Ole Nørgaards Have i den sydlige ende af DTU Lyngby Campus bliver nu omdøbt til Nørgaards Have. Foto Vibeke Hempler

Nye vejnavne på Lyngby Campus hædrer kvinder

Flere veje og steder på DTU’s campus i Lyngby får nye navne, der afspejler kvinders indsats.

Nils Koppels Allé, der skiller 3. og 4 kvadrant på DTU Lyngby Campus, er opkaldt efter arkitekten bag de bygninger, Danmarks Tekniske Højskole flyttede ud til i 1974. Men arkitekturen var ikke hans fortjeneste alene. Tegningerne skabte han sammen med sin kone, Eva Koppel. Flere har derfor opfordret til, at man ændrede vejnavnet, og det sker nu. Det nye navn er slet og ret Koppels Allé.

Samtidig ændres navnet Ole Nørgaards Have til det enklere Nørgaards Have, ligeledes i erkendelse af, at Ole Nørgaards kone, Edit Nørgaard, i høj grad bidrog til at forme det landskabelige areal uden om bygningerne.

I den sydlige ende af campusområdet er der anlagt en ny vej, som giver adgang til bygningerne 450 og 451, og den får navnet Julie Arenholts Vej.


På dette Google Maps-foto er Julie Arenholts Vej vist med orange farve. Den grønne er Akademivej.

Julie Arenholt var en af de første kvindelige ingeniører i Danmark. I 1896 tog hun for egen regning adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt, og i 1901 afsluttede hun sit studium som Danmarks første kvindelige fabriksingeniør og den tredje kvindelige cand.polyt.

Efter eksamen arbejdede hun nogle år som laboratorieassistent, men fra 1910 og frem til sin pension i 1939 var hun fabriksinspektør i Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet, hvor hun førte tilsyn med arbejdsforhold og hygiejne i bagerier og konditorier i København og på Frederiksberg.

Udnævnelsen skete på trods af modstand fra den daværende direktør Haldor Topsøe, ligesom det vakte en del opsigt i pressen, at en kvinde skulle føre tilsyn med virksomheder, der næsten udelukkende beskæftigede mænd.

Julie Arenholt var politisk aktiv hele sit voksne liv. Hun var blandt hovedinitiativtagerne til dannelsen af Landsforbundet for Kvinders Valgret, og i perioden 1918-1921 var hun formand for Dansk Kvindesamfund og sad desuden i forskellige tekniske udvalg.

I 1909 – efter at kvinder havde fået valgret til de kommunale råd – blev hun valgt til Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre.

Hun markerede sig også internationalt og var en markant skikkelse ved den internationale kvindebevægelses kongresser, og i perioden 1923-29 sad hun i hovedbestyrelsen for International Woman Suffrage Alliance.

I 1930 var hun medstifter af den danske afdeling af Open Door, en international organisation stiftet 1929 med kvinders økonomiske frigørelse som formål.