkelig mange ting, der taler for, at narkolepsi kan karakteriseres som en autoimmun sygdom.”
Forskerne forventer, at dette medfører, at der fremover vil være mere fokus på at forsøge at udvikle behandlinger af narkolepsi baseret på lægemidler, der regulerer immunsystemet.
- Det vurderes, at mellem 2500 og 3000 danskere lider af narkolepsi, der er kronisk. Det er oftest i barndommen og teenageårene, at sygdommen indtræffer.
- Personer med narkolepsi har svært ved at holde sige vågne i lang tid og har en ustabil søvnrytme. Grænserne mellem søvn og vågen tilstand bliver så at sige udvisket, og de kan blandt andet opleve drømmeagtige syn og hallucinationer, selv om de er vågne.
- Der findes to typer af narkolepsi. Ved type 1, som er den mest udbredte, mangler man signalstoffet hypokretin, der regulerer vågenhed, og man har også katapleksi, som er kortvarige tab af muskelkontrol. Personer med type 2 mangler ikke hypokretin og har ikke katapleksi. De har dog stadig de samme symptomer, som ses ved type 1. I studiet har forskerne undersøgt type 1.
Kilde: Dansk Center for Søvnmedicin og lektor Birgitte Rahbek Kornum.