Magnetfeltet på nordpolen flytter sig over 50 kilometer om året.
Den magnetiske nordpol flytter sig ifølge de seneste målinger rigtigt hurtigt – nærmere bestemt 50 kilometer om året. I øjeblikket befinder den sig i det nordligste Canada og har gennem de sidste årtier bevæget sig stadig længere nordpå med større og større hastighed. Så sent som i 2003 var hastigheden for dens bevægelse helt oppe på 60 kilometer per år.
„Hvis den magnetiske nordpol fortsætter sin vandring, vil den om allerede 20-30 år befinde sig i Sibirien på den anden side af den geografiske nordpol“, siger seniorforsker Nils Olsen ved DTU, som undersøger Jordens magnetfelt blandt andet ved hjælp af Ørstedsatellittens målinger.
Meget tyder altså på, at en polvending, hvor den magnetiske nord- og sydpol bytter plads, kan være undervejs. Hvornår vendingen sker, kan man ikke forudsige, men faktum er, at den sidste vending skete for 780.000 år siden. Hvis man kigger 20 millioner år tilbage i tiden er polvendinger sket med i gennemsnit ca. 250.000 års mellemrum.
Konsekvenser for befolkning og dyreliv
Polvendingers udvikling kan man blandt andet følge i størknet lava. Lavaen gemmer korn, hvis magnetisering er bestemt af det magnetfelt, der omgiver dem på det tidspunkt, hvor lavaen blev dannet, men der vil ifølge Nils Olsen gå mange år før vendingen bliver en fuldbyrdet realitet.
„Det tager flere tusinde år at fuldføre en polvending, og der kan sagtens gå 100.000 år, før det sker næste gang. Det magnetfelt, der skabes i jordens indre, ændrer sig hele tiden, og dermed flytter de magnetiske poler sig også, så der er altså ikke noget usædvanligt i en polvending. Det interessante er, hvis man kan forudse det og forebygge problemer for jordens befolkning og dyreliv“.
Vendingen medfører nedsat magnetisk afskærmning af den hårde kosmiske stråling, der konstant rammer Jorden fra verdensrummet. Under en polvending regner man med, at magnetfeltstyrken kun er 10 procent af det normale.
DTU udvikler målingssatellitter
„Vi kan allerede observere konsekvenserne i det sydlige Atlanterhav, at magnetfeltet er meget svagere end normalt. Blandt andet påvirker dette Ørstedssatellitten, som registrerer flere fejl i det elektroniske udstyr, når satellitten flyver gennem området. Fejl i satellitter påvirker alt fra fly og skibes navigationsudstyr til computere“.
En polvending er et ekstremt magnetisk signal fra jordens indre og er en naturlig del af jordens dynamik, men man ved stadig ikke tilstrækkeligt nok om, hvorfor polvendingerne sker.
„ I dag ved vi stadig forholdsvis lidt om jordens indre. At studere forandringer i jordens magnetfelt er den eneste mulighed for at finde ud af, hvordan materialet under jordens overflade bevæger sig. Kun ved at studere magnetfeltet, kan vi med tiden få en større forståelse for den planet vi lever på,“ siger Nils Olsen.
En kortlægning af jordens magnetfelt med endnu større nøjagtighed end Ørstedsatellitten er netop ved at blive bygget af den Europæiske Rumfartsorganisation ESA efter et forslag fra Danmarks Rumcenter. De tre satellitter skal opsendes i 2011, og Danmarks Rumcenter bidrager både med levering af måleinstrumenter og den videnskabelige analyse af data.