Da Jan Hesthaven, professor ved Brown University i USA og adjungeret professor ved DTU Informatik, gik i gymnasiet, ville han være elektroingeniør. Da han startede på ingeniørstudiet, fandt han dog hurtigt ud af, at det ikke var inden for dette område, hans talenter lå.
”Hvis de andre studerende fik stillet en kasse med forskellige komponenter foran sig, kunne de uden videre sætte dem sammen til noget funktionelt. Det kunne jeg ikke,” fortæller Jan Hesthaven.
”Jeg opdagede, at jeg egnede mig mindre til det praktiske, men at det analytiske og abstrakte faldt mig meget mere naturligt. Det var meget intuitivt for mig,” uddyber Jan.
Således blev det klart for Jan, at det ikke var de ”klassiske” ingeniøropgaver som konstruktion eller design af et specifikt produkt som fx en bil eller et fly, han skulle løse.
Ingeniørens værktøj
Hvor Jan Hesthaven ikke designer fly, er han derimod med til at gøre det muligt for andre ingeniører at gøre det. For at designe et funktionsdygtigt og moderne fly behøver man beskrivelser af, hvordan et fly kommunikerer effektivt, og hvordan det bruger radar til at navigere. Det afhænger bl.a. af, hvordan forskellige naturfænomener, fx luftstrømninger, indvirker på flyet. Til at beskrive naturfænomener benytter man partielle differentialligninger, og det enorme antal beregninger, en ingeniør skal bruge for at designe fx et fly, udføres på en computer. Det er her, Jan Hesthavens forskning kommer ind i billedet. Jans fagområde kaldes beregningsorienteret matematik eller ”scientific computing” og handler om, at man benytter en computer til at løse matematiske problemer. Det, Jan Hesthaven beskæftiger sig med, er at udvikle de værktøjer – matematiske modeller og metoder – der gør det muligt at foretage computerberegningerne.
Udlængsel og rå ambitioner
Jan beskriver i sin doktorafhandling forskning, som han indledte for næsten 15 år siden, da han kom til Brown University i USA i en postdoc-stilling.
”Det var en blanding af udlængsel og rå ambitioner, der førte mig til USA,” fortæller han. Ambitionerne kom til udtryk ved, at han ”gik han efter manden”, som han selv udtrykker det. Manden var David Gottlieb, der senere blev hans mentor. I dag er Jan selv blevet mentor, og selvom det ikke oprindeligt var planen, har han siden 1995 været bosat i USA.
”Det var dels miljøet og de døre, der åbnede sig for mig, der gjorde, at jeg slog mig ned her,” fortæller Jan Hesthaven i telefonen fra USA, ”og dels det, at jeg blev gift med min kone fra Tyskland, som jeg mødte herovre.”
Fra opgaveløser til opgavestiller
”De rigtige mennesker” er ifølge Jan Hesthaven en af de faktorer, der skal være til stede, for at man kan forske på et højt niveau og skabe ny viden. ”De rigtige mennesker” var i starten af Jans karriere de mere erfarne forskere, men i dag er det de studerende, som han er mentor for.
”Studerende har den fordel at de ikke er låst fast i konventionelle tankemønstre. De kan stille spørgsmål ”uden for rammerne”,” fortæller Jan Hesthaven, som flere gange i løbet interviewet betoner vigtigheden af at stille de rigtige spørgsmål, hvis man vil finde frem til interessante svar. Han har derfor også en klar forestilling om, hvad han vil videregive til de studerende:
”De studerende er velbegavede og gode til at lave hjemmeopgaver. Det, jeg vil lære dem, er selv at formulere opgaverne, så de går fra at være opgaveløsere til at blive opgavestillere,” siger Jan.
Da DTU Avisen spørger den spørgelystne mand, hvorfor han har skrevet sin doktorafhandling, er hans umiddelbare forklaring et spørgsmål: ”Hvorfor bestiger man et bjerg?”
”Doktorafhandlingen er ”den endelige akademiske grad”. En dansk doktorgrad har ingen betydning eller parallel i USA, så det er udelukkende en personlig ambition,” uddyber han.
Og ambitioner er der stadig mange af. Da DTU Avisen spørger Jan Hesthaven, hvad der har været højdepunktet i hans karriere indtil nu, er hans svar, at han – forhåbentlig – har højdepunktet til gode. Det er måske det eneste svar, en mand, der er drevet af ambition og intuition, kan give.
Når Jan S. Hesthaven forsvarer sin doktorafhandling, er det dels en opfyldelse af en personlig ambition, dels en måde at takke alle dem, der har støttet ham gennem karrieren.
Fotograf: John Abromowski, Brown University