Rust koster Danmark 70 mia.kr. om året

Det er anslået at rust koster Danmark omkring 70 milliarder kroner om året, hvoraf cirka 20 milliarder opstår som følge af mangel på viden om forebyggelse, udtaler Per Møller, der er metalspecialist og professor ved Danmarks Tekniske Universitet.

Rustproblemet ikke kan elimineres, men med den rette viden er der mange penge at spare. Både virksomheder og uddannelsesinstitutioner opfordrer han til at rette fokus mod problemerne inden for rust, således at medarbejderne kan håndtere det omfattende problem og i sidste ende, undgå at det opstår. 
»Korrosion er et overset, men kæmpestort samfundsøkonomisk problem. Hvert år koster rust det danske samfund milliarder af kroner, og selv om vi ikke kan eliminere alle problemer, opstår en tredjedel af rustproblemerne på grund af dumheder og manglende viden på området,« siger Per Møller til Jyllandsposten.
Rusten sidder ikke kun i skærmkasserne på vores biler eller på Operaens facade i Købehavn. Rust gnaver i alle hjørner af det moderne industrisamfund.Eksempelvis er rust i elektroniske apparater som følge af fugt et voldsomt stigende problem, der ofte ødelægger produkterne. Et andet eksempel er rørnettet til distribution af vand samt kloak- og elforsyningen. Er et elforsyningsnet angrebet af rust, kan det føre til et stort energispild, når elektriciteten transporteres over store afstande.
Print Print